portræt af Kenneth Bøgh Andersen
Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Kenneth Bøgh Andersen

cand.theol. Charlotte Hitzner Jørgensen, 2014, 2018 og oktober 2023.
Top image group
portræt af Kenneth Bøgh Andersen
Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Kenneth Bøgh Andersen har taget læseren med til Helvede, dræbt julemanden og givet klassiske gysere nyt liv, senest i form af ”Dracula”. I sit forfatterskab kommer han vidt omkring, men som en rød tråd gennem det hele løber en optagethed af menneskets sammensatte natur. Sjældent er nogen kun god eller ond, ligesom de største helte sjældent er dem med svulmende overarme og en ubændig trang til at være i begivenhedernes centrum. Af og til er de bare tissemyrer og bangebukse. Kenneth Bøgh Andersen fletter folketro, filosofi og moderne tematikker sammen til fængende historier, som man har svært ved at lægge fra sig.

137047411

 

Blå bog

Født: 29. november 1976.

Uddannelse: Uddannet lærer fra N. Zahles Seminarium i 2002.

Debut: Trilogien om Slaget i Caïssa. Høst og Søn, 2000.

Litteraturpriser: Orlaprisen, 2009. Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris, 2009. Blixenprisen, 2017. Claus Deleuran Prisen, 2017. 

Seneste udgivelse: Danske Sagnvæsener - Et Bestiarium. Gyldendal, 2023.

Inspiration: Stephen King, Peter Straub og Ray Bradbury.

 

 

 

Videoklip

Kenneth Bøgh Andersen taler om sin trilogi med genfortalte gyserklassikere: "Frankenstein genfortalt", "Jekyll og Hyde genfortalt" og "Dracula genfortalt". Forfatterweb, november 2023. 

Artikel type
boern

Baggrund

”Blodet sprøjtede op, da pælen borede sig dybt ned i kødet. Men ikke dybt nok. Et hårrejsende skrig rejste sig fra ligets læber, og det vred sig i kisten i vilde krampetrækninger. Hammeren drattede ud af Arthurs greb, og han vaklede baglæns med et udtryk af ubændig rædsel.”
”Dracula - genfortalt”, s. 175.

Kenneth Bøgh Andersen er født i 1976 i Ølstykke. I sin tidlige barndom boede familien blandt andet i Snekkersten og Henne, men fra Kenneth Bøgh Andersen gik i 3. klasse bosatte familien sig i Ringsted på Sjælland.

I 1996 blev Kenneth Bøgh Andersen student fra Haslev Gymnasium og begyndte tre år senere på N. Zahles Seminarium i København, hvorfra han færdiggjorde sin læreruddannelse i 2002.

Kenneth Bøgh Andersen har siden han var barn elsket bøger og superheltetegneserier. Da han gik i 10. klasse, begyndte han selv at skrive på sin første bog – ”Nidhugs slaver”. Romanen blev aldrig udgivet, og i de følgende syv år fulgte afslag på afslag fra forlagene. ”Jeg læste selv rigtig meget som barn og ung, hvilket var en kæmpe oplevelse. Derfor fik jeg selv lyst til at skrive og startede som sagt med det i 10. klasse. Det var jo nemt at gå til og jeg følte, at det var det, jeg skulle! Jeg var bl.a. blevet inspireret af Dennis Jürgensens bøger og Harry Potter satte gang i selv at skrive om fantasy. [Jeg] Fik øjnene op for selv at skabe situationer, mennesker, eventyr og så videre. Jeg blev ved med at skrive, men ca. de første 15 bøger/noveller blev afvist. Jeg blev heldigvis bedre og bedre og fik positiv feedback fra forlaget.” (Børnepanelet: Eksklusivt interview med forfatteren Kenneth Bøgh Andersen. Børnepanelet.dk).

I 2000 debuterede Kenneth Bøgh Andersen med romantrilogien ”Slaget i Caïssa”. Siden fulgte flere udgivelser, der for langt størstedelens vedkommende blev vel modtaget af læsere og anmeldere, og i 2007 kunne Kenneth Bøgh Andersen forlade sit lærerjob på Frederiksberg og leve af at være forfatter.

Sideløbende med sin forfattervirksomhed rejser Kenneth Bøgh Andersen rundt i landet og holder foredrag på blandt andet skoler og biblioteker.

Kenneth Bøgh Andersen er bosiddende i Valby med sin kone og to børn.    

Den store djævlekrig-serien

”Skænderier brød løs, slagsmål startede, legetøj blev stjålet og cykler punkteret. Og bag det hele – som en dukkefører – stod Filip med et djævelsk smil på læberne og mærkede, hvordan vingerne, halen og hornene voksede sig længere og længere.”
”Djævlens lærling”, s. 235.

Serien om Den store djævlekrig består af seks bind: ”Djævlens lærling” (2005), ”Dødens terning” (2009), ”Den forkerte død” (2009), ”Ondskabens engel” (2010), ”Den faldne engel” (2015) og ”Den faldne djævel” (2016).

