Benni Bødker
Foto: Bjarke Ahlstrand

Benni Bødker

cand.theol. Charlotte Hitzner, iBureauet/Dagbladet Information, 2015.
Top image group
Benni Bødker
Foto: Bjarke Ahlstrand
Main image
Bødker, Benni
Foto: Karen Vad Bruun

Indledning

Benni Bødker skriver, så blodet flyder, tænderne klaprer og hårene på armene stritter. Og det gør han godt. Han har på ganske kort tid opnået stor popularitet blandt børn og unge, der ikke kan få nok af hans vampyrer, mystiske ordner og vanvittige eksperimenter. Ofte er hans hovedpersoner outsidere eller enspændere, der enten ved skæbnens eller sammensværgelsers mellemkomst ender i håbløse og livstruende situationer. Men midt i uhyggen, blodbadet og gruen skinner humoren, om end noget sort, dog altid igennem.

 

47573017

Blå bog

Født: 18. juni 1975 i Nakskov.

Uddannelse: Cand.mag. i dansk og filosofi fra Roskilde Universitetscenter, 2002.

Debut: Halloween : gys i oktober. Gyldendal, 2003.

Litteraturpriser: Frøsnapperprisen, 2010. Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris, 2013.

Seneste udgivelse: Det sidste håb. Corto, 2020. (Helios-ekspeditionen, 3)

Inspiration: Disneytegneren Carl Barks og skuespilleren Bela Lugosi.

 

 

 

 

 

Artikel type
boern

Baggrund

”I det samme hørte hun Edvard begyndte at brække kistelåget op. Det knagede højt, derefter fulgte et ordentligt brag. Og så blev der stille. Der kom ikke en lyd nede fra graven. Agnes stod som lammet. Hun kunne ikke engang få sig selv til at spørge, hvad han så. Så sagde Edvard endelig: ”Kisten er tom!””
”Nattens børn”, s. 163.

Benni Bødker er født i byen Nakskov i 1975 og opvokset på Lolland. Allerede som barn var han fascineret af vampyrer. Han så film og læste skrækblade, mens interessen voksede sig større og større. ”Min egen interesse opstod ved at se sort-hvide film i tysk synkronisering, hvor jeg ikke fattede en brik af, hvad der foregik, men bare blev fascineret af billederne. Sammen med 1970'er-bladene 'Skræk' og 'Gru', som svælgede i vampyrer og en bogserie som 'Den lille vampyr'.” (Susanne Bjertrup: Interview med en vampyrnørd. Politiken, 2006-05-20).

I små kladdehæfter skrev Benni Bødker sammen med en kammerat sine første historier om den blodtørstige grev Dracula med de spidse tænder, da han gik i tredje klasse. Historierne havde de klassiske vampyrfortællinger som forbillede, men var også krydret med en god portion humor.

”Mine første vampyrhistorier lavede jeg allerede i skolen sammen med en kammerat. Som regel var det tegneserier om Dracula, der kom galt af sted med sin medhjælper Igon. Vampyrgreven bryder fx desperat af sult ind i en blodbank, men ender med at være for beruset til at finde hjem, fordi han har drukket blod fra en alkoholiker.” (Benni Bødker: http://benniboedker.dk/om-forfatteren).

Men det var ikke kun gys og gru, der fyldte i Benni Bødkers barndom, det gjorde fascinationen af Anders And også. Især var Bødker optaget af Carl Barks’ fortællinger om andebyboerne og ikke mindst af Barks’ evne til at fortælle den gode historie. ”[…] når først man har læst Carl Barks, er man parat til at værdsætte alt, hvad der er kvalitet inden for historiefortælling.” (Susanne Bjertrup: Interview med en vampyrnørd. Politiken, 2006-05-20).

Benni Bødker forlod Nakskov og uddannede sig til cand.mag. i filosofi og dansk ved Roskilde Universitetscenter. Her skrev han speciale om den danske forfatter Knud Sønderby i 2002.

Året efter, i 2003, udkom hans første børnebog, der ligesom hans barndoms skriblerier i kladdehæftet, var en vaskeægte gyser.

