kenneth bøgh andersen
Foto: Asger Simonsen

Kenneth Bøgh Andersen

cand.theol. Charlotte Hitzner Jørgensen, iBureauet/Dagbladet Information. 2014. Opdateret marts 2018.
Top image group
kenneth bøgh andersen
Foto: Asger Simonsen
Main image
Bøgh Andersen, Kenneth
Foto: Rosinante & Co

Indledning

Helvedes gru, tidens flygtighed og Djævlens fristelser. Kenneth Bøgh Andersen skriver fantasy og gys, så de små hår stritter i nakken og man tjekker en ekstra gang om døren er låst, inden man går i seng. Men han skriver også med stor humor om kiksede superhelte, der både skal kæmpe mod skurke og mod en storm af hormoner.

Kenneth Bøgh Andersen formår at flette mytologier, middelalderskrifter, bibelstof og problematikker såsom ulykkelig forelskelse og mobning sammen til medrivende og fængende historier, så man som læser har svært ved at lægge bøgerne fra sig igen. 

47706157

 

Blå bog

Født: 29. november 1976.

Uddannelse: Er uddannet lærer fra N. Zahles Seminarium i 2002.

Debut: Trilogien om Slaget i Caïssa. Høst og Søn, 2000.

Litteraturpriser: Orlaprisen, 2009. Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris, 2009. Blixenprisen, 2017.

Seneste udgivelse: Myrekryb og ormehuller. Høst, 2020. Illustrator: Erik Petri. (Antboy vender tilbage, 1)

Inspiration: Stephen King, Peter Straub og Ray Bradbury.

 

 

 

 

 

Artikel type
boern

Baggrund

”Skænderier brød løs, slagsmål startede, legetøj blev stjålet og cykler punkteret. Og bag det hele – som en dukkefører – stod Filip med et djævelsk smil på læberne og mærkede, hvordan vingerne, halen og hornene voksede sig længere og længere.”
”Djævlens lærling”, s. 235.

Kenneth Bøgh Andersen er født i 1976 i Ølstykke. I sin tidlige barndom boede familien blandt andet i Snekkersten og Henne, men fra Kenneth Bøgh Andersen gik i 3. klasse bosatte familien sig i Ringsted på Sjælland.

I 1996 blev Kenneth Bøgh Andersen student fra Haslev Gymnasium og begyndte tre år senere på N. Zahles Seminarium i København, hvorfra han færdiggjorde sin læreruddannelse i 2002.

Kenneth Bøgh Andersen har siden han var barn elsket bøger og superheltetegneserier. Da han gik i 10. klasse, begyndte han selv at skrive på sin første bog – ”Nidhugs slaver”. Romanen blev aldrig udgivet, og i de følgende syv år fulgte afslag på afslag fra forlagene. ”Jeg læste selv rigtig meget som barn og ung, hvilket var en kæmpe oplevelse. Derfor fik jeg selv lyst til at skrive og startede som sagt med det i 10. klasse. Det var jo nemt at gå til og jeg følte, at det var det, jeg skulle! Jeg var bl.a. blevet inspireret af Dennis Jürgensens bøger og Harry Potter satte gang i selv at skrive om fantasy. [Jeg] Fik øjnene op for selv at skabe situationer, mennesker, eventyr og så videre. Jeg blev ved med at skrive, men ca. de første 15 bøger/noveller blev afvist. Jeg blev heldigvis bedre og bedre og fik positiv feedback fra forlaget.” (Børnepanelet: Eksklusivt interview med forfatteren Kenneth Bøgh Andersen. Børnepanelet.dk).

I 2000 debuterede Kenneth Bøgh Andersen med romantrilogien ”Slaget i Caïssa”. Siden fulgte flere udgivelser, der for langt størstedelens vedkommende blev vel modtaget af læsere og anmeldere, og i 2007 kunne Kenneth Bøgh Andersen forlade sit lærerjob på Frederiksberg og leve af at være forfatter.

Sideløbende med sin forfattervirksomhed rejser Kenneth Bøgh Andersen rundt i landet og holder foredrag på blandt andet skoler og biblioteker.