Filip Engell er en helt almindelig dreng, der lever et helt almindeligt liv. Det eneste ualmindelige ved Filip er, at han er mere end almindelig god og velopdragen. Han laver altid sine lektier, lyver aldrig, hjælper sin mor og gør i det hele taget aldrig noget forkert.

Da skolens bølle Søren en dag skubber Filip ud foran en bil, bliver han dræbt på stedet. Stik imod forventningen ender den artige Filip i Helvede. Noget er gået galt. Djævlen er dødeligt syg, og han har ganske rigtigt sendt bud efter en dreng, der skal overtage tronen i Helvede, men det var bestemt ikke dydsmønstret Filip, han havde udset sig. Det var Søren.

52535670

Men sket er sket, og selv Djævlen kan ikke gøre Filips død om, så han beslutter i stedet at gøre Filip til sin lærling. Det er ikke en let opgave, og Filip er for første gang i sit liv ikke en god elev. Han hjælpes på vej af djævle-pigen Satina, som han bliver forelsket i.

I Helvede begynder utilfredsheden at sprede sig, og ikke alle er begejstrede for, at et menneske skal arve tronen i de fordømtes land. Et oprør ulmer blandt dæmoner og djævle, og Filip får mange fjender, heriblandt Aziel, oprørernes leder, der selv vil overtage herredømmet i Helvede. Filip må sande, at godhed ikke slår til, hvis slaget skal vindes. Med ondt skal ondt bekæmpes, og Filip må finde sin indre djævel, hvis det skal lykkes.

Serien om Den store djævlekrig beskæftiger sig tematisk med modsætningerne god/ond, rigtig/forkert. Filip erfarer, at et menneske består både af godt og ondt, og at begreberne hver især giver hinanden betydning. Der ville med andre ord ikke være noget godt, hvis ikke der var noget ondt, og ligeledes ville der ikke være noget rigtigt, hvis der ikke fandtes noget der var forkert.

Hver af seriens bøger er bygget op omkring den litterære model hjemme-ude-hjemme. Filip må forlade sin trygge og velkendte base, drage til en anden verden, hvor hans værdier udfordres og han som menneske forandres, for til sidst at vende hjem igen, klogere på verden og klogere på sig selv.

Antboy-serien

”Opgøret. Hun ville enten angribe eller forsøge at slippe væk, og jeg ville prøve at standse hende, tiden var inde til den store finale. Hvis dette havde været en film, var det denne scene, publikum havde ventet på.”
”Slim, snot og superkræfter”, s. 161.

Første bind i serien om Antboy, ”Tissemyrens bid”, udkom i 2007. Siden er fulgt yderligere otte bind: ”Operation skæbnespil” (2007), ”Maskefald” (2011), ”Tissemyren vender tilbage” (2011), ”Slim, snot og superkræfter” (2011) og ”Helte og skurke” (2012), "Myrekryb og ormehuller" (2020), "Fortidens skygger" (2020), og "Det endelige opgør" (2021). Alle bind er illustreret af Erik Petri.

Det er ikke let at være drengen Pelle Nøhrmann. Han er tyk, har stritører og hinkestensbriller og så bliver han chikaneret af Terror-tvillingerne Allan og Mark, der dagligt finder på nye måder at ydmyge Pelle på. Pelle har affundet sig med at være ”hakkekylling af første rang”, som han selv kalder det, men en dag bliver der vendt op og ned på hans liv. Pelle bliver bidt af en tissemyre, da han varmer pandekager i mikroovnen, og langsomt går det op for Pelle, at myrens bid har givet ham myresuperkræfter. For eksempel kan han kravle på lodrette flader, bære enormt tunge ting, bevæge sig superhurtigt og tisse myresyretis. Men kræfterne virker kun, hvis Pelle sørger for at få rigeligt med sukker.

29320608

Pelle giver sig i kast med sit nye liv som superhelt. Han finder på et superheltenavn, syr et kostume og finder et hemmeligt skjulested. Men Pelle må snart erfare, at livet som superhelt heller ikke er helt let. Han forhindrer ulykker, redder folk i nød, kæmper mod gemene superskurke som Loppen og Heros, og samtidig skal Pelle forsøge at holde sin sande identitet skjult. Især for søde Ida, som Pelle har været forelsket i, så længe han kan huske.

Serien om Antboy handler nok om en superhelt, men den kredser tematisk om almindelige, menneskelige problemstillinger som at være udenfor, at finde sin plads, at være forelsket og at gøre det rette.

Hver bog er således opbygget, at der som et supplement til teksten er illustrationer. Disse illustrationer har to udtryk. Dels understøtter de det, der beskrives i teksten, dels sammenfatter de i tegneserieformat det spændingsmæssige højdepunkt i det pågældende afsnit, altså en slags minireferat af kapitlet. Sidstnævnte er særligt velfungerende i forhold til at give læseren et hurtigt overblik over det, man netop har læst og kan være en god støtte for mindre øvede læsere.  

