ester bock
Foto: Karin Munk / Gyldendal

Ester Bock

cand.mag. Karina Søby Madsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2014.
Top image group
ester bock
Foto: Karin Munk / Gyldendal
Main image
Bock, Ester
Foto: Karin Munk

Indledning

Hverdagsrealisme og indre monologer er gennemgående træk i Ester Bocks forfatterskab, hvor især den sidste halvdel af det 20. århundredes familieliv bliver gennemtrawlet. Ikke mindst giver den populære seksbinds serie om dyrlægefamilien Beck et godt indblik i familielivets rammer fra 1945-1998.

Mellemklassekvindens vilkår i kærlighed, ægteskab og som mor er centrale i samtlige af Bocks romaner, og det er fra kvindens synsvinkel, at familiens intime rammer bliver skildret.

 

50534316

Blå bog

Født: 23. marts 1936, Sønderjylland.

Uddannelse: Mag.art. i Litteraturhistorie, Aarhus Universitet, 1964.

Debut: Lea får en lillebror. Illustrationsforlaget, 1971.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Flugt. Strandberg Publishing, 2013.

Inspiration: Frida Kahlo.

Artikel type
voksne

Baggrund

”At blive ét med dyret var en særlig fortryllelse. Som ung havde hun redet uden sadel, det var endnu bedre. Det mindede lidt om at være sammen med en mand, især hvis man lagde sig frem over dyrets store krop og holdt om dets hals.”
”Grønne grænser”, s. 128.

Ester Bock er født i Sønderjylland i 1936, men fraflyttede grænselandet som barn, da hendes indremissionske familie flyttede til Herning. Ester Bock kunne godt lide at gå i skole og ønskede at uddanne sig, men faren var meget skeptisk og mente ikke, at hun som kvinde skulle læse videre. Derfor ville han ikke betale for hendes videre uddannelse. Fra hun var 14 til 16 år, arbejdede hun hårdt for at tjene penge til at betale det første år på Rønde Kursus. Her var hun heldig at møde en progressiv rektor, som hjalp hende med at skaffe hende et arbejde, så hun kunne betale for resten af skoleopholdet, og i 1956 blev hun student fra Rønde Kursus. På gymnasiet mødte Ester Bock i øvrigt sin mand Sigfred Pedersen.

Efter at have afsluttet gymnasiet gik turen til litteraturhistoriefaget på Aarhus Universitet, hvorfra Bock fik sin Magisterkonferens i almindelig og sammenlignende litteraturhistorie i 1964. Uddannelsen har hun brugt til selv at lære fra sig. Hun tog pædagogikum fra Aarhus Katedralskole og har undervist i litteratur, dansk, engelsk og tysk på en højskole.

Den litterære debut kom i form af børnebogen ”Lea får en lillebror” fra 1971, og siden har hun med mellemrum skrevet flere bøger til børn. Adskillige salme- og korværker af såvel rytmisk som klassisk karakter har hun ligeledes på samvittigheden, men det er på romanområdet, at Ester Bock for alvor er slået igennem. Romandebuten fra 1981 bærer titlen ”En ganske almindelig kvinde” og er inspireret af samtidens kvindelitteratur.

Rundet af den jyske muld som hun er, har hun skrevet en lang række romaner, der har sit udspring i det 20. århundredes Jylland. Blandt andet den seks bind lange serie om en dyrlægefamilie, som følger adskillige generationer i årene fra 1945 til 1988.

Ester Bock bor i Rønde og har fire voksne døtre.

 

Grønne grænser

”Rosa gav sig til at græde, og Jette fortalte, at hun også en gang var blevet svigtet. ”Men hør, hvad jeg siger, Rosa: arvæv er stærkere end almindeligt væv.””
”Grønne grænser”, s. 30.

I 1988 udkom Ester Bocks ”Grønne grænser”, der er første bind i en serie på seks om den midtjyske dyrlægefamilie Beck. Familien består af dyrlægen Knud og hans kone Gudrun samt deres tre døtre Rosa, Bodil og Inger. De enkelte kapitler følger via indre monologer familiemedlemmernes tanker og handlinger og inkluderer endvidere tjenestepigen Anne Mette og sidenhen dyrlægemedhjælperen Niels.