Kenneth Bøgh Andersen er bosiddende i Valby med sin kone og to børn.    

Den store djævlekrig-serien

””Vi har ikke fået noget at drikke i mange år.” Manden med den stramme lænke om halsen løftede hænderne op til blodet, der sivede ned over hans bryst. Han suttede grådigt fingrene rene. ”Ikke vand i hvert fald.””
”Den forkerte død”, s. 52-53.

Serien om Den store djævlekrig består af seks bind: ”Djævlens lærling” (2005), ”Dødens terning” (2009), ”Den forkerte død” (2009), ”Ondskabens engel” (2010), ”Den faldne engel” (2015) og ”Den faldne djævel” (2016).

Filip Engell er en helt almindelig dreng, der lever et helt almindeligt liv. Det eneste ualmindelige ved Filip er, at han er mere end almindelig god og velopdragen. Han laver altid sine lektier, lyver aldrig, hjælper sin mor og gør i det hele taget aldrig noget forkert.

Da skolens bølle Søren en dag skubber Filip ud foran en bil, bliver han dræbt på stedet. Stik imod forventningen ender den artige Filip i Helvede. Noget er gået galt. Djævlen er dødeligt syg og han har ganske rigtigt sendt bud efter en dreng, der skal overtage tronen i Helvede, men det var bestemt ikke dydsmønstret Filip, han havde udset sig. Det var Søren.

52535670

Men sket er sket, og selv Djævlen kan ikke gøre Filips død om, så han beslutter i stedet at gøre Filip til sin lærling. Det er ikke en let opgave, og Filip er for første gang i sit liv ikke en god elev. Han hjælpes på vej af djævle-pigen Satina, som han bliver forelsket i.

I Helvede begynder utilfredsheden at sprede sig, og ikke alle er begejstrede for, at et menneske skal arve tronen i de fordømtes land. Et oprør ulmer blandt dæmoner og djævle, og Filip får mange fjender, heriblandt Aziel, oprørernes leder, der selv vil overtage herredømmet i Helvede. Filip må sande, at godhed ikke slår til, hvis slaget skal vindes. Med ondt skal ondt bekæmpes, og Filip må finde sin indre djævel, hvis det skal lykkes.

Serien om Den store djævlekrig beskæftiger sig tematisk med modsætningerne god/ond, rigtig/forkert. Filip erfarer, at et menneske består både af godt og ondt, og at begreberne hver især giver hinanden betydning. Der ville med andre ord ikke være noget godt, hvis ikke der var noget ondt, og ligeledes ville der ikke være noget rigtigt, hvis der ikke fandtes noget der var forkert.

Hver af seriens bøger er bygget op omkring den litterære model hjemme-ude-hjemme. Filip må forlade sin trygge og velkendte base, drage til en anden verden, hvor hans værdier udfordres og han som menneske forandres, for til sidst at vende hjem igen, klogere på verden og klogere på sig selv.

Antboy-serien

”Opgøret. Hun ville enten angribe eller forsøge at slippe væk, og jeg ville prøve at standse hende, tiden var inde til den store finale. Hvis dette havde været en film, var det denne scene, publikum havde ventet på.”
”Slim, snot og superkræfter”, s. 161.

Første bind i serien om Antboy, ”Tissemyrens bid”, udkom i 2007. Siden er fulgt yderligere fem bind: ”Operation skæbnespil” (2007), ”Maskefald” (2011), ”Tissemyren vender tilbage” (2011), ”Slim, snot og superkræfter” (2011) og ”Helte og skurke” (2012). Alle bind er illustreret af Erik Petri.

Det er ikke let at være drengen Pelle Nøhrmann. Han er tyk, har stritører og hinkestensbriller og så bliver han chikaneret af Terror-tvillingerne Allan og Mark, der dagligt finder på nye måder at ydmyge Pelle på. Pelle har affundet sig med at være ”hakkekylling af første rang”, som han selv kalder det, men en dag bliver der vendt op og ned på hans liv. Pelle bliver bidt af en tissemyre, da han varmer pandekager i mikroovnen, og langsom går det op for Pelle, at myrens bid har givet ham myresuperkræfter. For eksempel kan han kravle på lodrette flader, bære enormt tunge ting, bevæge sig superhurtigt og tisser myresyretis. Men kræfterne virker kun, hvis Pelle sørger for at få rigeligt med sukker.