Tempus fugit

”Vidste de ikke hvem han var? At han var en forbandet gud? Herre over både liv og død? Fatter I det ikke. Han rakte hånden ud over rækværket, ventede på det rigtige øjeblik. Slap stenen.”
”Tempus fugit”, s. 37.

Kenneth Bøgh Andersens ”Tempus fugit” blev først udgivet som føljeton i Weekendavisens tillæg for børn, Faktisk, i vinteren 2013-14. I oktober 2014 udkom historien i samlet romanform på forlaget Høst og Søn.

Drengen Victor bliver dagligt drillet af plageånden Casper. Victor fantaserer om at turde sige fra, men det bliver altid kun ved tanken. Lige indtil den dag han ved et tilfælde finder et gammelt lommeur ude i skoven.

51340671

Lommeuret har inskriptionen Tempus fugit. Det betyder ”tiden flyver” på latin. Victor finder hurtigt ud af, at uret ikke kun kan vise klokken, men at man ved at stille på viserne kan rejse tilbage i tiden. Men kun en time. Og kun tilbage. Aldrig frem.

Victor rejser ivrigt tilbage i tiden, hvor han benytter sin viden om fremtiden til at få uvant succes i idrætstimen, til at kysse Mathilde, han er hemmeligt forelsket i og til at give Casper en lærestreg. Men Victor må snart sande, at det ikke er omkostningsfrit at ændre på historiens gang, og at uret får større og større magt over ham. Hvad der starter som forholdsvis uskyldige manipulationer af begivenheder og mennesker, udvikler sig til et spil på liv og død. Et spil som Victor ender med at tabe.

Kompositorisk kan man som læser godt fornemme, at bogen først har været udgivet som føljeton. Hvert kapitel slutter med en cliff hanger, det vil sige en spænding, der først forløses i det følgende kapitel. Det tager sig for eksempel således ud ”Gudskelov gik der ikke noget galt denne gang. Men om aftenen … Da gik det helt galt.” (s. 50.)

Tematisk kredser ”Tempus fugit” om magt og om, hvordan den der har magten forvalter den. Victor bliver opslugt af magten. Han overskrider for eksempel Mathildes grænser, da han flere gange rejser tilbage i tiden og kysser hende, selvom hun ikke vil have det, ligesom han også tager livet af sin søster. Da Victor endelig får øjnene op for, hvad han er i færd med, må han tage stilling til, om man skal gøre ting, bare fordi man kan? Eller om der med magten følger et ekstra stort ansvar? Nemlig at afstå fra at anvende sin magt? 

Skæbnemageren

”Skæbnemageren, han er…, ja, altså, han er skæbnemageren. Det er ham, der fletter folks skæbne. Han kan give dig den skæbne, du ikke har: At redde din bror.”

”Skæbnemageren”, s. 65.

I 2017 udkom ”Skæbnemageren” med tekst af Kenneth Bøgh Andersen og illustrationer af Lars Gabel. ”Skæbnemageren” er en såkaldt graphic novel eller grafisk roman, der benytter sig af tegninger som medie for en længere fortælling.

Simon og Tim er tvillinger. Tim er populær, mens Simon holder sig for sig selv. Efter et skænderi ønsker Simon sig brændende, at hans bror aldrig var blevet født. Da Simon vågner næste morgen, går det op for ham, at noget er galt. Det er, som om Tim aldrig har eksisteret. Han er ikke længere på familiebillederne, og deres forældre har ingen erindring om, at de skulle have haft endnu et barn. Simon bliver bekymret for, at han er ved at blive skør, men da han i erindringsglimt ser Tim, husker han aftenens skænderi og fortryder sit ønske.

53203973

Fra et gammelt maleri på væggen på Simons værelse spørger en stemme, om Simon vitterlig fortryder ønsket og vil have sin bror tilbage? Det er drengen Tom, der spørger. Da Simon har rystet chokket af sig, går han gennem maleriet ind i en anden verden for med Toms hjælp at redde sin bror.

Tom og Simon begiver sig først mod Skæbnemageren, som er den eneste, der kan ændre menneskers skæbner og dermed gøre det til Simons skæbne at redde sin bror. Dernæst drager de mod Spindelheksen, et kæmpe edderkoppelignende monster, der lytter til og opfylder børns ønsker om at slippe af med deres brødre og søstre. Hos Skæbnemageren finder Simon ud af, at han ingen skæbnetråd har. Noget der ikke burde være muligt. Simon må derfor først skaffe sig en skæbnetråd i Spindelheksens mose, før han kan gøre sig håb om at befri sin bror og vende tilbage til sin egen verden.