22435523

Romanen indledes i foråret 1945, netop som 2. Verdenskrig lakker mod enden, og slutter julen 1955, hvor alle døtrene er fløjet fra reden. Rosa er blevet gymnasielærer i Aarhus, Bodil studerer på konservatoriet i København og er gift med Vagn, og Inger er kommet i huset. Derudover er der ikke sket det store på handlingsplanet. Romanen foregår således hovedsageligt på det tanke- og følelsesmæssige plan, hvor der udspiller sig nok så mange intriger. Til et eksempel bliver den lidenskabelige Bodil gravid med Vagn og må gifte sig med ham, selv om hun er forelsket i studiekammeraten Werner, der viser sig at have ganske andre affektioner.

Alt imens går dyrlægemedhjælperen Niels rundt og sukker efter Bodil, men ender med at opgive hende og overvejer i stedet lillesøsteren Inger, som er forelsket i ham. Således synes romanens motto at lyde: Kan man ikke få den, man elsker, må man elske den, man får. Et motto, der ligger meget godt i tråd med den jyske nøjsomhed, som også skrives frem i bogen.

Hovedtemaet i romanen er dog forskellen generationerne imellem. Imens forældregenerationen accepterer og nyder det liv, de har fået, er der langt flere længsler i den yngre generation – længsler som kun forstærkes i portrættet af de efterfølgende generationer i bind 2-6, hvor generationskløften bliver stadig dybere og konflikter bryder ud i lys lue. Sjette bind ender i 1998.

Længdespring

”Det var mærkeligt, at man kunne uddanne sig til noget så vigtigt som dette at sørge for en flok børn i et hjem, og så var det pludselig ikke noget værd. Men det var det også! (...) Det var faktisk det vigtigste arbejde i verden.”
”Længdespring”, s. 185.

Tredje bind af Ester Bocks serie om dyrlægefamilien Beck hedder ”Længdespring” og udkom i 1991. Den beskæftiger sig med årene 1966-1975, hvor alt er i opbrud. Kvindebevægelsen er i fremmarch sammen med p-piller, fri porno og fri abort, alt imens de traditionelle familieværdier og ikke mindst husmoren er udskældt. De nye vinde blæser også over familien Beck, hvor Rosa er blevet gift med Klaus på rådhuset, og Bodil er blevet skilt fra Vagn og bor sammen med Henrik i tidens nye familietype, hvor delebørn og bonusforældre bliver stadig mere almindeligt.

Gudrun har svært ved at acceptere de nye familienormer og værner om husmorrollen, ligesom hun er meget imod såvel den fri porno som den fri abort. Også Inger er kritisk over for de nye tider og mener, at husmorrollen er langt vigtigere, end den bliver gjort til. Selv om hendes mand Eigil har deponeret sine følelser hos Bodil, og Inger lider voldsomt under det, så holder hun ud og passer hjem og børn. Hun er dog alligevel så præget af tidens tand, at hun søger inspiration uden for ægteskabet. 

22564706

Det helt centrale tema i romanen er de samfundsomvæltninger, der finder sted i slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne – og ikke mindst de ændringer, det skaber i familiestrukturerne. Romanen giver et billede af, at samlivet og kærligheden får trangere kår med den seksuelle frigørelse, og det bliver således relevant at sammenligne ”Længdespring” med nogle at nutidens 70'er-opgør i romanværker som Katrine Marie Guldagers ”En ny tid” og Anne Lise Marstrand-Jørgensens ”Hvad man ikke ved”.

Også landbrugets omvæltninger tematiseres igennem dyrlægerne Knud og Eigil – med fokus på omkostningerne for dyrevelfærden og miljøet. 

Sidst, men ikke mindst, er psykiske problemer samt livets endeligt på dagsordenen i romanen. Inger slås med depressioner, Rosas mand Klaus lider af angst og dulmer sin smerte med alkohol, og alt imens æder årene sig ind på Knud, som mister stadig mere af sin fysiske førlighed og bliver tiltagende bister at leve sammen med. 

Den balsamerede elsker og Sonate for to

”Man skulle ikke tro, en forfatter var kølig, vel?” ”Ikke umiddelbart.” ”Det var han på en måde. Det var meget forvirrende – jeg troede, han drev gæk med mig, men det gjorde han ikke. Han var simpelt hen sådan. Den sidste rest af sin sjæl ville han ikke give slip på.”
”Sonate for to”, s. 12.

