Kenneth Bøgh Andersen

Serien om Den store djævlekrig består af seks bind: ”Djævlens lærling” (2005), ”Dødens terning” (2009), ”Den forkerte død” (2009), ”Ondskabens engel” (2010), ”Den faldne engel” (2015) og ”Den faldne djævel” (2016).

Filip Engell er en helt almindelig dreng, der lever et helt almindeligt liv. Det eneste ualmindelige ved Filip er, at han er mere end almindelig god og velopdragen. Han laver altid sine lektier, lyver aldrig, hjælper sin mor og gør i det hele taget aldrig noget forkert.

Da skolens bølle Søren en dag skubber Filip ud foran en bil, bliver han dræbt på stedet. Stik imod forventningen ender den artige Filip i Helvede. Noget er gået galt. Djævlen er dødeligt syg, og han har ganske rigtigt sendt bud efter en dreng, der skal overtage tronen i Helvede, men det var bestemt ikke dydsmønstret Filip, han havde udset sig. Det var Søren.

52535670

Men sket er sket, og selv Djævlen kan ikke gøre Filips død om, så han beslutter i stedet at gøre Filip til sin lærling. Det er ikke en let opgave, og Filip er for første gang i sit liv ikke en god elev. Han hjælpes på vej af djævle-pigen Satina, som han bliver forelsket i.

I Helvede begynder utilfredsheden at sprede sig, og ikke alle er begejstrede for, at et menneske skal arve tronen i de fordømtes land. Et oprør ulmer blandt dæmoner og djævle, og Filip får mange fjender, heriblandt Aziel, oprørernes leder, der selv vil overtage herredømmet i Helvede. Filip må sande, at godhed ikke slår til, hvis slaget skal vindes. Med ondt skal ondt bekæmpes, og Filip må finde sin indre djævel, hvis det skal lykkes.

Serien om Den store djævlekrig beskæftiger sig tematisk med modsætningerne god/ond, rigtig/forkert. Filip erfarer, at et menneske består både af godt og ondt, og at begreberne hver især giver hinanden betydning. Der ville med andre ord ikke være noget godt, hvis ikke der var noget ondt, og ligeledes ville der ikke være noget rigtigt, hvis der ikke fandtes noget der var forkert.

Hver af seriens bøger er bygget op omkring den litterære model hjemme-ude-hjemme. Filip må forlade sin trygge og velkendte base, drage til en anden verden, hvor hans værdier udfordres og han som menneske forandres, for til sidst at vende hjem igen, klogere på verden og klogere på sig selv.

I 2017 udkom ”Skæbnemageren” med tekst af Kenneth Bøgh Andersen og illustrationer af Lars Gabel. ”Skæbnemageren” er en såkaldt graphic novel eller grafisk roman, der benytter sig af tegninger som medie for en længere fortælling.

Simon og Tim er tvillinger. Tim er populær, mens Simon holder sig for sig selv. Efter et skænderi ønsker Simon sig brændende, at hans bror aldrig var blevet født. Da Simon vågner næste morgen, går det op for ham, at noget er galt. Det er, som om Tim aldrig har eksisteret. Han er ikke længere på familiebillederne, og deres forældre har ingen erindring om, at de skulle have haft endnu et barn. Simon bliver bekymret for, at han er ved at blive skør, men da han i erindringsglimt ser Tim, husker han aftenens skænderi og fortryder sit ønske.

53203973

Fra et gammelt maleri på væggen på Simons værelse spørger en stemme, om Simon vitterlig fortryder ønsket og vil have sin bror tilbage? Det er drengen Tom, der spørger. Da Simon har rystet chokket af sig, går han gennem maleriet ind i en anden verden for med Toms hjælp at redde sin bror.

Tom og Simon begiver sig først mod Skæbnemageren, som er den eneste, der kan ændre menneskers skæbner og dermed gøre det til Simons skæbne at redde sin bror. Dernæst drager de mod Spindelheksen, et kæmpe edderkoppelignende monster, der lytter til og opfylder børns ønsker om at slippe af med deres brødre og søstre. Hos Skæbnemageren finder Simon ud af, at han ingen skæbnetråd har. Noget der ikke burde være muligt. Simon må derfor først skaffe sig en skæbnetråd i Spindelheksens mose, før han kan gøre sig håb om at befri sin bror og vende tilbage til sin egen verden.