29320608

Pelle giver sig i kast med sit nye liv som superhelt. Han finder på et superheltenavn, syr et kostume og finder et hemmeligt skjulested. Men Pelle må snart erfare, at livet som superhelt heller ikke er helt let. Han forhindrer ulykker, redder folk i nød, kæmper mod gemene superskurke som Loppen og Heros, og samtidig skal Pelle forsøge at holde sin sande identitet skjult. Især for søde Ida, som Pelle har været forelsket i, så længe han kan huske.

Serien om Antboy handler nok om en superhelt, men den kredser tematisk om almindelige, menneskelige problemstillinger som at være udenfor, at finde sin plads, at være forelsket og at gøre det rette.

Hver bog er således opbygget, at der som et supplement til teksten er illustrationer. Disse illustrationer har to udtryk. Dels understøtter de det, der beskrives i teksten, dels sammenfatter de i tegneserieformat det spændingsmæssige højdepunkt i det pågældende afsnit, altså en slags minireferat af kapitlet. Sidstnævnte er særligt velfungerende i forhold til at give læseren et hurtigt overblik over det, man netop har læst og kan være en god støtte for mindre øvede læsere.  

Tempus fugit

”Vidste de ikke hvem han var? At han var en forbandet gud? Herre over både liv og død? Fatter I det ikke. Han rakte hånden ud over rækværket, ventede på det rigtige øjeblik. Slap stenen.”
”Tempus fugit”, s. 37.

Kenneth Bøgh Andersens ”Tempus fugit” blev først udgivet som føljeton i Weekendavisens tillæg for børn, Faktisk, i vinteren 2013-14. I oktober 2014 udkom historien i samlet romanform på forlaget Høst og Søn.

Drengen Victor bliver dagligt drillet af plageånden Casper. Victor fantaserer om at turde sige fra, men det bliver altid kun ved tanken. Lige indtil den dag han ved et tilfælde finder et gammelt lommeur ude i skoven.

51340671

Lommeuret har inskriptionen Tempus fugit. Det betyder ”tiden flyver” på latin. Victor finder hurtigt ud af, at uret ikke kun kan vise klokken, men at man ved at stille på viserne kan rejse tilbage i tiden. Men kun en time. Og kun tilbage. Aldrig frem.

Victor rejser ivrigt tilbage i tiden, hvor han benytter sin viden om fremtiden til at få uvant succes i idrætstimen, til at kysse Mathilde, han er hemmeligt forelsket i og til at give Casper en lærestreg. Men Victor må snart sande, at det ikke er omkostningsfrit at ændre på historiens gang, og at uret får større og større magt over ham. Hvad der starter som forholdsvis uskyldige manipulationer af begivenheder og mennesker, udvikler sig til et spil på liv og død. Et spil som Victor ender med at tabe.

Kompositorisk kan man som læser godt fornemme, at bogen først har været udgivet som føljeton. Hvert kapitel slutter med en cliff hanger, det vil sige en spænding, der først forløses i det følgende kapitel. Det tager sig for eksempel således ud ”Gudskelov gik der ikke noget galt denne gang. Men om aftenen … Da gik det helt galt.” (s. 50.)

Tematisk kredser ”Tempus fugit” om magt og om, hvordan den der har magten forvalter den. Victor bliver opslugt af magten. Han overskrider for eksempel Mathildes grænser, da han flere gange rejser tilbage i tiden og kysser hende, selvom hun ikke vil have det, ligesom han også tager livet af sin søster. Da Victor endelig får øjnene op for, hvad han er i færd med, må han tage stilling til om man skal gøre ting, bare fordi man kan? Eller om der med magten følger et ekstra stort ansvar? Nemlig at afstå fra at anvende sin magt? 