Indtil 2009, hvor Benni Bødker tog springet og blev fuldtidsforfatter, arbejdede han som forlagsredaktør på forlaget Gyldendal. Han underviste og underviser stadig, sideløbende med sin forfattervirksomhed, på Forfatterskolen for Børnelitteratur og anmelder tegneserier for Dagbladet Information. Endvidere er han en hyppig anvendt foredragsholder på skoler og uddannelsesinstitutioner.

Siden debuten er et hav af udgivelser stødt til, og senest i 2011 debuterede Benni Bødker som voksenforfatter med bogen ”Blod vil have blod”, skrevet sammen med Karen Vad Bruun.

Benni Bødker bor sammen med Karen Vad Bruun i en lejlighed på Nørrebro i København.

Nattens børn

”Først var de blot sagn og overtro, men efterhånden som flere og flere indbyggere blev fundet døde, begyndte folk at tro på at de blodsugende uhyrer var andet og mere end gamle skrøner.”
”Vampyrfesten”, s. 9.

I 2006 udkom Benni Bødkers fire bøger om søskendeparret Edvard og Agnes og deres kamp mod vampyrer. De fire bind, ”Vampyrfesten”, ”Blodet er liv”, ”Dragens tegn” og ”Mørkets fyrstinde” er alle illustreret af Mårdøn Smet.

I en unavngiven by bor drengen Edvard, hans blinde søster Agnes, hans syge søster Marie-Louise og hans mor i et byhus. Faren, en kendt folkemindeforsker, døde, da Edvard og Agnes var helt små, tilsyneladende fordi han havde fået et fiskeben galt i halsen. Byen er plaget af vampyrer, og de eneste, der tager kampen op imod dem, er Mørkets Brigade, en hemmelig orden, der har uanede beføjelser. 

Da Marie-Louise dør, begynder folk at hviske i krogene om, at hun i virkeligheden er vampyr. Den lille familie tvinges derfor til at flytte fra de trygge omgivelser i midtbyen til en del af byen præget af fattigdom. I forbindelse med flytningen finder Agnes og Edvard ud af, at deres far forskede i vampyrer. Han forsøgte at bevise, at de ikke fandtes, hvilket latterliggjorde ham i forskerkredse og endte med at koste ham jobbet.

28824009

Agnes og Edvard beslutter sig for at rense familiens ry, og den eneste måde, det kan lade sig gøre på, er at bevise, at Marie-Louise ligger i sin grav på kirkegården. Udstyret med deres fars optegnelser går de således på jagt efter sandheden.

Ved Marie-Louises grav møder Edvard den blege pige, Mine, der bor sammen med sin bror, den dominerende Vladislav i et stort palæ. Edvard, Mine og Agnes bliver venner, men Mine skjuler en hemmelighed. Hun er vampyr.

Da Edvard og Agnes endelig får åbnet Marie-Louises grav må de konstatere, at hun er blevet en vampyr. Kisten er tom.

Søskendeparret følger i hælene på Vladislav og hans slæng for at finde deres søster, der ifølge Mine ikke vil være vampyr og derfor lever af dyreblod. Da de endelig finder Marie-Louise, er det for sent. Vampyrerne har dræbt hende.

Nu begynder en anden jagt, nemlig Edvard og Agnes jagt på sandheden om deres fars død og på sandheden om Mørkets Brigade. En jagt der bringer dem i store farer og til Karpaterne i Østeuropa, hvor de konfronteres med en af de grummeste vampyrer verden nogensinde har set, Elisabeth Batori, der badede i jomfrublod.

Universet, som historien udspiller sig i, er en sær blanding af noget genkendeligt, noget gammeldags og noget helt fremmed. Selve rammen om historien, forholdet mellem de to søskende, Edvard og Agnes, de fysiske omgivelser og samfundets opbygning ligner i store træk det, læseren kender. Inden for denne genkendelige ramme udspiller sig så noget, der er meget fjernt fra den virkelighed, læseren kender, nemlig vampyrdrab. Universet fremstår således mystisk og gådefuldt, hvilket understreges ved, at byen, hvor historien udspiller sig, ikke nævnes ved navn og ved, at det er umuligt at tidsfæste historien.

