I 2006 udkom Benni Bødkers fire bøger om søskendeparret Edvard og Agnes og deres kamp mod vampyrer. De fire bind, ”Vampyrfesten”, ”Blodet er liv”, ”Dragens tegn” og ”Mørkets fyrstinde” er alle illustreret af Mårdøn Smet.
I en unavngiven by bor drengen Edvard, hans blinde søster Agnes, hans syge søster Marie-Louise og hans mor i et byhus. Faren, en kendt folkemindeforsker, døde, da Edvard og Agnes var helt små, tilsyneladende fordi han havde fået et fiskeben galt i halsen. Byen er plaget af vampyrer, og de eneste, der tager kampen op imod dem, er Mørkets Brigade, en hemmelig orden, der har uanede beføjelser.
Da Marie-Louise dør, begynder folk at hviske i krogene om, at hun i virkeligheden er vampyr. Den lille familie tvinges derfor til at flytte fra de trygge omgivelser i midtbyen til en del af byen præget af fattigdom. I forbindelse med flytningen finder Agnes og Edvard ud af, at deres far forskede i vampyrer. Han forsøgte at bevise, at de ikke fandtes, hvilket latterliggjorde ham i forskerkredse og endte med at koste ham jobbet.
28824009
Agnes og Edvard beslutter sig for at rense familiens ry, og den eneste måde, det kan lade sig gøre på, er at bevise, at Marie-Louise ligger i sin grav på kirkegården. Udstyret med deres fars optegnelser går de således på jagt efter sandheden.
Ved Marie-Louises grav møder Edvard den blege pige, Mine, der bor sammen med sin bror, den dominerende Vladislav i et stort palæ. Edvard, Mine og Agnes bliver venner, men Mine skjuler en hemmelighed. Hun er vampyr.
Da Edvard og Agnes endelig får åbnet Marie-Louises grav må de konstatere, at hun er blevet en vampyr. Kisten er tom.
Søskendeparret følger i hælene på Vladislav og hans slæng for at finde deres søster, der ifølge Mine ikke vil være vampyr og derfor lever af dyreblod. Da de endelig finder Marie-Louise, er det for sent. Vampyrerne har dræbt hende.
Nu begynder en anden jagt, nemlig Edvard og Agnes jagt på sandheden om deres fars død og på sandheden om Mørkets Brigade. En jagt der bringer dem i store farer og til Karpaterne i Østeuropa, hvor de konfronteres med en af de grummeste vampyrer verden nogensinde har set, Elisabeth Batori, der badede i jomfrublod.
Universet, som historien udspiller sig i, er en sær blanding af noget genkendeligt, noget gammeldags og noget helt fremmed. Selve rammen om historien, forholdet mellem de to søskende, Edvard og Agnes, de fysiske omgivelser og samfundets opbygning ligner i store træk det, læseren kender. Inden for denne genkendelige ramme udspiller sig så noget, der er meget fjernt fra den virkelighed, læseren kender, nemlig vampyrdrab. Universet fremstår således mystisk og gådefuldt, hvilket understreges ved, at byen, hvor historien udspiller sig, ikke nævnes ved navn og ved, at det er umuligt at tidsfæste historien.
De fire bøger om Nattens børn er både traditionel vampyrfortælling og samtidig en krimi, en gåde der skal løses. Hvad er der blevet af søsteren Marie-Louise og hvad skete der med faderen, den kendte folkemindeforsker? Blandingen af krimi og gyser betyder, at spændingsniveauet er utrolig højt. Bøgerne er hvad man med et engelsk ord kalder en page-turner, altså en sidevender. Man skal som læser hele tiden se, hvad der sker på næste side. Dette virkemiddel anvender Bødker gennem hele serien, ikke kun i forbindelse med kapitler, men også i forbindelse med de enkelte bøgers afslutning, der for alles vedkommende er udstyret med en åben slutning. Begge er former for afslutninger, der fodrer læserens fantasi og inviterer til at man selv digter videre.
