Nu er Gaarden for mine Øine, ligesom den nylig var kalket og pyntet. Træerne i Haven har faaet en deilig lysegrøn Couleur, og alle Folk see saa milde ud. – Frøken Sophie er kommen hjem igien: hun kom indad Porten som Solen gjennem en Sky; men alligevel skjælvede jeg som et Espeløv. Det er baade Godt og Ondt, at være forlibt.”
Efter debuten som digter i 1814 skulle der gå hele 10 år, før Steen Steensen Blicher udgav sin første novelle, ”Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog” (1824), der i dag anses som en af hans vigtigste noveller – og en af den danske novelletraditions fineste tekster.
I en dybt personlig og fortrolig dagbogsform skildrer degnen Morten Vinge, i brudstykker, sit liv som tjener på Tjele Hovedgård nær Viborg i begyndelsen af 1700-tallet. Fra de første optegnelser i 1708, hvor Morten Vinge er 14 år, til hans sidste, kort før hans død i 1753, giver novellens nedslag indblik i Morten Vinges liv og i hans urolige personlighed. Gennem brudstykkerne tegner en dramatisk historie sig, hvor både Morten Vinges forældres og læremesters tidlige død sætter sit præg på hans liv, og hvor han beretter om pestsygdom i København, om sine oplevelser i krig mod svenskerne – og siden som tvungen soldat i svensk tjeneste mod russerne og pelsjægerliv i Sibirien.
54277628
Det er dog hans ulykkelige forelskelse i den unge adelsfrøken Sophie på Tjele Hovedgård, der er novellens tragiske kerne. For Sophie ænser aldrig Morten Vinge, men stikker – efter et ulykkeligt giftermål med adelsmanden Gyldenløve – af med jægeren Jens og hvirvles, ligesom Morten selv, ud på en lang og hård livsrejse. Morten får aldrig erklæret sin kærlighed, så lammet er han af forelskelsen. Og selv da hans og Sophies veje krydser hinanden i alderdommen, lægger hun ikke mærke til ham.
Novellen er inspireret af den autentiske og tragiske historie om adelsfrøkenen Marie Grubbe (ca. 1643-1718), og selvom både navne og årstal er ændret, afslutter Blicher teksten med at oplyse, at brudstykkerne er ”Fundet, gjennemgaaet og udgivet af S. S. Blicher” (s. 32). På den måde giver han teksten et virkelighedspræg, som er med til at placere fortælleren, Morten Vinge, midt i begivenhederne og ikke som en alvidende fortæller, der er hævet over de stærke og dybe følelser, der gløder fra de sparsomme og private optegnelser, som alligevel formår at samle sig til skildringen af et helt, komplekst menneskeliv.