I 1988 udkom Ester Bocks ”Grønne grænser”, der er første bind i en serie på seks om den midtjyske dyrlægefamilie Beck. Familien består af dyrlægen Knud og hans kone Gudrun samt deres tre døtre Rosa, Bodil og Inger. De enkelte kapitler følger via indre monologer familiemedlemmernes tanker og handlinger og inkluderer endvidere tjenestepigen Anne Mette og sidenhen dyrlægemedhjælperen Niels.
22435523
Romanen indledes i foråret 1945, netop som 2. Verdenskrig lakker mod enden, og slutter julen 1955, hvor alle døtrene er fløjet fra reden. Rosa er blevet gymnasielærer i Aarhus, Bodil studerer på konservatoriet i København og er gift med Vagn, og Inger er kommet i huset. Derudover er der ikke sket det store på handlingsplanet. Romanen foregår således hovedsageligt på det tanke- og følelsesmæssige plan, hvor der udspiller sig nok så mange intriger. Til et eksempel bliver den lidenskabelige Bodil gravid med Vagn og må gifte sig med ham, selv om hun er forelsket i studiekammeraten Werner, der viser sig at have ganske andre affektioner.
Alt imens går dyrlægemedhjælperen Niels rundt og sukker efter Bodil, men ender med at opgive hende og overvejer i stedet lillesøsteren Inger, som er forelsket i ham. Således synes romanens motto at lyde: Kan man ikke få den, man elsker, må man elske den, man får. Et motto, der ligger meget godt i tråd med den jyske nøjsomhed, som også skrives frem i bogen.
Hovedtemaet i romanen er dog forskellen generationerne imellem. Imens forældregenerationen accepterer og nyder det liv, de har fået, er der langt flere længsler i den yngre generation – længsler som kun forstærkes i portrættet af de efterfølgende generationer i bind 2-6, hvor generationskløften bliver stadig dybere og konflikter bryder ud i lys lue. Sjette bind ender i 1998.
