Han gør det hele

Kåre Bluitgen skriver alt undtagen digte. En lang række bøger til undervisningsbrug bærer hans navn. De nye danskere fra 1998 gav en stor debat om forholdet til indvandrerne.

29633142

En enkelt decideret børnebog er Lossen med guldører. Den foregår i Sverige. En enkelt voksenroman hedder Evighedens frist. Det er en både voldsom og fantasifuldt bog.

Flere billedbøger bærer Kåre Bluitgens navn. En kuffert i Marokko er med meget smukke, "arabiske" billeder af tegneren Helle Vibeke Jensen.

Sammen med tegneren Dorte Karrebæk har Kåre Bluitgen genfortalt de to klassikere af Ludvig Holberg: Peder Paars og Niels Klim. Det er flot, vildt og respektfuldt arbejde. Ludvig Holberg brød sig heller ikke om opblæsthed og undertrykkelse.

Endelig skriver Kåre Bluitgen dramatik og noveller. To af dem er gode eksempler på, at forfatteren mestrer at trykke den af i den korte form. De civiliserede fra samlingen Den grimme kælling (1996) handler om Bosnien, Fæfinkens kys fra samlingen Rus (også 1996) handler om social nedtur.