Benni Bødker
Foto: Bjarke Ahlstrand

Benni Bødker

Artikel type
boern
cand.theol. Charlotte Hitzner, iBureauet/Dagbladet Information, 2015.
Top image group
Benni Bødker
Foto: Bjarke Ahlstrand
Main image
Bødker, Benni
Foto: Karen Vad Bruun

Benni Bødker skriver, så blodet flyder, tænderne klaprer og hårene på armene stritter. Og det gør han godt. Han har på ganske kort tid opnået stor popularitet blandt børn og unge, der ikke kan få nok af hans vampyrer, mystiske ordner og vanvittige eksperimenter. Ofte er hans hovedpersoner outsidere eller enspændere, der enten ved skæbnens eller sammensværgelsers mellemkomst ender i håbløse og livstruende situationer. Men midt i uhyggen, blodbadet og gruen skinner humoren, om end noget sort, dog altid igennem.

52518636

Blå bog

Født: 18. juni 1975 i Nakskov.

Uddannelse: Cand.mag. i dansk og filosofi fra Roskilde Universitetscenter, 2002.

Debut: Halloween : gys i oktober. Gyldendal, 2003.

Litteraturpriser: Frøsnapperprisen, 2010. Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris, 2013.

Seneste udgivelse: 2100 - flugtaktion CPH. Corto, 2016. (2100, 1).

Inspiration: Disneytegneren Carl Barks og skuespilleren Bela Lugosi.

 

Hør lydklip fra De dødes by (Zombie City)

 

 

 

Benni 

Baggrund

”I det samme hørte hun Edvard begyndte at brække kistelåget op. Det knagede højt, derefter fulgte et ordentligt brag. Og så blev der stille. Der kom ikke en lyd nede fra graven. Agnes stod som lammet. Hun kunne ikke engang få sig selv til at spørge, hvad han så. Så sagde Edvard endelig: ”Kisten er tom!””
”Nattens børn”, s. 163.

Benni Bødker er født i byen Nakskov i 1975 og opvokset på Lolland. Allerede som barn var han fascineret af vampyrer. Han så film og læste skrækblade, mens interessen voksede sig større og større. ”Min egen interesse opstod ved at se sort-hvide film i tysk synkronisering, hvor jeg ikke fattede en brik af, hvad der foregik, men bare blev fascineret af billederne. Sammen med 1970'er-bladene 'Skræk' og 'Gru', som svælgede i vampyrer og en bogserie som 'Den lille vampyr'.” (Susanne Bjertrup: Interview med en vampyrnørd. Politiken, 2006-05-20).

I små kladdehæfter skrev Benni Bødker sammen med en kammerat sine første historier om den blodtørstige grev Dracula med de spidse tænder, da han gik i tredje klasse. Historierne havde de klassiske vampyrfortællinger som forbillede, men var også krydret med en god portion humor.

”Mine første vampyrhistorier lavede jeg allerede i skolen sammen med en kammerat. Som regel var det tegneserier om Dracula, der kom galt af sted med sin medhjælper Igon. Vampyrgreven bryder fx desperat af sult ind i en blodbank, men ender med at være for beruset til at finde hjem, fordi han har drukket blod fra en alkoholiker.” (Benni Bødker: http://benniboedker.dk/om-forfatteren).

Men det var ikke kun gys og gru, der fyldte i Benni Bødkers barndom, det gjorde fascinationen af Anders And også. Især var Bødker optaget af Carl Barks’ fortællinger om andebyboerne og ikke mindst af Barks’ evne til at fortælle den gode historie. ”[…] når først man har læst Carl Barks, er man parat til at værdsætte alt, hvad der er kvalitet inden for historiefortælling.” (Susanne Bjertrup: Interview med en vampyrnørd. Politiken, 2006-05-20).

Benni Bødker forlod Nakskov og uddannede sig til cand.mag. i filosofi og dansk ved Roskilde Universitetscenter. Her skrev han speciale om den danske forfatter Knud Sønderby i 2002.

Året efter, i 2003, udkom hans første børnebog, der ligesom hans barndoms skriblerier i kladdehæftet, var en vaskeægte gyser.

Indtil 2009, hvor Benni Bødker tog springet og blev fuldtidsforfatter, arbejdede han som forlagsredaktør på forlaget Gyldendal. Han underviste og underviser stadig, sideløbende med sin forfattervirksomhed, på Forfatterskolen for Børnelitteratur og anmelder tegneserier for Dagbladet Information. Endvidere er han en hyppig anvendt foredragsholder på skoler og uddannelsesinstitutioner.