Hovedpersonen i Ester Bocks roman ”Den balsamerede elsker” fra 1995 er den 60-årige lektor Juliane, der mister sin berømte forfattermand Alexander, netop som hun går på pension. I sin ensomme rastløshed beslutter hun sig for at rejse gennem Europa til Nordafrika for at genfinde en mening med tilværelsen, og undervejs møder hun den unge pige Rikke, som ligeledes jagter livets mening efter at have mistet et barn.

21880612

I 1997 udkom den selvstændige fortsættelse ”Sonate for to”. Juliane er nu blevet to år ældre, og hun har indledt et kærlighedsforhold til sin gamle studiekammerat og store kærlighed Kristian. Endnu engang har den lidenskabelige kærlighed trange kår – i de unge år på grund af Julianes ægteskab og i deres alderdom fordi Kristian muligvis lider af en alvorlig smitsom sygdom.

Fortællestilen er baseret på Julianes pludrende indre monolog og giver et realistisk hverdagsbillede af en aldrende kvindes liv og tanker.

Romanerne tematiserer sorgen, når man mister, og hvordan man kan genfinde livsglæden. De tematiserer ligeledes alderdommens frygt for at miste sine sanser – og ikke mindst for at blive dement. Samtidig behandler de livsappetitten, lidenskaben og trangen til at forene sig med et andet menneske – også når man har passeret de 60.

 

 

Jeg maler mit liv

”Skyld og samvittighedsnag var noget mærkeligt noget. Når man blev svag og bange, kunne man komme til at føle, at alting var ens egen skyld – selv om andre var nok så grove og hensynsløse.”
”Jeg maler mit liv”, s. 130-131.

Ester Bocks roman ”Jeg maler mit liv” fra 2002 bærer undertitlen ”En roman om Frida Kahlo”. Som læsere møder vi hovedpersonen, da hun som ung gymnasieelev kommer ud for en alvorlig trafikulykke og får alvorlige og invaliderende skader for livet. I 1929 gifter hun sig som 22-årig med den berømte maler, den 20 år ældre Diego Rivera. Det er et ægteskab præget af svigt og løgn, og hele livet plages hun af disse svigt og af sine fysiske skader. Men der er også masser af lysglimt og livskraft i Kahlo – ikke mindst i hendes kunst, hvor hun maler sin smerte ud.

Omend forfatteren angiver genren som roman, giver værket et delvist dokumentarisk, delvist skønlitterært bud på den mexicanske maler Frida Kahlos liv. Værket refererer således både Frida Kahlos dagbog og gengiver flere af hendes breve, ligesom de faktuelle oplysninger i romanen er korrekte. Alle de personer, der optræder i bogen, er endvidere virkeligt eksisterende personer, og en mere passende genre må således være romanbiografi. Til gengæld er de følelser, forfatteren tillægger personerne, ikke nødvendigvis i overensstemmelse med virkeligheden. Det kan blandt andet ses af, at Ester Bock benytter en række udtryk, som hverken passer til tiden eller atmosfæren i det miljø, hun skildrer. Eksempelvis benytter hun udtryk som ”pis og papir” og ”ved du hvad, din torsk”, som er hentet fra en mere nutidig jargon.

23967510

Historien fortælles frem af en personbunden tredjepersonsfortæller, der ser alt fra Frida Kahlos synsvinkel. Det er således hendes erfaringsrum, læseren bliver introduceret til. Ikke mindst beskrives Kahlos usikkerhed på egne evner, hendes følelsesmæssige binding til Rivera, der måske blandt andet bunder i, at han på trods af sine mange affærer bakker op om hendes kunstneriske evner.

Romanbiografien tematiserer, hvordan Frida Kahlo slås med sine handicap og sin usikkerhed som både kvinde og kunstner, og den viser, hvordan hun bliver til igennem sin kunst og sine lidenskaber.

Hun har en usædvanlig evne til at udtrykke sin smerte igennem kunsten, og tilsvarende manifesterer hun sig gennem sin fremtoning. Via folkedragter, smykker og opsætning af det store hår (som indimellem klippes af i sorg og smerte), opbygger hun et jeg og danner et værn mod den ødelagte krop og de troløse relationer.

 

I det skjulte, Klokken slår og Flugt

”Var hun også selv med i modstandsbevægelsen nu? På en måde var hun. Hun havde sagt ja til at skjule flere, hvis det blev nødvendigt. Hun var ikke længere et svajende siv. Endelig kunne hun se forskel på godt og ondt.”
”I det skjulte”, s. 205.