De fire bøger om Nattens børn er både traditionel vampyrfortælling og samtidig en krimi, en gåde der skal løses. Hvad er der blevet af søsteren Marie-Louise og hvad skete der med faderen, den kendte folkemindeforsker? Blandingen af krimi og gyser betyder, at spændingsniveauet er utrolig højt. Bøgerne er hvad man med et engelsk ord kalder en page-turner, altså en sidevender. Man skal som læser hele tiden se, hvad der sker på næste side. Dette virkemiddel anvender Bødker gennem hele serien, ikke kun i forbindelse med kapitler, men også i forbindelse med de enkelte bøgers afslutning, der for alles vedkommende er udstyret med en åben slutning. Begge er former for afslutninger, der fodrer læserens fantasi og inviterer til at man selv digter videre.

I Herrens navn

”Manden var så maltrakteret, at hun ikke kunne se, om han var dansker eller ester. Han havde fået skåret maven op af et sværd eller en lanse, og det var lige der, hun have plantet sin hånd. Midt i den døde mands indvolde.”
”I Herrens navn”, s. 115.

I 2009 udkom I Herrens navn”. Den handler om pigen Kristine, der tigger og stjæler sig gennem livet i den svenske by Lund, i det Herrens år 1219. Kristine har mistet begge sine forældre og brødre til spedalskhed og har besluttet sig for at klare sig selv for ikke at ende på fattiggården. For at lette livet for sig selv, har hun forklædt sig som dreng.

Kristine ernærer sig som sagt ved at stjæle, men livet for en tyv i middelalderen er ikke uden farer. Kristine har udset sig en svindler, korsridderen Albrekt, der narrer penge fra forbipasserende, som han opfordrer til at give penge til kirkens korstoge. Mens Albrekt er godt i gang med sin salgstale, nupper Kristine pengekassen, men bliver opdaget og ender i en ussel fangekælder.

Alle fangerne tilbydes imidlertid deres frihed i bytte for, at de lader sig hverve til kongens korstogt til Estland. Alle ved, hvor farligt det er, og ingen på nær Kristine melder sig.

27676413

På skibet, der skal bringe krigerne til Estland, opdager Kristine, at Albrekt også er om bord. Albrekt er ude efter en fantastisk skat, der skal gøre ham rig, og Kristine ser sit snit til at få del i skatten.

”I Herrens navn” er en historisk inspireret roman, der tager afsæt i en virkelig hændelse, nemlig Valdemar Sejrs korstogt til Estland i 1219, men set gennem en fiktiv, det vil sige opdigtet, persons øjne, i dette tilfælde pigen Kristine.

Hele historien er bygget op, så den beskriver den lille rejse, det vil sige Kristines personlige udvikling, i den store rejse, selve korstogtet. Kristine har mistet sin familie, sin trygge base. Det hun efter dette tab har oplevet, har påvirket hende på en sådan måde, at hun ikke stoler på andre end sig selv. På korstoget kommer hendes erfaringer fra det hårde liv på gaden hende til stor hjælp, da de fleste af hendes medrejsende kun tænker på sig selv. Men hun oplever også nærhed med andre mennesker, med smeden Mester Oluf og ikke mindst med smedens lærling, drengen Didrik.

I bogen problematiserer Benni Bødker korstogene, tvangskristning og formålet med korstogene gennem sin hovedpersons oplevelser og betragtninger. Kristines overvejelser bliver dermed noget, læseren kan forholde sig meget aktivt til, og som kan danne grundlag for videre diskussion.

Projekt Kerberos

”Så opdager Fumi, at der hænger en nøgen krop på en krog længere inde i rummet. Det er svært at se det ordentligt, men hovedet vender nedad. En af mændene går hen til kroppen. Han lægger tilsyneladende et snit tværs hen over kroppen.”
”Åndevejen”, s. 18-19.

”Projekt Kerberos” udkom i perioden 2010-2011 og består af de seks titler ”Skyggebyen”, ”Yakuzaen”, ”Futuropolis”, ”Kyborgen”, ”Interface” og ”Åndevejen”, alle illustreret af Niels Bach.

