Ester Bock er født i Sønderjylland i 1936, men fraflyttede grænselandet som barn, da hendes indremissionske familie flyttede til Herning. Ester Bock kunne godt lide at gå i skole og ønskede at uddanne sig, men faren var meget skeptisk og mente ikke, at hun som kvinde skulle læse videre. Derfor ville han ikke betale for hendes videre uddannelse. Fra hun var 14 til 16 år, arbejdede hun hårdt for at tjene penge til at betale det første år på Rønde Kursus. Her var hun heldig at møde en progressiv rektor, som hjalp hende med at skaffe hende et arbejde, så hun kunne betale for resten af skoleopholdet, og i 1956 blev hun student fra Rønde Kursus. På gymnasiet mødte Ester Bock i øvrigt sin mand Sigfred Pedersen.
Efter at have afsluttet gymnasiet gik turen til litteraturhistoriefaget på Aarhus Universitet, hvorfra Bock fik sin Magisterkonferens i almindelig og sammenlignende litteraturhistorie i 1964. Uddannelsen har hun brugt til selv at lære fra sig. Hun tog pædagogikum fra Aarhus Katedralskole og har undervist i litteratur, dansk, engelsk og tysk på en højskole.
Den litterære debut kom i form af børnebogen ”Lea får en lillebror” fra 1971, og siden har hun med mellemrum skrevet flere bøger til børn. Adskillige salme- og korværker af såvel rytmisk som klassisk karakter har hun ligeledes på samvittigheden, men det er på romanområdet, at Ester Bock for alvor er slået igennem. Romandebuten fra 1981 bærer titlen ”En ganske almindelig kvinde” og er inspireret af samtidens kvindelitteratur.
Rundet af den jyske muld som hun er, har hun skrevet en lang række romaner, der har sit udspring i det 20. århundredes Jylland. Blandt andet den seks bind lange serie om en dyrlægefamilie, som følger adskillige generationer i årene fra 1945 til 1988.
Ester Bock bor i Rønde og har fire voksne døtre.