Det seneste værk fra Ester Bocks hånd er en romantrilogi bestående af værkerne ”I det skjulte” fra 2006, ”Klokken slår” fra 2009 og ”Flugt” fra 2013. Værkerne kan læses enkeltvis, men fortæller en samlet historie, der spænder over fire generationers liv. De første to bind har Adelheid i centrum for fortællingen, mens det afsluttende bind fortælles af henholdsvis Adelheids datter og barnebarnet Jens.

Trilogien tematiserer frigørelse. Den handler om, hvor man som barn får sine normer fra, og hvordan man som voksen kan blive i stand til at skabe sit eget fundament og sine egne holdninger – ikke mindst ved at tage dramatisk afstand fra sine forældre. I første bind af trilogien bevæger den unge lærerinde sig langsomt bort fra de nazistiske sympatier, hun er præget af fra sit barndomshjem i Sønderjylland, og mens hendes bror giver sig hen til den nazistiske ideologi og melder sig til at kæmpe med tyskerne på Østfronten, engagerer Adelheid sig i de illegale transporter af jøder og modstandsfolk på den sjællandske østkyst i 1943.

27558623

I andet bind af trilogien ser den 88-årige Adelheid tilbage på sit liv, og her får læseren et indblik i krigens følger for familien. Adelheids vrede over at være blevet opfostret som nazist får hende til at kappe båndene til familien allerede under krigen, og det er først, da Adelheid otte år senere får et barn, at trangen til at genforenes med familien bliver større, end den vrede hun føler imod den.

Tredje og sidste bind er delt i to, hvor første del fortælles af Adelheids datter Regina. Især beretter hun om sit opgør med sin mor, og hvordan hun som ung måtte stikke af til udlandet for at frigøre sig fra morens snærende bånd. Sideløbende fortæller hun om sine sønner, og at hun har været dem en god mor, som har givet dem frihed. Derfor bliver hun også meget forvirret, da den yngste søn Jens pludselig ikke vil have noget med hende at gøre, alt imens han involveres stadig mere i en ung flygtningekvindes liv. Genren ændrer her form fra at være en lavmælt romantrilogi baseret på indre monologer til at trække på kriminalromanens præmisser.

 

Genrer og tematikker

Ester Bock startede sit forfatterskab med børnebogen ”Leo får en lillebror” og har skrevet både salmer og et enkelt tv-spil. Det er dog romanerne, der for alvor har givet hende en bred læserskare. Faktisk så bred, at hun er gået hen og blevet en af Danmarks mest læste forfattere.

Hun har en udpræget tilbøjelighed til at skrive serier og fortæller selv om denne hang: Når man har skabt nogle personer, vil man gerne følge dem videre frem. Og desuden er det lidt nemmere at skrive om personer, som man kender i forvejen. I arbejdet med den første bog i en serie har man frie tøjler og kan skrive, hvad man har lyst til. Men i fortsættelsen må man naturligvis tage hensyn til det, der er gået forud. Da jeg skulle i gang med ”Flugt”, genlæste jeg de to tidligere bind for at blive i stand til at samle trådene. I øvrigt var jeg et stykke henne i toeren, før jeg overhovedet blev klar over, at det var en trilogi, jeg ville lave.” (Claus Grymer: De personlige erfaringer er også de fælles. Kristeligt Dagblad, 2013-07-04).

Ester Bock skriver god gammeldags socialrealisme og giver ikke mindst et indblik i familielivet i sidste halvdel af det 20. århundrede. Hun skildrer, hvordan familienormerne ændrer sig, og hvordan de konflikter det giver generationerne imellem. Ikke mindst skildrer hun døtrenes opgør med mødrene – et tema der for alvor er udtalt i Bocks seneste trilogi. Her hedder det endog i romanen ”Flugt”, s. 79: ”Det er altid forholdet mellem fædre og sønner, der bliver endevendt i litteraturen – sønner hader fædre, men elsker mødre. Døtre hader mødre.”

Et tema, som samtlige af Bocks romaner endvidere kredser om, er lidenskab. Det er den kødelige, lidenskabelige kærlighed både indenfor og udenfor ægteskabets rammer, og ikke mindst skildrer hun fornemt ældre kvinders forhold til deres krop og seksualitet og minder om, at lidenskaberne kan holde livet igennem.