”Skæbnemageren” er en fortælling, der tematisk kredser om ondskab, skæbne og fri vilje. Simons ønske om at slippe af med sin bror får konsekvenser, som Simon i sin vildeste fantasi ikke havde kunnet forestille sig. Men gør det ham ond? Og kan han ændre på noget, som allerede er bestemt? Fortællingen følger en hjemme-ude-hjemme-struktur, der spejles i selve fortællingens ordlyd: ”Hvornår er man ond? Er jeg ond? Er jeg?” og afsluttes med spørgsmålene, direkte henvendt til læseren: ”Hvornår er man ond? Er du ond? Er du?”. Simon har været på sin rejse, nu er det læserens tur.

I 2021 udkom Kenneth Bøgh Andersens ”Drømmeslot” med illustrationer af Carl Otto Moesgaard.

Leo er 10 år gammel og hunderæd for mørke. Hver aften prøver han desperat at falde i søvn, mens hans forældre stadig er i gang med at læse godnathistorie, men uden held. Når de siger godnat og slukker lyset, er Leo overladt til mørket og alle de væsner, der kan gemme sig i det.

61495606

Sådan er det også den aften, hvor Leo finder en snekugle under sin kommode. Indeni den er der et stort slot omgivet af sneklædte skove. Han tager snekuglen med hen i seng, og så sker det, der ellers aldrig sker. Leo falder i søvn. Helt uden at tænke på monstre og mørke. Da Leo aftenen efter igen ligger og stirrer skrækslagent ud i mørket, finder han snekuglen frem. Han ryster den, og med ét kan han mærke et snefnug, der lander på hans kind. Det viser sig, at snekuglen er nøglen til en portal, der fører til Drømmeslottet. Det sted, hvor drømmene bor.

På Drømmeslottet møder Leo drengen Alf, der har længtes efter selskab, og som derfor gør alt for at få Leo til at føle sig godt tilpas. Hans skuffelse er stor, da Leo siger, at han gerne vil hjem. Alf viser ham, hvordan han rejser gennem portalen tilbage, og Leo lover at vende tilbage den efterfølgende nat.

Leo holder sit løfte, men denne gang går besøget ikke som planlagt. Leo og Alf kan ikke finde vej tilbage til portalen, og Leo mærker, hvordan hans erindring om den virkelige verden begynder at forsvinde. Alt håb synes ude, da Alf kommer i tanke om, at der findes endnu en vej tilbage til Leos verden. En vej, der går gennem Drømmeslottets mørke kælder, hvor alle mareridtene bor. Leo må konfrontere sin største frygt for at redde sig selv og måske også Alf.

”Drømmeslot” er en fortælling, der tematisk kredser om det at være bange og om, hvordan man kan finde en indre styrke, når man står over for noget, der er større end en selv. Til at begynde med er det mørket, der kontrollerer Leo, men mod slutningen er det Leo, der for at frelse Alf og sig selv tager kampen op mod mørket og dets monstre.

I 2022 udgav Kenneth Bøgh Andersen ”Felix og Åmanden”, der er en omarbejdelse af manuskriptet til en tv-serie af samme navn.

Sammen med sin klasse er Felix på besøg på Nationalmuseet. Ved et tilfælde finder han sammen med sin klassekammerat Siff et hemmeligt rum i museets kælder. I rummet er der en masse mystiske genstande, der alle lader til at have noget med gamle danske sagnvæsener at gøre. De gør sig stor umage for ikke at rode rundt i samlingen, men Siff tager en masse billeder, så de kan kigge nærmere på det hele senere.

62940107

Da Felix kommer hjem, finder han en fløjte i sin taske. Han genkender den med det samme som en af genstandene fra det hemmelige rum. Den er faldet ned i hans taske ved et uheld. Felix puster i fløjten og forsvinder ind i musikken. Han lægger ikke mærke til, at hans lillebror Markus kommer ind på værelset. Først forsøger Felix at skjule fløjten, men så går det op for ham, at Markus ikke er sig selv. Fløjten har forhekset ham. Når Felix spiller på fløjten, har han magt over Markus’ krop og kan med sine tanker styre ham.