Skæbnemageren

”Skæbnemageren, han er…, ja, altså, han er skæbnemageren. Det er ham, der fletter folks skæbne. Han kan give dig den skæbne, du ikke har: At redde din bror.”

”Skæbnemageren”, s. 65.

I 2017 udkom ”Skæbnemageren” med tekst af Kenneth Bøgh Andersen og illustrationer af Lars Gabel. ”Skæbnemageren” er en såkaldt graphic novel eller grafisk roman, der benytter sig af tegninger som medie for en længere fortælling.

Simon og Tim er tvillinger. Tim er populær, mens Simon holder sig for sig selv. Efter et skænderi ønsker Simon sig brændende, at hans bror aldrig var blevet født. Da Simon vågner næste morgen, går det op for ham, at noget er galt. Det er, som om Tim aldrig har eksisteret. Han er ikke længere på familiebillederne, og deres forældre har ingen erindring om, at de skulle have haft endnu et barn. Simon bliver bekymret for, at han er ved at blive skør, men da han i erindringsglimt ser Tim, husker han aftenens skænderi og fortryder sit ønske.

53203973

Fra et gammelt maleri på væggen på Simons værelse spørger en stemme, om Simon vitterlig fortryder ønsket og vil have sin bror tilbage? Det er drengen Tom, der spørger. Da Simon har rystet chokket af sig, går han gennem maleriet ind i en anden verden for med Toms hjælp at redde sin bror.

Tom og Simon begiver sig først mod Skæbnemageren, som er den eneste, der kan ændre menneskers skæbner og dermed gøre det til Simons skæbne at redde sin bror. Dernæst drager de mod Spindelheksen, et kæmpe edderkoppelignende monster, der lytter til og opfylder børns ønsker om at slippe af med deres brødre og søstre. Hos Skæbnemageren finder Simon ud af, at han ingen skæbnetråd har. Noget der ikke burde være muligt. Simon må derfor først skaffe sig en skæbnetråd i Spindelheksens mose, før han kan gøre sig håb om at befri sin bror og vende tilbage til sin egen verden.

”Skæbnemageren” er en fortælling, der tematisk kredser om ondskab, skæbne og fri vilje. Simons ønske om at slippe af med sin bror får konsekvenser, som Simon i sin vildeste fantasi ikke havde kunnet forestille sig. Men gør det ham ond? Og kan han ændre på noget, som allerede er bestemt? Fortællingen følger en hjemme-ude-hjemme-struktur, der spejles i selve fortællingens ordlyd: ”Hvornår er man ond? Er jeg ond? Er jeg?” og afsluttes med spørgsmålene, direkte henvendt til læseren: ”Hvornår er man ond? Er du ond? Er du?”. Simon har været på sin rejse, nu er det læserens tur.

Genrer og tematikker

Kenneth Bøgh Andersen skriver bøger inden for genrerne fantasy og gys. Han har i sine bøger taget læseren med til Helvede, dræbt julemanden og forvandlet en kikset overvægtig dreng til en vaskeægte superhelt. Selv siger han om sin forkærlighed for genrerne: ”…fantasy-genren [er] for mig et sted, hvor jeg kan få lov til at lege med nogle af de helt store spørgsmål og emner såsom Gud, Djævelen, døden, skæbnen, den frie vilje etc. og prøve at vende dem lidt på hovedet. I forhold til gyserhistorien er mit udgangspunkt et andet. For det første er gysergenren den absolut sværeste genre at skrive i, fordi man skal prøve at gøre noget, der er utroværdigt og i bund og grund lettere komisk (varulve og vampyrer etc.) og forsøge at skrive det så troværdigt, at det bliver uhyggeligt. Det er ikke nemt. Men det primære i en god gyser er ikke bare at skræmme, for historien skal stikke dybere end det. Gennem gyserhistorien får jeg mulighed for at gå på opdagelse i menneskesindets kringelkroge og bevæge mig ind i sjælens mørke blindgyder.” (FAQ. kennethboeghandersen.dk).