Siden debuten er et hav af udgivelser stødt til, og senest i 2011 debuterede Benni Bødker som voksenforfatter med bogen ”Blod vil have blod”, skrevet sammen med Karen Vad Bruun.

Benni Bødker bor sammen med Karen Vad Bruun i en lejlighed på Nørrebro i København.

Nattens børn

”Først var de blot sagn og overtro, men efterhånden som flere og flere indbyggere blev fundet døde, begyndte folk at tro på at de blodsugende uhyrer var andet og mere end gamle skrøner.”
”Vampyrfesten”, s. 9.

I 2006 udkom Benni Bødkers fire bøger om søskendeparret Edvard og Agnes og deres kamp mod vampyrer. De fire bind, ”Vampyrfesten”, ”Blodet er liv”, ”Dragens tegn” og ”Mørkets fyrstinde” er alle illustreret af Mårdøn Smet.

I en unavngiven by bor drengen Edvard, hans blinde søster Agnes, hans syge søster Marie-Louise og hans mor i et byhus. Faren, en kendt folkemindeforsker, døde, da Edvard og Agnes var helt små, tilsyneladende fordi han havde fået et fiskeben galt i halsen. Byen er plaget af vampyrer, og de eneste, der tager kampen op imod dem, er Mørkets Brigade, en hemmelig orden, der har uanede beføjelser. 

Da Marie-Louise dør, begynder folk at hviske i krogene om, at hun i virkeligheden er vampyr. Den lille familie tvinges derfor til at flytte fra de trygge omgivelser i midtbyen til en del af byen præget af fattigdom. I forbindelse med flytningen finder Agnes og Edvard ud af, at deres far forskede i vampyrer. Han forsøgte at bevise, at de ikke fandtes, hvilket latterliggjorde ham i forskerkredse og endte med at koste ham jobbet.

28824009

Agnes og Edvard beslutter sig for at rense familiens ry, og den eneste måde, det kan lade sig gøre på, er at bevise, at Marie-Louise ligger i sin grav på kirkegården. Udstyret med deres fars optegnelser går de således på jagt efter sandheden.

Ved Marie-Louises grav møder Edvard den blege pige, Mine, der bor sammen med sin bror, den dominerende Vladislav i et stort palæ. Edvard, Mine og Agnes bliver venner, men Mine skjuler en hemmelighed. Hun er vampyr.

Da Edvard og Agnes endelig får åbnet Marie-Louises grav må de konstatere, at hun er blevet en vampyr. Kisten er tom.

Søskendeparret følger i hælene på Vladislav og hans slæng for at finde deres søster, der ifølge Mine ikke vil være vampyr og derfor lever af dyreblod. Da de endelig finder Marie-Louise, er det for sent. Vampyrerne har dræbt hende.

Nu begynder en anden jagt, nemlig Edvard og Agnes jagt på sandheden om deres fars død og på sandheden om Mørkets Brigade. En jagt der bringer dem i store farer og til Karpaterne i Østeuropa, hvor de konfronteres med en af de grummeste vampyrer verden nogensinde har set, Elisabeth Batori, der badede i jomfrublod.

Universet, som historien udspiller sig i, er en sær blanding af noget genkendeligt, noget gammeldags og noget helt fremmed. Selve rammen om historien, forholdet mellem de to søskende, Edvard og Agnes, de fysiske omgivelser og samfundets opbygning ligner i store træk det, læseren kender. Inden for denne genkendelige ramme udspiller sig så noget, der er meget fjernt fra den virkelighed, læseren kender, nemlig vampyrdrab. Universet fremstår således mystisk og gådefuldt, hvilket understreges ved, at byen, hvor historien udspiller sig, ikke nævnes ved navn og ved, at det er umuligt at tidsfæste historien.

De fire bøger om Nattens børn er både traditionel vampyrfortælling og samtidig en krimi, en gåde der skal løses. Hvad er der blevet af søsteren Marie-Louise og hvad skete der med faderen, den kendte folkemindeforsker? Blandingen af krimi og gyser betyder, at spændingsniveauet er utrolig højt. Bøgerne er hvad man med et engelsk ord kalder en page-turner, altså en sidevender. Man skal som læser hele tiden se, hvad der sker på næste side. Dette virkemiddel anvender Bødker gennem hele serien, ikke kun i forbindelse med kapitler, men også i forbindelse med de enkelte bøgers afslutning, der for alles vedkommende er udstyret med en åben slutning. Begge er former for afslutninger, der fodrer læserens fantasi og inviterer til at man selv digter videre.