ester bock
Foto: Karin Munk / Gyldendal

Ester Bock

cand.mag. Karina Søby Madsen, 2014.
Top image group
ester bock
Foto: Karin Munk / Gyldendal

Hverdagsrealisme og indre monologer er gennemgående træk i Ester Bocks forfatterskab, hvor især den sidste halvdel af det 20. århundredes familieliv bliver gennemtrawlet. Ikke mindst giver den populære seksbinds serie om dyrlægefamilien Beck et godt indblik i familielivets rammer fra 1945-1998.

Mellemklassekvindens vilkår i kærlighed, ægteskab og som mor er centrale i samtlige af Bocks romaner, og det er fra kvindens synsvinkel, at familiens intime rammer bliver skildret.

 

50534316

Blå bog

Født: 23. marts 1936, Sønderjylland.

Uddannelse: Mag.art. i Litteraturhistorie, Aarhus Universitet, 1964.

Debut: Lea får en lillebror. Illustrationsforlaget, 1971.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Flugt. Strandberg Publishing, 2013.

Inspiration: Frida Kahlo.

Artikel type
voksne

Baggrund

”At blive ét med dyret var en særlig fortryllelse. Som ung havde hun redet uden sadel, det var endnu bedre. Det mindede lidt om at være sammen med en mand, især hvis man lagde sig frem over dyrets store krop og holdt om dets hals.”
”Grønne grænser”, s. 128.

Ester Bock er født i Sønderjylland i 1936, men fraflyttede grænselandet som barn, da hendes indremissionske familie flyttede til Herning. Ester Bock kunne godt lide at gå i skole og ønskede at uddanne sig, men faren var meget skeptisk og mente ikke, at hun som kvinde skulle læse videre. Derfor ville han ikke betale for hendes videre uddannelse. Fra hun var 14 til 16 år, arbejdede hun hårdt for at tjene penge til at betale det første år på Rønde Kursus. Her var hun heldig at møde en progressiv rektor, som hjalp hende med at skaffe hende et arbejde, så hun kunne betale for resten af skoleopholdet, og i 1956 blev hun student fra Rønde Kursus. På gymnasiet mødte Ester Bock i øvrigt sin mand Sigfred Pedersen.

Efter at have afsluttet gymnasiet gik turen til litteraturhistoriefaget på Aarhus Universitet, hvorfra Bock fik sin Magisterkonferens i almindelig og sammenlignende litteraturhistorie i 1964. Uddannelsen har hun brugt til selv at lære fra sig. Hun tog pædagogikum fra Aarhus Katedralskole og har undervist i litteratur, dansk, engelsk og tysk på en højskole.

Den litterære debut kom i form af børnebogen ”Lea får en lillebror” fra 1971, og siden har hun med mellemrum skrevet flere bøger til børn. Adskillige salme- og korværker af såvel rytmisk som klassisk karakter har hun ligeledes på samvittigheden, men det er på romanområdet, at Ester Bock for alvor er slået igennem. Romandebuten fra 1981 bærer titlen ”En ganske almindelig kvinde” og er inspireret af samtidens kvindelitteratur.

Rundet af den jyske muld som hun er, har hun skrevet en lang række romaner, der har sit udspring i det 20. århundredes Jylland. Blandt andet den seks bind lange serie om en dyrlægefamilie, som følger adskillige generationer i årene fra 1945 til 1988.

Ester Bock bor i Rønde og har fire voksne døtre.

 

Grønne grænser

”Rosa gav sig til at græde, og Jette fortalte, at hun også en gang var blevet svigtet. ”Men hør, hvad jeg siger, Rosa: arvæv er stærkere end almindeligt væv.””
”Grønne grænser”, s. 30.

I 1988 udkom Ester Bocks ”Grønne grænser”, der er første bind i en serie på seks om den midtjyske dyrlægefamilie Beck. Familien består af dyrlægen Knud og hans kone Gudrun samt deres tre døtre Rosa, Bodil og Inger. De enkelte kapitler følger via indre monologer familiemedlemmernes tanker og handlinger og inkluderer endvidere tjenestepigen Anne Mette og sidenhen dyrlægemedhjælperen Niels.

22435523

Romanen indledes i foråret 1945, netop som 2. Verdenskrig lakker mod enden, og slutter julen 1955, hvor alle døtrene er fløjet fra reden. Rosa er blevet gymnasielærer i Aarhus, Bodil studerer på konservatoriet i København og er gift med Vagn, og Inger er kommet i huset. Derudover er der ikke sket det store på handlingsplanet. Romanen foregår således hovedsageligt på det tanke- og følelsesmæssige plan, hvor der udspiller sig nok så mange intriger. Til et eksempel bliver den lidenskabelige Bodil gravid med Vagn og må gifte sig med ham, selv om hun er forelsket i studiekammeraten Werner, der viser sig at have ganske andre affektioner.

Alt imens går dyrlægemedhjælperen Niels rundt og sukker efter Bodil, men ender med at opgive hende og overvejer i stedet lillesøsteren Inger, som er forelsket i ham. Således synes romanens motto at lyde: Kan man ikke få den, man elsker, må man elske den, man får. Et motto, der ligger meget godt i tråd med den jyske nøjsomhed, som også skrives frem i bogen.

Hovedtemaet i romanen er dog forskellen generationerne imellem. Imens forældregenerationen accepterer og nyder det liv, de har fået, er der langt flere længsler i den yngre generation – længsler som kun forstærkes i portrættet af de efterfølgende generationer i bind 2-6, hvor generationskløften bliver stadig dybere og konflikter bryder ud i lys lue. Sjette bind ender i 1998.