”Skæbnemageren” er en fortælling, der tematisk kredser om ondskab, skæbne og fri vilje. Simons ønske om at slippe af med sin bror får konsekvenser, som Simon i sin vildeste fantasi ikke havde kunnet forestille sig. Men gør det ham ond? Og kan han ændre på noget, som allerede er bestemt? Fortællingen følger en hjemme-ude-hjemme-struktur, der spejles i selve fortællingens ordlyd: ”Hvornår er man ond? Er jeg ond? Er jeg?” og afsluttes med spørgsmålene, direkte henvendt til læseren: ”Hvornår er man ond? Er du ond? Er du?”. Simon har været på sin rejse, nu er det læserens tur.

Drømmeslot

”Her lugtede sært. En skarp, stikkende lugt, der fik hans hjerte til at slå endnu hurtigere. Lugten af angst og onde drømme.”
”Drømmeslot”, s. 87.

I 2021 udkom Kenneth Bøgh Andersens ”Drømmeslot” med illustrationer af Carl Otto Moesgaard.

Leo er 10 år gammel og hunderæd for mørke. Hver aften prøver han desperat at falde i søvn, mens hans forældre stadig er i gang med at læse godnathistorie, men uden held. Når de siger godnat og slukker lyset, er Leo overladt til mørket og alle de væsner, der kan gemme sig i det.

61495606

Sådan er det også den aften, hvor Leo finder en snekugle under sin kommode. Indeni den er der et stort slot omgivet af sneklædte skove. Han tager snekuglen med hen i seng, og så sker det, der ellers aldrig sker. Leo falder i søvn. Helt uden at tænke på monstre og mørke. Da Leo aftenen efter igen ligger og stirrer skrækslagent ud i mørket, finder han snekuglen frem. Han ryster den, og med ét kan han mærke et snefnug, der lander på hans kind. Det viser sig, at snekuglen er nøglen til en portal, der fører til Drømmeslottet. Det sted, hvor drømmene bor.

På Drømmeslottet møder Leo drengen Alf, der har længtes efter selskab, og som derfor gør alt for at få Leo til at føle sig godt tilpas. Hans skuffelse er stor, da Leo siger, at han gerne vil hjem. Alf viser ham, hvordan han rejser gennem portalen tilbage, og Leo lover at vende tilbage den efterfølgende nat.

Leo holder sit løfte, men denne gang går besøget ikke som planlagt. Leo og Alf kan ikke finde vej tilbage til portalen, og Leo mærker, hvordan hans erindring om den virkelige verden begynder at forsvinde. Alt håb synes ude, da Alf kommer i tanke om, at der findes endnu en vej tilbage til Leos verden. En vej, der går gennem Drømmeslottets mørke kælder, hvor alle mareridtene bor. Leo må konfrontere sin største frygt for at redde sig selv og måske også Alf.

”Drømmeslot” er en fortælling, der tematisk kredser om det at være bange og om, hvordan man kan finde en indre styrke, når man står over for noget, der er større end en selv. Til at begynde med er det mørket, der kontrollerer Leo, men mod slutningen er det Leo, der for at frelse Alf og sig selv tager kampen op mod mørket og dets monstre.

Felix og Åmanden

”Væsenet glider hen mod bredden og kravler langsomt op af vandet. Strækker sin magre krop, der knaser som knækkende grene. En benet arm rækkes ud over åen, og hånden, der kommer til syne i månelyset, glinser som huden på en tudse.”
”Felix og Åmanden”, s. 42.

I 2022 udgav Kenneth Bøgh Andersen ”Felix og Åmanden”, der er en omarbejdelse af manuskriptet til en tv-serie af samme navn.

Sammen med sin klasse er Felix på besøg på Nationalmuseet. Ved et tilfælde finder han sammen med sin klassekammerat Siff et hemmeligt rum i museets kælder. I rummet er der en masse mystiske genstande, der alle lader til at have noget med gamle danske sagnvæsener at gøre. De gør sig stor umage for ikke at rode rundt i samlingen, men Siff tager en masse billeder, så de kan kigge nærmere på det hele senere.

62940107

Da Felix kommer hjem, finder han en fløjte i sin taske. Han genkender den med det samme som en af genstandene fra det hemmelige rum. Den er faldet ned i hans taske ved et uheld. Felix puster i fløjten og forsvinder ind i musikken. Han lægger ikke mærke til, at hans lillebror Markus kommer ind på værelset. Først forsøger Felix at skjule fløjten, men så går det op for ham, at Markus ikke er sig selv. Fløjten har forhekset ham. Når Felix spiller på fløjten, har han magt over Markus’ krop og kan med sine tanker styre ham.

Samtidig med, at Felix gør sin opdagelse, sidder Siff og nærstuderer de billeder, som hun tog i det hemmelige rum. Hun falder over nogle trylleformularer, der åbner portaler til de steder, som hun tænker på. Både Siff og Felix har, uden at ville det, sat gang i noget, der har ligget i dvale i 143 år.

Det, de nemlig ikke ved, er, at fløjten har vækket sin ejer, Åmanden. Et gammelt sagnvæsen, der hvert år kræver et menneskeoffer. Og fordi fløjten har været lukket inde på Nationalmuseet, har det været umuligt for Åmanden at lokke mennesker til sig. Nu er han sulten, og han vil have de 143 menneskeofre, som han har til gode.