12 år, før historien tager sin begyndelse, er et militært forskningsprojekt gået gruelig galt. På en såkaldt genfabrik, hvor man har forsket i kloning af stamceller, har man eksperimenteret med påvirkning af dna gennem vand tilsat forskellige stoffer. Noget går galt, og et udslip fra fabrikken betyder, at folkene i den nærliggende landsby begynder at mutere for siden at dø. De eneste, der overlever, er 12 børn født omtrent samtidig med udslippet. De 12 børn er ikke almindelige børn, men besidder alle særlige evner eller fysiske egenskaber f.eks. evnen til at læse eller påvirke tanker.

Militæret fjerner børnene og placerer dem hos plejefamilier, der indvilger i at aflevere dem, når den rette tid melder sig. Nogle af børnene gør imidlertid oprør og flygter fra militæret, der vil bruge deres evner til lyssky formål.

28313144

Gennem de seks bind følger læseren børnenes kamp for friheden og sandheden.

Bøgerne hører til inden for sci-fi genren og beskriver en dyster fremtid præget af hemmelige statslige operationer, gale videnskabsmænd og skruppelløs omgang med mennesker. Folket i det fiktive, men dog genkendelige samfund, er uvidende om sagernes egentlige forfatning, og det er op til børnene at afsløre sammensværgelsen.

Bøgerne holder et højt tempo, handlingsmæssigt. F.eks. begynder historierne in medias res, det vil sige midt i, uden nogen videre introduktion til det univers, historien udspiller sig indenfor. Læseren må hænge på og oplever derfor historien, mens den udspiller sig. Undervejs i fortællingen er der næsten ingen pauser, forstået således at karaktererne selv, mens de refererer eller reflekterer over tidligere hændelsesforløb, ofte er i bevægelse eller befinder sig i højspændte situationer. Som læser oplever man derfor en enorm spænding og intensitet, mens historien oprulles.   

 

Operations-serien

”Jeg holder fast i mobilen. Aktiverer den tændsats, jeg nåede at installere på laboratoriet. Ser mig hurtigt bagud. Der går et sekund. Jeg når at tænke, at noget er galt med den bombe, jeg anbragte. Men så kommer eksplosionen.”
”Operation – Uran 235”, s. 23-24.

Benni Bødkers Operations-serie udkom i 2014 og består af bøgerne ”Operation – Bloddiamant”, ”Operation – Selvmordsbombe”, ”Operation – Uran-235” og ”Operation – Dødsstød”.

Malik er blevet smidt ud af et utal af skoler. Han roder sig enten ud i problemer med andre elever eller politiet. En dag bliver hans forældre kontaktet af en kostskole i Skotland. Skolen hedder Moray og er for børn med særlige evner. De tilbyder, at Malik ganske gratis kan få en uddannelse, og Maliks forældre tager imod tilbuddet med kyshånd.

Malik finder hurtigt efter sin ankomst ud af, at skolen, eleverne og lærerne ikke er helt almindelige. Kostskolen uddanner kommende agenter og spioner for Interpol. På skolen har eleverne fag som kampsport, kodebrydning og skydning. Fag der alle skal forberede dem på de farlige missioner, de senere skal sendes ud på.

Malik trives på skolen og oplever for første gang i sit liv at være dygtig til noget. Der er kun plads til de bedste på Moray, og da Malik dumper en øvelse, hænger hans fremtid på skolen i en tynd tråd. Han får en sidste chance for at bevise sit værd og sendes på en rigtig mission til Afrika. Maliks opgave er at finde ud af, hvem der forsyner en oprørshær med våben i bytte for illegale bloddiamanter.

Ved hjælp af en mobiltelefon, en håndgranat og en god portion held lykkes det at afsløre bagmændene, og Malik kan vende tilbage til sin uddannelse på Moray.

51447271

Operation-serien er spændingsmættet fra start til slut. Alle bind indledes in medias res, hvilket vil sige, at læseren dumper ind midt i historien f.eks. i en lortelugtende kloak undercover hos den japanske mafia Yakuzaen eller i en parisisk moske på jagt efter terrorister. Det er et litterært virkemiddel, der medvirker til at fange læserens opmærksomhed fra første færd.