Tematisk kredser Kenneth Bøgh Andersens bøger omkring det at høre til eller at stå uden for et fællesskab. Om det godes kamp mod det onde. Og om magt og afmagt. Dette er for eksempel tilfældet i ”Tempus fugit”, hvor hovedpersonen Victor leger herre over liv og død med fatale konsekvenser til følge.

Fælles for Kenneth Bøgh Andersens bøger er også en forkærlighed for anti-helte, altså helte, der umiddelbart ikke er særlig heltemodige og som ofte bliver mobbet og terroriseret af andre. Dette ses tydeligst i karakteren Pelle Nørhmann i ”Antboy”-serien, der trods sit kiksede ydre gemmer en superhelt i sit indre. Men det gælder også for Filip Engell i ”Den store djævlekrig”-serien, der både på jorden og i Helvede er udenfor og forkert i forhold til andres forventninger. Begge vokser med opgaven og finder modet til at tage helterollen på sig. Pelle som Antboy og Filip som Himlens, Jordens og Helvedes redningsmand.

Beslægtede forfatterskaber

Kenneth Bøgh Andersen henter sin inspiration fra så forskellige steder som Bibelen, gyserforfatteren Stephen King, Dantes værk ”Den guddommelige komedie”, nordisk mytologi og tegneserie-universet.

Dette ses for eksempel i ”Antboy”-serien, der deler fællestræk med tegneseriefiguren Spiderman skabt af Stan Lee i 1960’erne. Ligesom Pelle Nøhrmann bliver drengen Peter Parker bidt, ikke af en myre, men af en radioaktiv edderkop. Han opdager efterfølgende, at edderkoppens bid har givet ham superkræfter. Efter hans onkel bliver slået ihjel af en indbrudstyv, beslutter Peter Parker sig for at bruge sine superkræfter til at bekæmpe kriminalitet, redde mennesker og forhindre ulykker.

Selv siger Kenneth Bøgh Andersen om sine inspirationskilder: ”…jeg bliver meget inspireret af andre forfattere og andre bøger, der kan kickstarte en eller anden tanke hos mig. Ideen til ”Slaget i Caïssa” kom fra et skakspil, jeg købte i Tunesien, og bogen blev skrevet som en slags hyldest til C. S. Lewis’ Narnia-historier, som jeg er meget glad for. Antboy er inspireret af amerikanske superhelte og især Spiderman. Djævlekrigen er – ud over Bibelen – inspireret af de gamle digte ”Den guddommelige komedie” af Dante og ”Det tabte Paradis” af Milton.” (Palles Gavebod: Mød forfatteren til Den Store Djævlekrig, Antboy og mange flere. pallesgavebod.dk).

Genremæssigt er Kenneth Bøgh Andersen beslægtet med forfatteren Dennis Jürgensen. Dennis Jürgensen har en lang række udgivelser bag sig, og langt de fleste falder inden for genrerne fantasy, gys og horror.

Og lige som Kenneth Bøgh Andersen har en forkærlighed for outsidere eller kiksede hovedpersoner som for eksempel Pelle Nøhrmann i ”Antboy”-serien eller Victor i ”Tempus fugit”, har Dennis Jürgensen det også.

Det gælder for eksempel i bogen ”Tunnelmanden”, hvor pigen Adelene bor alene med sin mor, der er misbruger. Da nogle drenge en dag jager Adelene, falder hun i et hul i en motorvejstunnel. Nede i hullet møder hun tunnelmanden, der gerne vil hjælpe hende til et lykkeligere liv ved at rydde uønskede forhindringer af vejen. Adelene skal bare vælge hvem, der skal dø. Dem der mobber hende? Hendes mor? Eller måske morens kæreste?