Sammen med Siff må Felix forsøge at redde uskyldige mennesker og bekæmpe et sagnvæsen, som slet ikke burde findes i virkeligheden. Det er noget af en opgave, der ikke bliver mindre af, at Felix’ plageånd Tommy får færten af fløjten og dens magt.

Centralt i fortællingen står det at gøre det rette, også selvom man har magten til at manipulere og ydmyge andre. Noget som Tommy gør mod Felix, og som Felix selv får mulighed for at gøre ved hjælp af fløjten. Men også at turde at konfrontere det, som man er bange for, hvad enten det er skolens bølle eller en slimet, menneskeædende åmand.

Frankenstein - genfortalt

”Jeg begreb ikke, hvad der var gået af mig, eller hvorfor jeg ikke havde indset det noget før. Men i det øjeblik stod det lige så klart for mig som lyset fra de gnistrende lyn. Jeg havde ikke bygget et menneske. Jeg havde bygget et mareridt. Et monster.”
”Frankenstein - genfortalt”, s. 49.

I 2021 udkom ”Frankenstein – genfortalt”, der er første roman i Kenneth Bøgh Andersens serie af genfortællinger af gyserklassikere. Romanen er illustreret af Rasmus Jensen. ”Frankenstein - genfortalt” har Mary Shelleys roman ”Frankenstein” (1831) som forlæg.

Det er fortællingen om videnskabsmanden Viktor Frankenstein, der i Kenneth Bøgh Andersens version, drevet af sorg over tabet af sin moder, ønsker at gøre sig til herre over døden. Han sætter sig for at skabe et væsen ud af ligdele og bringe det til live ved at føre strøm igennem det.

39524287

En mørk novembernat lykkes det. Frankenstein får ved hjælp af et lynnedslag vækket sin skabning til live. Men i stedet for at fejre sin triumf slås han af rædsel over, hvad han har gjort. Han flygter fra sin groteske skabning og svigter således det liv, han har sat i verden. Et svigt der skal vise sig at blive fatalt.

Da Frankenstein endelig vover sig tilbage til sit laboratorium, er der intet spor af skabningen, og for en tid formår han næsten at glemme, hvad der er sket. Men et lille år efter får han et brev fra sin far, der fortæller, at Frankensteins lillebror William er blevet myrdet.

Frankenstein rejser hjem til sin sørgende familie og sin forlovede Elizabeth. Her finder han ud af, at det er skabningen, der har dræbt William. Men i stedet for at dele sin viden ser han tavst til, mens familiens tjenestepige anholdes, tortureres og henrettes for mordet. Frankenstein skammer sig ganske enkelt over, hvad han har sluppet løs i verden.

Skam er dog Frankensteins mindste problem. Skabningen vil ham nemlig noget. Mordet på William er dels hævn for at blive forladt, dels et ønske om at påkalde sig sin skabers opmærksomhed. Skabningen vil have, at Frankenstein laver en hun til ham. En der kan holde ham med selskab, og som er ligeså hadet og frygtet af mennesker, som han selv er. Hvis Frankenstein nægter, vil skabningen slå hele hans familie ihjel.

Centralt i fortællingen står spørgsmålet: Hvem er det egentlige monster? Er det videnskabsmanden, der skaber et liv og frasiger sig ethvert ansvar? Eller er det skabningen, der dræber for at hævne sig og for at få det, som han vil have?

Jekyll og Hyde – genfortalt

”Jo, og hele tiden går Hyde længere og længere i sin jagt på tilfredsstillelse. For tiden elsker han at bide. Det er ikke altid, de kan lade være med at skrige. Det kan han nu også godt lide.”
”Jekyll og Hyde - genfortalt”, s. 85.

”Jekyll og Hyde - genfortalt” (2022) er anden bog i serien af klassiske gysere, som Kenneth Bøgh Andersen har genskrevet. Bogen er illustreret af Rasmus Jensen og har Robert Louis Stevensons roman ”The Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde” (1886) som forlæg.

Advokaten Utterson og hans ven Enfield er ude at gå tur. Undervejs fortæller Enfield om en besynderlig hændelse, han et par måneder tidligere har været ude for. Han var vidne til et overfald på en lille pige, der kun med nød og næppe overlevede, fordi Enfield greb ind. Mod ikke at tilkalde politiet indvilligede overfaldsmanden i at betale pigen en sum penge. Da Enfield havde spurgt om mandens navn, havde han uden at tøve sagt: Edward Hyde. Da Utterson hører dette navn, bliver han rystet. Han har netop lavet et testamente for sin ven, lægen Henry Jekyll med en ny hovedarving, Edward Hyde.