Som det ofte er tilfældet med bøger i seriebogs-genren er hver af de fire bind bygget op på samme måde. Hovedpersonen Malik er på en mission, hvor han finder beviser på en større forbrydelse. Han sendes derfor ud på endnu en mission for at redde verden, livet, Moray eller sin egen uddannelse. Det lykkes og alt ånder fred. Indtil næste gang.

Den faste model for historiens opbygning skaber en høj grad af genkendelighed hos læseren, hvilket giver en god balance i forhold til fortællingens høje spændingsniveau. Genkendeligheden skaber med andre ord et pusterum midt i det action-mættede handlingsforløb.

Genrer og tematikker

Forfatterskabet spreder sig over mange forskellige genrer heriblandt horror, kriminalromaner, historisk romaner, sci-fi og manga. Derfor er det også vanskeligt at sige noget generelt om forfatterskabets genrer. Men man kan dog sige, at Bødker bevæger sig inden for en gruppe af genrer, hvor de fantastiske elementer, altså elementer der ikke er funderet i den virkelighed vi kender, er dominerende.

Han er meget bevidst om, hvilke fordele der er forbundet med at skrive inden for meget fastforankrede genrer og udfordrer selvsamme rammer ved at bryde med det, læseren måske forventer. ”Når man skriver genrelitteratur, får man en masse forærende, fordi læseren kommer med sine egne forudfattede meninger om, hvordan universet hænger sammen, og hvad det betyder, når der kommer f.eks. en vampyr på banen. Det er attraktionen ved al genrelitteratur, at man kan arbejde med og imod disse forestillinger[…]” (Susanne Bjertrup: Interview med en vampyrnørd. Politiken, 2006-05-20).

Selvom Benni Bødker også skriver for voksne, så er litteratur henvendt til børn forbundet med frihed for ham: ”Jeg kan godt lide plot og kulørte begivenheder og groteske optrin, og 'for børn' er et af de steder, hvor man kan tillade sig at skrive den slags. Det er ikke særligt fremherskende i den almindelige voksenlitteratur.” (Susanne Bjertrup: Interview med en vampyrnørd. Politiken, 2006-05-20)

Tematisk tegner der sig et tydeligere billede. Benni Bødker skildrer ofte barnet, der er ladt i stikken, barnet der har oplevet alvorlige svigt f.eks. fra det etablerede systems side. Dette barn er udsat og et let offer, hvilket også er omdrejningspunktet for fortællingen.

I serien om de syv nøgler er de udvalgte børn alle forældreløse eller udstyret med ubehjælpelige forældre og er derfor et let bytte for en hemmelig orden, der udnytter børnenes sårbarhed og søgen efter en brugbar voksenkontakt.

Det viser sig dog også hurtigt, at disse børn, som Bødker skildrer, langtfra er så sølle, som de tager sig ud ved første øjekast. De besidder nemlig ofte en styrke og et overlevelsesinstinkt, der gør dem i stand til at håndtere selv de umuligste udfordringer, hvad enten det drejer sig om blodsugende vampyrer, undersøiske monstre eller intrigante korsriddere. De er alle det, man med et moderne udtryk ville kunne kalde kompetente børn.

De voksne er ligeledes skildret som usympatiske, manipulerende, fraværende og som i tilfældet med Agnes og Edvards mor decideret uvidende og uforstandig. De voksne er ofte børnenes modstandere, der uden skrupler vil bruge børnene til at opnå egne mål. De står med andre ord i vejen for den sandhed, som børnene forsøger at få frem i lyset.

Der findes dog også voksne, der fungerer som børnenes allierede, som deres hjælpere. Desværre lider disse voksne ofte kranke skæbner, f.eks. fortæres munken broder Markus på bestialsk vis af en flok vampyrer, da han hjælper Edvard og Agnes med at afsløre sandheden om Mørkets Brigade.

Så selvom Bødker genremæssigt spænder vidt, er forfatterskabet bundet sammen af et univers, der i høj grad er bygget op omkring børn. Børn der kan selv, børn der ikke har brug for voksne og børn, der afdækker svindel og humbug i deres kompromisløse kamp for sandheden.

