Projekt Kerberos

Citat
”Så opdager Fumi, at der hænger en nøgen krop på en krog længere inde i rummet. Det er svært at se det ordentligt, men hovedet vender nedad. En af mændene går hen til kroppen. Han lægger tilsyneladende et snit tværs hen over kroppen.”
”Åndevejen”, s. 18-19.

”Projekt Kerberos” udkom i perioden 2010-2011 og består af de seks titler ”Skyggebyen”, ”Yakuzaen”, ”Futuropolis”, ”Kyborgen”, ”Interface” og ”Åndevejen”, alle illustreret af Niels Bach.

12 år, før historien tager sin begyndelse, er et militært forskningsprojekt gået gruelig galt. På en såkaldt genfabrik, hvor man har forsket i kloning af stamceller, har man eksperimenteret med påvirkning af dna gennem vand tilsat forskellige stoffer. Noget går galt, og et udslip fra fabrikken betyder, at folkene i den nærliggende landsby begynder at mutere for siden at dø. De eneste, der overlever, er 12 børn født omtrent samtidig med udslippet. De 12 børn er ikke almindelige børn, men besidder alle særlige evner eller fysiske egenskaber f.eks. evnen til at læse eller påvirke tanker.

Militæret fjerner børnene og placerer dem hos plejefamilier, der indvilger i at aflevere dem, når den rette tid melder sig. Nogle af børnene gør imidlertid oprør og flygter fra militæret, der vil bruge deres evner til lyssky formål.

28313144

Gennem de seks bind følger læseren børnenes kamp for friheden og sandheden.

Bøgerne hører til inden for sci-fi genren og beskriver en dyster fremtid præget af hemmelige statslige operationer, gale videnskabsmænd og skruppelløs omgang med mennesker. Folket i det fiktive, men dog genkendelige samfund, er uvidende om sagernes egentlige forfatning, og det er op til børnene at afsløre sammensværgelsen.

Bøgerne holder et højt tempo, handlingsmæssigt. F.eks. begynder historierne in medias res, det vil sige midt i, uden nogen videre introduktion til det univers, historien udspiller sig indenfor. Læseren må hænge på og oplever derfor historien, mens den udspiller sig. Undervejs i fortællingen er der næsten ingen pauser, forstået således at karaktererne selv, mens de refererer eller reflekterer over tidligere hændelsesforløb, ofte er i bevægelse eller befinder sig i højspændte situationer. Som læser oplever man derfor en enorm spænding og intensitet, mens historien oprulles.