Ester Bock startede sit forfatterskab med børnebogen ”Leo får en lillebror” og har skrevet både salmer og et enkelt tv-spil. Det er dog romanerne, der for alvor har givet hende en bred læserskare. Faktisk så bred, at hun er gået hen og blevet en af Danmarks mest læste forfattere.
Hun har en udpræget tilbøjelighed til at skrive serier og fortæller selv om denne hang: ”Når man har skabt nogle personer, vil man gerne følge dem videre frem. Og desuden er det lidt nemmere at skrive om personer, som man kender i forvejen. I arbejdet med den første bog i en serie har man frie tøjler og kan skrive, hvad man har lyst til. Men i fortsættelsen må man naturligvis tage hensyn til det, der er gået forud. Da jeg skulle i gang med ”Flugt”, genlæste jeg de to tidligere bind for at blive i stand til at samle trådene. I øvrigt var jeg et stykke henne i toeren, før jeg overhovedet blev klar over, at det var en trilogi, jeg ville lave.” (Claus Grymer: De personlige erfaringer er også de fælles. Kristeligt Dagblad, 2013-07-04).
Ester Bock skriver god gammeldags socialrealisme og giver ikke mindst et indblik i familielivet i sidste halvdel af det 20. århundrede. Hun skildrer, hvordan familienormerne ændrer sig, og hvordan de konflikter det giver generationerne imellem. Ikke mindst skildrer hun døtrenes opgør med mødrene – et tema der for alvor er udtalt i Bocks seneste trilogi. Her hedder det endog i romanen ”Flugt”, s. 79: ”Det er altid forholdet mellem fædre og sønner, der bliver endevendt i litteraturen – sønner hader fædre, men elsker mødre. Døtre hader mødre.”
Et tema, som samtlige af Bocks romaner endvidere kredser om, er lidenskab. Det er den kødelige, lidenskabelige kærlighed både indenfor og udenfor ægteskabets rammer, og ikke mindst skildrer hun fornemt ældre kvinders forhold til deres krop og seksualitet og minder om, at lidenskaberne kan holde livet igennem.