Beslægtede forfatterskaber

Benni Bødkers forfatterskab er stort og spreder sig som nævnt over mange forskellige genrer, men man kan sagtens finde fællestræk, som deles med andre fortællinger.

Bøgerne om de uheldige Baudelaire-børn, Violet, Klaus og Sunny fortalt af Lemony Snicket (pseudonym for Daniel Handler) har et univers, der på mange måder minder om det tidløse og modsætningsfyldte univers, som læseren præsenteres for i serien om Nattens børn.

De tre Baudelaire-søskende mister deres forældre i en mystisk brand, og boets advokat finder derefter skiftende formyndere, der skal tage sig af de tre børn. Disse formyndere er ofte karakterer af rang, der enten er opslugt af krybdyr eller retstavning og som derfor ikke i tide opdager, at børnene efterstræbes på livet af deres fjerne slægtning, grev Olaf. Olaf har finansielle problemer og vil have fingrene i familieformuen og den eneste vej dertil er gennem tre døde børn.

Heldigvis er Violet, Klaus og Sunny ualmindelig opvakte og formår gang på gang at redde livet. Anderledes sørgeligt forholder det sig med formynderne, der en efter en må lade livet, ofte på bestialsk vis, for Grev Olafs hånd.

Som det kendes fra Bødkers univers, er det handlende barn også her i centrum for fortællingen. Baudelaire-børnene er overladt i andres varetægt, men må i virkeligheden klare sig selv. De kan ikke stole på de voksne de møder, og deres negative forventninger til voksne bliver hele tiden bekræftet, fordi de voksne enten ikke tror på, hvad børnene fortæller, eller fordi de voksne i virkeligheden ikke vil dem noget godt.

Når det kommer til genrefællesskab, er det vanskeligt at komme udenom Dennis Jürgensen, der har en lang række børne- og ungdomsudgivelser bag sig. Jürgensen har beskæftiget sig med alt fra muntre vampyr- og monsterskildringer i serien om drengen Freddy til dystre fremtidsskildringer i ”Kadavermarch”, hvor de døde rejser sig fra gravene, forvandlet til kødhungrende zombier. Jürgensen og Bødker adskiller sig dog fra hinanden ved, at Bødker også skriver til de yngre læsere, hvor Jürgensen som oftest henvender sig til de lidt ældre, hvilket bøgernes omfang også vidner om.

Endelig er der Kenneth Bøgh Andersen, der med sine bøger om ”Den store djævlekrig” og sine gysere f.eks. ”Det sultne maleri og andre gys” placerer sig genremæssigt indenfor samme ramme som Benni Bødker. De kan begge skrive i det korte ’læs let’ format, hvor megen handling skal udspille sig på ganske få sider, men mestrer samtidig de lange fortællinger, der strækker sig over flere bind og flere hundrede sider.