62354895

Opsat på at afdække forbindelsen mellem den højst respektable Jekyll og den brutale Hyde indleder Utterson sin egen efterforskning. Han finder ud af, at Hyde har en nøgle til Jekylls hjem og kan komme og gå, som det passer ham. Da Utterson deler sin bekymring over Hyde med Jekyll, holder lægen fast i, at Utterson skal blande sig udenom.

Hvad Utterson ikke ved, er at Jekyll og Hyde er en og samme person. Jekyll er overbevist om, at et menneske ikke består af en men to personligheder. Han har formået at lave en mikstur, der fysisk forvandler den, der indtager den, til en skabning styret af lyst og begær. Og selvom Jekyll er henrykt over sin opdagelse, begynder han at tvivle på, om det er ham, der styrer Hyde eller omvendt. En tvivl der forstærkes af de blodige erindringsglimt fra Hydes natlige voldseskapader, som Jekyll får indblik i gennem deres delte bevidsthed.

Tematisk beskæftiger romanen sig med den menneskelige naturs sammensathed. For hvad er et menneske, hvis alle hæmninger skrælles væk? Behageligt fri for snerrende normer eller fanget af sine egne drifter?

Kenneth Bøgh Andersen har tilpasset sproget og øget tempoet i fortællingen og dermed gjort den lettere tilgængelig for nutidens læsere. Samtidig har han føjet en åben slutning til fortællingen, der inviterer til, at man selv digter videre.

Dracula – genfortalt

”Jeg lænede mig ud ad vinduet, og i den spøgelsesagtige belysning så jeg ham. Ham? Nej, den eller det! Greven. Han kravlede ned ad den lodrette mur som et firben. Han var nøgen, og hans krop lyste op, da han passerede gennem månens stråler.”
”Dracula - genfortalt”, s. 46.

I 2023 udkom ”Dracula - genfortalt” som tredje bog i serien af klassiske gysere fortolket af Kenneth Bøgh Andersen. Bogen er illustreret af Rasmus Jensen.

Den unge advokat Jonathan Harket rejser til Transsylvanien for at hjælpe en greve ved navn Dracula med at foretage nogle ejendomshandler i London. Men ankommet til slottet går det hurtigt op for ham, at noget ikke er, som det skal være. Hans vært opfører sig besynderligt. Han spiser aldrig, har intet spejlbillede og udviser en foruroligende interesse for Jonathans forlovede, Mina. Jonathan er fuld af bange anelser, der kun bliver forstærket, da sandheden om greven går op for ham. Dracula er et monster, og han planlægger at bosætte sig i London, hvor han kan jage iklædt storbyens anonymitet.

137040883

I England venter Mina. Sammen med sin veninde Lucy holder hun ferie ved havet. En nat forliser et skib, hvor eneste mand ombord er den døde kaptajn, der knuger et krucifiks i hånden. Kort tid efter bliver Lucy syg. Og mens Mina rejser til Budapest, hvor Jonathan mirakuløst er dukket op efter sit ophold i Draculas borg, tager Lucy tilbage til London. Her tilses hun af lægen John Seward, der ikke aner sine levende råd. Han kontakter derfor sin gamle professor Van Helsing. Professoren har en formodning om, hvad der er sket med Lucy, men vil ikke dele sin viden. Lucys tilstand forværres, og hendes forlovede Arthur Holmwood når kun akkurat hjem, før hun dør.

Snart efter begynder små børn at forsvinde, for senere at dukke op med mærker på halsen, og Van Helsing indvier endelig Seward og Holmwood i sin mistanke. At Lucy er en vampyr. Sammen med Mina og Jonathan, der er kommet tilbage fra Budapest, indleder Holmwood, Seward og Van Helsing jagten på Dracula i et forsøg på at stoppe ondskaben i at sprede sig.

Centralt i fortællingen står, hvordan mennesker både kan drages og frastødes af det grusomme. Men fortællingen er også et eksempel på, hvordan monstre på tværs af tid, lige fra folketroens mare til Bram Stokers Dracula har en indbygget svaghed, der gør dem overvindelige. Kenneth Bøgh Andersen har føjet en epilog til fortællingen, der giver forlægget, Bram Stokers roman ”Dracula” (1897), et dystert twist. Et twist der giver greven det sidste ord.

Genrer og tematikker

Kenneth Bøgh Andersen skriver hovedsageligt bøger inden for genrerne fantasy og gys. Han har dog også kastet sig over gendigtninger af folkeeventyr i ”Grimm” (2019) og ”Grimm 2” (2020) sammen med forfatterkollegaen Benni Bødker og senest gyserklassikerne ”Frankenstein - genfortalt” (2021), ”Jekyll og Hyde – genfortalt” (2022) og ”Dracula - genfortalt” (2023).