Bibliografi

Børne- og ungdomsbøger

Bøgh Andersen, Kenneth:
Slaget i Caïssa 1 – Åbningen. Høst og Søn, 2000.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Slaget i Caïssa 2 – Tågemandens død. Høst og Søn, 2000.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Slaget i Caïssa 3 – Skakmat. Høst og Søn, 2000.
Bøgh Andersen, Kenneth:
En rejse gennem natten 1. Høst og Søn, 2001.
Bøgh Andersen, Kenneth:
De hvide mænd. Høst og Søn, 2003.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Himmelherren. Høst og Søn, 2004.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Djævelens lærling. Høst og Søn, 2005.
Bøgh Andersen, Kenneth:
En rejse gennem natten 2. Høst og Søn, 2006.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Antboy 1 – Tissemyrens bid. Høst og Søn, 2007.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Antboy 2 – Operation Skæbnespil. Høst og Søn, 2007.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Antboy 3 - Maskefald. Høst og Søn, 2007.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Sisdæ sjangsæ. Dansklærerforeningen, 2007.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Dødens terning. Høst og Søn, 2007.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Juleønsket. Høst og Søn, 2008.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Den forkerte død. Høst og Søn, 2009.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Ondskabens engel. Høst og Søn, 2010.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Den sidste dag? Høst og Søn, 2010.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Antboy 4 - Tissemyren vender tilbage. Høst og Søn, 2011.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Antboy 5 - Slim, snot og superkræfter. Høst og Søn, 2011.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Antboy 6 – Helte og skurke. Høst og Søn, 2012.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Julemandens død. Høst og Søn, 2013.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Tempus fugit. Høst og Søn, 2014.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Den faldne engel. Høst, 2015). (Den store djævlekrig, 5).
Bøgh Andersen, Kenneth: Den faldne djævel. Høst & Søn, 2016. (Den store djævlekrig, 6).
Bøgh Andersen, Kenneth: Lysets hjerte. Høst, 2018. Illustrator: Rasmus Jensen.
Bøgh Andersen, Kenneth: Jagten på Julemandens latter. Høst & Søn, 2018. Illustrator: Sussi Bech. 2. del af Juleønsket.
Bøgh Andersen, Kenneth og Bødker, Benni: Grimm : grumme eventyr genfortalt for gamle og unge. Gyldendal, 2019.
Bøgh Andersen, Kenneth og Bødker, Benni: Grimm II: grumme eventyr genfortalt for gamle og unge. Gyldendal, 2019.
Bøgh Andersen, Kenneth: Myrekryb og ormehuller. Høst, 2020. Illustreret af Erik Petri. (Antboy vender tilbage, 1).

Graphic novel

Bøgh Andersen, Kenneth: Skæbnemageren. Høst & Søn, 2017.

Noveller

Bøgh Andersen, Kenneth:
Det sultne maleri og andre gys. Forum, 2005.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Evig hævn og andre gys. Forum, 2006.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Det gemmer sig i mørket og andre gys. Høst og Søn, 2008.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Dødens sang og andre gys. Forum, 2009.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Helt forkert nummer og andre gys. Forum, 2012.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Fra den mørke side. Høst og Søn, 2012.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Black out. Høst, 2016. (En rejse gennem natten, 3).

Antologier

Bøgh Andersen, Kenneth:
Heksens briller. Ordet fanger, 2007.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Bøddel. Tellerup, 2008.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Ved foden af regnbuen. Dansk Forfatterforening, 2010.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Den sidste tryllekunst. Børn, unge og sorg, 2013.

Tidsskrifter

Bøgh Andersen, Kenneth:
Billedet. Hvedekorn nr. 1/2010.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Forfulgt. Hvedekorn nr. 1/2010.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Skæbnemageren. Weekendavisen, 2010.

SMS-udgivelser

Bøgh Andersen, Kenneth:
SMS fra Helvede. SMSPress, 2010.
Bøgh Andersen, Kenneth:
SMS fra Julemanden. SMSPress, 2013.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Sms fra Antboy. SMSPress, 2014.

Om forfatterskabet

Links

På Kenneth Bøgh Andersens egen hjemmeside kan du læse mere om forfatteren,
Kenneth Bøgh Andersen på facebook. Her kan man følge med i udgivelser, filmatiseringer mm.

Plotcast

Forfattersamtale.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Kenneth Bøgh Andersen

Kilder citeret i portrættet

Kenneth Bøgh Andersens hjemmeside, med biografi og FAQ
Børnepanelet: Eksklusivt interview med forfatteren Kenneth Bøgh Andersen. Børnepanelet.dk.