Bibliografi

Bøger for børn og unge

Bødker, Benni:
Halloween : Gys i oktober. Gyldendal, 2003.
Bødker, Benni:
Helvedesmaskinen. Carlsen, 2004.
Bødker, Benni:
Besættelse. Carlsen, 2005.
Bødker, Benni:
Blodhævn. Alinea, 2005.
Bødker, Benni:
Efterskrift. Cicero, 2005.
Bødker, Benni:
Spøgelsesrytteren. Gyldendal, 2005.
Bødker, Benni:
Striber og streger : de gamle tegneserier og de nye. Mellemgaard, 2006.
Bødker, Benni:
Vampyrfesten. Gyldendal, 2006.
Bødker, Benni:
Blodet er liv. Gyldendal, 2006.
Bødker, Benni:
Dragens tegn. Gyldendal, 2006.
Bødker, Benni:
Mørkets fyrstinde. Gyldendal, 2006.
Bødker, Benni:
Sarin i svovldalen. Alinea, 2006.
Bødker, Benni:
Jagen på den hemmelige bog. Fahrenheit, 2007.
Bødker, Benni:
Mordbrand. Gyldendal, 2007.
Bødker, Benni:
Spøgelseshuset. Carlsen, 2007.
Bødker, Benni:
Uhyret fra Prag. Gyldendal, 2007.
Bødker, Benni:
Gengangerkatten. Gyldendal, 2007.
Bødker, Benni:
Sarin i kejserens by. Alinea, 2007.
Bødker, Benni:
Luftalarm. Cadeau, 2008.
Bødker, Benni:
Manden i mosen. Carlsen, 2008.
Bødker, Benni:
Vidnet. Cadeau, 2008.
Bødker, Benni:
Annika. Gyldendal, 2008.
Bødker, Benni:
Nanna. Gyldendal, 2008.
Bødker, Benni:
Den syvende ridder. Alinea, 2008.
Bødker, Benni:
Sværdets vej. Gyldendal, 2008.
Bødker, Benni:
Kampens vej. Gyldendal, 2008.
Bødker, Benni:
Harens vej. Gyldendal, 2008.
Bødker, Benni:
Buens vej. Gyldendal, 2008.
Bødker, Benni:
Den hvide zombie. Gyldendal, 2008.
Bødker, Benni:
Sarin i Nordheim. Alinea, 2008.
Bødker, Benni:
Sarin i Tågebjergene. Alinea, 2008.
Bødker, Benni:
Heksens smykke. Carlsen, 2009.
Bødker, Benni:
I Herrens navn. Gyldendal, 2009.
Bødker, Benni:
Vragets hemmelighed. Carlsen, 2009.
Bødker, Benni:
Gert. Gyldendal, 2009.
Bødker, Benni:
Esben. Gyldendal, 2009.
Bødker, Benni:
Ulvegabet. Alinea, 2009.
Bødker, Benni:
Islabyrinten. Alinea, 2009.
Bødker, Benni:
I blækspruttens tegn. Gyldendal, 2009.
Bødker, Benni:
Kropsrøverne. Gyldendal, 2009.
Bødker, Benni:
Dragens vej. Gyldendal, 2009.
Bødker, Benni:
Sarin. Alinea, 2009.
Bødker, Benni:
Sarin i Saltminen. Alinea, 2009.
Bødker, Benni:
Sarin og Stjernetårnet. Alinea, 2009.
Bødker, Benni:
Louise. Gyldendal, 2010.
Bødker, Benni:
Skelethæren. Alinea, 2010.
Bødker, Benni:
I de dødes rige. Alinea, 2010.
Bødker, Benni:
Tordenstrålen. Alinea, 2010.
Bødker, Benni:
Ærens vej. Gyldendal, 2010.
Bødker, Benni:
Viljens vej. Gyldendal, 2010.
Bødker, Benni:
Fredens vej. Gyldendal, 2010.
Bødker, Benni:
Skyggebyen. Gyldendal, 2010.
Bødker, Benni:
Yakuzaen. Gyldendal, 2010.
Bødker, Benni:
Futuropolis. Gyldendal, 2010.
Bødker, Benni:
Dæmonernes port. Gyldendal, 2010.
Bødker, Benni:
Bjergfolket. Gyldendal, 2010.
Bødker, Benni:
Gespenst. Carlsen, 2011.
Bødker, Benni:
Mafiaens ø: mission 1. Alinea, 2011.
Bødker, Benni:
Øjne af ild. Alinea, 2011.
Bødker, Benni:
Sofie. Gyldendal, 2011.
Bødker, Benni:
Nattens børn. Gyldendal, 2011.
Bødker, Benni:
Interface. Gyldendal, 2011.
Bødker, Benni:
Åndevejen. Gyldendal, 2011.
Bødker, Benni:
Det forladte kloster. Gyldendal, 2011.
Bødker, Benni:
De dødes hersker. Alinea, 2012.
Bødker, Benni:
Operation Helmand. Forum, 2012.
Bødker, Benni:
Djævelens øjne. Alvilda, 2012.
Bødker, Benni:
Orion - den sidste superhelt. Gyldendal, 2013. (Orion ; 1).
Bødker, Benni:
Orion - terror i lufthavnen. Gyldendal, 2013. (Orion ; 2).
Bødker, Benni:
Stjerneæderne. Gyldendal, 2013. (Kaptajn Prometeus, nr. 4). Science fiction.
Bødker, Benni:
Orion - Demonaz' fælde. Gyldendal, 2013. (Orion ; 3).
Bødker, Benni:
Verdens ende. Gyldendal, 2013. (Tusmørkekongen, 3).
Bødker, Benni:
De dødes by. Corto, 2013. (Zombie City).
Bødker, Benni:
Orion - den endelige kamp. Gyldendal, 2014. (Orion, 4).
Bødker, Benni:
Apokalypsens ryttere. Gyldendal, 2014. (Infernus, 6).
Bødker, Benni:
Alene i Mørket. Corto, 2013. (Zombie City).
Bødker, Benni:
De levendes land. Corto, 2014. (Zombie City).
Bødker, Benni:
Før døden lukker mine øjne. Corto, 2014. (Zombie City).
Bødker, Benni:
Under jorden. Corto, 2014. (Zombie City).
Bødker, Benni:
Jeg venter i mørket. Corto, 2015. Noveller.
Bødker, Benni:
Den hornede. Corto, 2015.
Bødker, Benni:
Hvil i helvede. Corto, 2015.
Bødker, Benni:
Krageklippen. Corto, 2015.
Bødker, Benni:
Lygtemænd. Corto, 2015.
Bødker, Benni:
Blod til Baphometh. Corto, 2016.
Bødker, Benni:
Ulvene fra Konstantinopel. Corto, 2016.
Bødker, Benni: De grædende. Corto, 2016.
Bødker, Benni: Genfærdslegionen. Corto, 2016.
Bødker, Benni: Krystalskibet. Alvilda, 2017.
Bødker, Benni: Kraken. Corto, 2019.
Bødker, Benni: Den dobbelte grav og andre rædsler. Corto, 2019.