Uanset om hovedkarakteren er en blodtørstig, manipulerende vampyr, en hormonramt tissemyrehelt eller en ufrivillig lærling i Helvede, så kredser Kenneth Bøgh Andersen i sit forfatterskab omkring det at stå uden for fællesskabet. Om menneskets sammensatte natur. Og ikke mindst om de valg, man træffer, når man konfronteres med sit eget krakelerede selvbillede. Selv siger Kenneth Bøgh Andersen om dette: “Jeg har skrevet mange gyserhistorier, og det kan være fedt nok med uhyrer, men det mest interessante er uhyret inde i os. Det er de monstre, vi kan blive til, når de mørke følelser begynder at overtage, der er spændende,” siger han og runder af med en opmuntrende bemærkning: “Der ligger meget drivkraft i de her følelser, som vi alle sammen kommer til at stifte bekendtskab med, om vi vil det eller ej. Vi kan ikke kun tænke gode tanker og opføre os godt over for hinanden hele tiden, og det er måske okay. Det handler om de valg vi træffer, når vi bliver smidt i de her situationer.” (Andreas Vinther Jensen: Kenneth Bøgh Andersen skriver om det onde, der er inde i os. finespind.dk, 2017-06-12).

Kenneth Bøgh Andersen har desuden en forkærlighed for antihelte, altså helte, der umiddelbart ikke er særlig heltemodige, og som ofte bliver mobbet og terroriseret af andre. Dette ses tydeligst i karakteren Pelle Nørhmann i ”Antboy”-serien, der trods sit kiksede ydre gemmer en superhelt i sit indre. Men det gælder også for Felix i ”Felix og Åmanden”, der vælger venskabet i stedet for magten, og Filip Engell i ”Den store djævlekrig”-serien, der både på Jorden og i Helvede er udenfor og forkert i forhold til andres forventninger. Alle vokser de med opgaven og finder modet til at tage helterollen på sig. Pelle som Antboy, Felix i kraft af sit venskab med Siff og Filip som Himlens, Jordens og Helvedes redningsmand.

Beslægtede forfatterskaber

Kenneth Bøgh Andersen henter sin inspiration fra så forskellige steder som Bibelen, gyserforfatteren Stephen King, Dantes værk ”Den guddommelige komedie”, nordisk mytologi og tegneserie-universet.

Dette ses for eksempel i ”Antboy”-serien, der deler fællestræk med tegneseriefiguren Spiderman skabt af Stan Lee i 1960’erne. Ligesom Pelle Nøhrmann bliver drengen Peter Parker bidt, ikke af en myre, men af en radioaktiv edderkop. Han opdager efterfølgende, at edderkoppens bid har givet ham superkræfter. Efter hans onkel bliver slået ihjel af en indbrudstyv, beslutter Peter Parker sig for at bruge sine superkræfter til at bekæmpe kriminalitet, redde mennesker og forhindre ulykker.

Selv siger Kenneth Bøgh Andersen om sine inspirationskilder: ”…jeg bliver meget inspireret af andre forfattere og andre bøger, der kan kickstarte en eller anden tanke hos mig. Ideen til ”Slaget i Caïssa” kom fra et skakspil, jeg købte i Tunesien, og bogen blev skrevet som en slags hyldest til C. S. Lewis’ Narnia-historier, som jeg er meget glad for. Antboy er inspireret af amerikanske superhelte og især Spiderman. Djævlekrigen er – ud over Bibelen – inspireret af de gamle digte ”Den guddommelige komedie” af Dante og ”Det tabte Paradis” af Milton.” 

Genremæssigt er Kenneth Bøgh Andersen beslægtet med forfatteren Dennis Jürgensen. Dennis Jürgensen har en lang række udgivelser bag sig, og langt de fleste falder inden for genrerne fantasy, gys og horror.

Og lige som Kenneth Bøgh Andersen har en forkærlighed for outsidere eller kiksede hovedpersoner som for eksempel Pelle Nøhrmann i ”Antboy”-serien eller Victor i ”Tempus fugit”, har Dennis Jürgensen det også.

Det gælder for eksempel i bogen ”Tunnelmanden”, hvor pigen Adelene bor alene med sin mor, der er misbruger. Da nogle drenge en dag jager Adelene, falder hun i et hul i en motorvejstunnel. Nede i hullet møder hun tunnelmanden, der gerne vil hjælpe hende til et lykkeligere liv ved at rydde uønskede forhindringer af vejen. Adelene skal bare vælge hvem, der skal dø. Dem der mobber hende? Hendes mor? Eller måske morens kæreste?

