Den balsamerede elsker og Sonate for to

Citat
”Man skulle ikke tro, en forfatter var kølig, vel?” ”Ikke umiddelbart.” ”Det var han på en måde. Det var meget forvirrende – jeg troede, han drev gæk med mig, men det gjorde han ikke. Han var simpelt hen sådan. Den sidste rest af sin sjæl ville han ikke give slip på.”
”Sonate for to”, s. 12.

Hovedpersonen i Ester Bocks roman ”Den balsamerede elsker” fra 1995 er den 60-årige lektor Juliane, der mister sin berømte forfattermand Alexander, netop som hun går på pension. I sin ensomme rastløshed beslutter hun sig for at rejse gennem Europa til Nordafrika for at genfinde en mening med tilværelsen, og undervejs møder hun den unge pige Rikke, som ligeledes jagter livets mening efter at have mistet et barn.

21880612

I 1997 udkom den selvstændige fortsættelse ”Sonate for to”. Juliane er nu blevet to år ældre, og hun har indledt et kærlighedsforhold til sin gamle studiekammerat og store kærlighed Kristian. Endnu engang har den lidenskabelige kærlighed trange kår – i de unge år på grund af Julianes ægteskab og i deres alderdom fordi Kristian muligvis lider af en alvorlig smitsom sygdom.

Fortællestilen er baseret på Julianes pludrende indre monolog og giver et realistisk hverdagsbillede af en aldrende kvindes liv og tanker.

Romanerne tematiserer sorgen, når man mister, og hvordan man kan genfinde livsglæden. De tematiserer ligeledes alderdommens frygt for at miste sine sanser – og ikke mindst for at blive dement. Samtidig behandler de livsappetitten, lidenskaben og trangen til at forene sig med et andet menneske – også når man har passeret de 60.