Imhotep - serie

Bødker, Benni:
Den vingede død. Corto, 2015. (1).
Bødker, Benni:
Hævneren fra Memphis. Corto, 2015. (2).

2100 - serie

Bødker, Benni:
2100 - flugtaktion CPH. Corto, 2016. (1).
Bødker, Benni:
2100 - generation 2.0. Corto, 2016. (2).
Bødker, Benni: 2100 - tusmørke. Corto, 2016. (3).

Vilkacis - serie

Bødker, Benni: Vilkacis - under en blodrød måne. Corto, 2016. (1).
Bødker, Benni: Vilkacis - ind i ulveskoven. Corto, 2016. (2).
Bødker, Benni: Vilkacis - dyret i mig. Carto, 2017. (3).

Operation - serie

Bødker, Benni: Bloddiamant. Corto, 2014. (1).
Bødker, Benni:
Selvmordsbombe. Corto, 2014. (Operation, 2).
Bødker, Benni: Uran - 235. Corto, 2014. (3).
Bødker, Benni: Dødsstød. Corto, 2014. (4).

Onkel Knoglespringer fortæller - serie

Bødker, Benni: Mit lys brænder. Corto, 2017. (1)
Bødker, Benni: De dødes dag. Corto, 2017. (2)
Bødker, Benni: I al evighed. Corto, 2017. (3)

Zombie world

Bødker, Benni: Du er smittet. Corto, 2017. (1).
Bødker, Benni: Du er jaget. Corto, 2017. (2).
Bødker, Benni: Du er død. Corto, 2018. (3).
Bødker, Benni: Du rådner op. Corto, 2018. (4).

Helios-ekspeditionen

Bødker, Benni: Frostplaneten. Corto, 2020. (1)
Bødker, Benni: Ødemarkens vilde. Corto, 2020. (2)
Bødker, Benni: Det sidste håb. Corto, 2020. (3)

Krimi

Bødker, Benni:
Blod vil have blod. Modtryk, 2011.
Bødker, Benni:
Før døden lukker mine øjne. Modtryk, 2012.
Bødker, Benni:
Når solen forsvinder. Modtryk, 2014.

Faglitteratur

Bødker, Benni: Julebestiariet : en julekalenderguide til vinterens monstre. Coholt, 2017. (39.55).

Om forfatteren

Link

Her blogger forfatteren om sine projekter og man kan finde informationer om alle hans udgivelserne.

PlotCast

Forfattersamtale

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Benni Bødker

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Bjertrup, Susanne:
Interview med en vampyrnørd. Politiken, 2006-05-20.