Bibliografi

Børne- og ungdomsbøger

Bøgh Andersen, Kenneth:
Slaget i Caïssa 1 – Åbningen. Høst og Søn, 2000.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Slaget i Caïssa 2 – Tågemandens død. Høst og Søn, 2000.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Slaget i Caïssa 3 – Skakmat. Høst og Søn, 2000.
Bøgh Andersen, Kenneth:
En rejse gennem natten 1. Høst og Søn, 2001.
Bøgh Andersen, Kenneth:
De hvide mænd. Høst og Søn, 2003.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Himmelherren. Høst og Søn, 2004.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Djævelens lærling. Høst og Søn, 2005.
Bøgh Andersen, Kenneth:
En rejse gennem natten 2. Høst og Søn, 2006.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Antboy 1 – Tissemyrens bid. Høst og Søn, 2007.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Antboy 2 – Operation Skæbnespil. Høst og Søn, 2007.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Antboy 3 - Maskefald. Høst og Søn, 2007.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Sisdæ sjangsæ. Dansklærerforeningen, 2007.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Dødens terning. Høst og Søn, 2007.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Juleønsket. Høst og Søn, 2008.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Den forkerte død. Høst og Søn, 2009.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Ondskabens engel. Høst og Søn, 2010.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Den sidste dag? Høst og Søn, 2010.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Antboy 4 - Tissemyren vender tilbage. Høst og Søn, 2011.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Antboy 5 - Slim, snot og superkræfter. Høst og Søn, 2011.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Antboy 6 – Helte og skurke. Høst og Søn, 2012.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Julemandens død. Høst og Søn, 2013.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Tempus fugit. Høst og Søn, 2014.
Bøgh Andersen, Kenneth: Den faldne engel.
Høst & Søn, 2015. (Den store djævlekrig, 5).
Bøgh Andersen, Kenneth: Den faldne djævel. Høst & Søn, 2016. (Den store djævlekrig, 6).
Bøgh Andersen, Kenneth: Lysets hjerte. Høst, 2018. Illustrator: Rasmus Jensen.
Bøgh Andersen, Kenneth: Jagten på Julemandens latter. Høst & Søn, 2018. Illustrator: Sussi Bech. 2. del af Juleønsket.
Bøgh Andersen, Kenneth og Bødker, Benni: Grimm : grumme eventyr genfortalt for gamle og unge. Gyldendal, 2019.
Bøgh Andersen, Kenneth og Bødker, Benni: Grimm II: grumme eventyr genfortalt for gamle og unge. Gyldendal, 2019.
Bøgh Andersen, Kenneth: Myrekryb og ormehuller. Høst, 2020. Illustreret af Erik Petri. (Antboy vender tilbage, 1).
Bøgh Andersen, Kenneth: Fortidens skygger. Høst, 2020. Illustreret af Erik Petri. (Antboy vender tilbage, 2).
Bøgh Andersen, Kenneth: Det endelige opgør. Høst, 2021. Illustreret af Erik Petri. (Antboy vender tilbage, 3).
Bøgh Andersen, Kenneth:
Frankenstein genfortalt. Politiken, 2021. Illustreret af Rasmus Jensen.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Drømmeslot. Gyldendal, 2021.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Jekyll & Hyde : genfortalt. Politiken, 2022. Illustreret af Rasmus Jensen.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Felix og åmanden. Gyldendal, 2022.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Dracula genfortalt. Politiken, 2023.
Bøgh Andersen, Kenneth: Danske sagnvæsener.
Gyldendal, 2023

Graphic novel

Bøgh Andersen, Kenneth: Skæbnemageren. Høst & Søn, 2017.
Bøgh Andersen, Kenneth:
78°. Gyldendal, 2023. Illustreret af Lars Gabel.

Noveller

Bøgh Andersen, Kenneth:
Det sultne maleri og andre gys. Forum, 2005.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Evig hævn og andre gys. Forum, 2006.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Det gemmer sig i mørket og andre gys. Høst og Søn, 2008.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Dødens sang og andre gys. Forum, 2009.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Helt forkert nummer og andre gys. Forum, 2012.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Fra den mørke side. Høst og Søn, 2012.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Black out. Høst, 2016. (En rejse gennem natten, 3).
Bøgh Andersen, Kenneth: Monster Lilit.
Høst & Søn, 2017.

Antologier

Bøgh Andersen, Kenneth:
Heksens briller. Ordet fanger, 2007.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Bøddel. Tellerup, 2008.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Ved foden af regnbuen. Dansk Forfatterforening, 2010.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Den sidste tryllekunst. Børn, unge og sorg, 2013.

Tidsskrifter

Bøgh Andersen, Kenneth:
Billedet. Hvedekorn nr. 1/2010.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Forfulgt. Hvedekorn nr. 1/2010.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Skæbnemageren. Weekendavisen, 2010.

SMS-udgivelser

Bøgh Andersen, Kenneth:
SMS fra Helvede. SMSPress, 2010.
Bøgh Andersen, Kenneth:
SMS fra Julemanden. SMSPress, 2013.
Bøgh Andersen, Kenneth:
Sms fra Antboy. SMSPress, 2014.

Om forfatterskabet

Links

På Kenneth Bøgh Andersens egen hjemmeside kan du læse mere om forfatteren,
Kenneth Bøgh Andersen på facebook. Her kan man følge med i udgivelser, filmatiseringer mm.

Plotcast

Forfattersamtale.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Kenneth Bøgh Andersen

Kilder citeret i portrættet

Kenneth Bøgh Andersens hjemmeside, med biografi og FAQ
Børnepanelet: Eksklusivt interview med forfatteren Kenneth Bøgh Andersen. Børnepanelet.dk.