Beslægtede forfatterskaber

Ester Bock skriver sig ind i den socialrealistiske genre med sine mange jordnære skildringer af familielivet i den sidste halvdel af det 20. århundrede. Et nært beslægtet forfatterskab er Martha Christensens, hvor ikke mindst ”Høvdingebørn” fra 1991 tematisk minder om såvel de seks romaner om dyrlægefamilien Beck som Ester Bocks seneste romantrilogi, idet den skildrer forholdet mellem en flok søskende og deres far i tiden fra den tyske besættelse i 1940 og frem til 1990. 

Kirsten Thorup er ligeledes relevant at sammenligne med, men hvor Thorup ofte trækker samfundskritiske pointer frem, holder Bock sig som hovedregel til at inddrage det historisk faktuelle niveau som små tidsglimt. Den politiske virkelighed popper op ind imellem, men ikke som en definerende kraft. Dog spiller 2. Verdenskrig en central rolle i flere af Bocks romaner, og den væsentlige stillingtagen for eller imod besættelsesmagten bliver definerende for mange af Bocks romanpersoner og deres identitetsdannelse.

Et tredje forfatterskab, der kan være relevant at drage paralleller til, er Jens Smærup Sørensens. Begge skildrer landbolivet i det 20. århundrede, og ligesom Bock er Smærup Sørensen stærk i de indre monologer. Men hvor alt bliver penslet ud hos Bock, er der hos Smærup Sørensen masser af tilbageholdt information.

I øvrigt er Ester Bock forud for sin tid med romanen ”Længdespring” fra 1991 fra serien om dyrlægefamilien Beck. Her tager hun livtag med 1970'ernes frigørelse, ligesom mange af nutidens forfattere gør det. Deriblandt Katrine Marie Guldager i ”Lysgrænsen” og ”En ny tid”, Anne Lise Marstrand-Jørgensen i ”Hvad man ikke ved”, Naja Marie Aidt i ”Poesibog” og Benn Q Holm i ”Album”.  

Bibliografi

Romaner

Bock, Ester:
En ganske almindelig kvinde. Gyldendal, 1981.
Bock, Ester:
Djævlespring. Gyldendal, 1984.
Bock, Ester:
Blide forbrydere. Gyldendal, 1986.
Bock, Ester:
Grønne grænser. Gyldendal, 1988. 1. del af: Grønne grænser.
Bock, Ester:
Tonefald. Gyldendal, 1989. 2. del af: Grønne grænser.
Bock, Ester:
Længdespring. Gyldendal, 1991. 3. del af: Grønne grænser.
Bock, Ester:
Flyv fugl. Gyldendal, 1992. 4. del af: Grønne grænser.
Bock, Ester:
Vokslys. Gyldendal, 1993. 5. del af: Grønne grænser.
Bock, Ester:
Den balsamerede elsker. Gyldendal, 1995.
Bock, Ester:
Sonate for to. Gyldendal, 1997.
Bock, Ester:
Mens graven kastes. Gyldendal, 1999. 6. del af: Grønne grænser.
Bock, Ester:
Jeg maler mit liv: en roman om Frida Kahlo. Lindhart og Ringhof, 2002.
Bock, Ester:
Kollision. Lindhart og Ringhof, 2003.
Bock, Ester:
I det skjulte. Gyldendal, 2006.
Bock, Ester:
Klokken slår. Gyldendal, 2009.
Bock, Ester:
Flugt. Strandberg Publishing, 2013.

Salmer

Bock, Ester:
Psalt. Haase, 1977.

Børnebøger

Bock, Ester:
Lea får en lillebror. Illustrationsforlaget, 1971.
Bock, Ester:
Siria. Aros, 1981.
Bock, Ester:
Siria og de underjordiske. Aros, 1982.
Bock, Ester:
Øreflip og Leopard. Gyldendal, 1990.
Bock, Ester:
Pipaluk. Gyldendal, 1994.

Tv-spil

Bock, Ester:
Påskeblomst. Gyldendal, 1994.

Om forfatterskabet

Artikler

Grymer, Claus:
Hver dag fire spidsede blyanter. Kristeligt Dagblad, 1988-01-23.
Bramming, Pernille:
Den hemmelige succesforfatter. Aktuelt, 2000-08-05.
Bock, Ester:
Tak til forlaget for gode råd! Kristeligt Dagblad, 2001-03-03.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Ester Bock

Kilder citeret i portrættet

Interview

Grymer, Claus:
De personlige erfaringer er også de fælles. Kristeligt Dagblad, 2013-07-04.