Samtidig med, at Felix gør sin opdagelse, sidder Siff og nærstuderer de billeder, som hun tog i det hemmelige rum. Hun falder over nogle trylleformularer, der åbner portaler til de steder, som hun tænker på. Både Siff og Felix har, uden at ville det, sat gang i noget, der har ligget i dvale i 143 år.

Det, de nemlig ikke ved, er, at fløjten har vækket sin ejer, Åmanden. Et gammelt sagnvæsen, der hvert år kræver et menneskeoffer. Og fordi fløjten har været lukket inde på Nationalmuseet, har det været umuligt for Åmanden at lokke mennesker til sig. Nu er han sulten, og han vil have de 143 menneskeofre, som han har til gode.

Sammen med Siff må Felix forsøge at redde uskyldige mennesker og bekæmpe et sagnvæsen, som slet ikke burde findes i virkeligheden. Det er noget af en opgave, der ikke bliver mindre af, at Felix’ plageånd Tommy får færten af fløjten og dens magt.

Centralt i fortællingen står det at gøre det rette, også selvom man har magten til at manipulere og ydmyge andre. Noget som Tommy gør mod Felix, og som Felix selv får mulighed for at gøre ved hjælp af fløjten. Men også at turde at konfrontere det, som man er bange for, hvad enten det er skolens bølle eller en slimet, menneskeædende åmand.

I 2021 udkom ”Frankenstein – genfortalt”, der er første roman i Kenneth Bøgh Andersens serie af genfortællinger af gyserklassikere. Romanen er illustreret af Rasmus Jensen. ”Frankenstein - genfortalt” har Mary Shelleys roman ”Frankenstein” (1831) som forlæg.

Det er fortællingen om videnskabsmanden Viktor Frankenstein, der i Kenneth Bøgh Andersens version, drevet af sorg over tabet af sin moder, ønsker at gøre sig til herre over døden. Han sætter sig for at skabe et væsen ud af ligdele og bringe det til live ved at føre strøm igennem det.

39524287

En mørk novembernat lykkes det. Frankenstein får ved hjælp af et lynnedslag vækket sin skabning til live. Men i stedet for at fejre sin triumf slås han af rædsel over, hvad han har gjort. Han flygter fra sin groteske skabning og svigter således det liv, han har sat i verden. Et svigt der skal vise sig at blive fatalt.

Da Frankenstein endelig vover sig tilbage til sit laboratorium, er der intet spor af skabningen, og for en tid formår han næsten at glemme, hvad der er sket. Men et lille år efter får han et brev fra sin far, der fortæller, at Frankensteins lillebror William er blevet myrdet.

Frankenstein rejser hjem til sin sørgende familie og sin forlovede Elizabeth. Her finder han ud af, at det er skabningen, der har dræbt William. Men i stedet for at dele sin viden ser han tavst til, mens familiens tjenestepige anholdes, tortureres og henrettes for mordet. Frankenstein skammer sig ganske enkelt over, hvad han har sluppet løs i verden.

Skam er dog Frankensteins mindste problem. Skabningen vil ham nemlig noget. Mordet på William er dels hævn for at blive forladt, dels et ønske om at påkalde sig sin skabers opmærksomhed. Skabningen vil have, at Frankenstein laver en hun til ham. En der kan holde ham med selskab, og som er ligeså hadet og frygtet af mennesker, som han selv er. Hvis Frankenstein nægter, vil skabningen slå hele hans familie ihjel.

Centralt i fortællingen står spørgsmålet: Hvem er det egentlige monster? Er det videnskabsmanden, der skaber et liv og frasiger sig ethvert ansvar? Eller er det skabningen, der dræber for at hævne sig og for at få det, som han vil have?

”Jekyll og Hyde - genfortalt” (2022) er anden bog i serien af klassiske gysere, som Kenneth Bøgh Andersen har genskrevet. Bogen er illustreret af Rasmus Jensen og har Robert Louis Stevensons roman ”The Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde” (1886) som forlæg.

Advokaten Utterson og hans ven Enfield er ude at gå tur. Undervejs fortæller Enfield om en besynderlig hændelse, han et par måneder tidligere har været ude for. Han var vidne til et overfald på en lille pige, der kun med nød og næppe overlevede, fordi Enfield greb ind. Mod ikke at tilkalde politiet indvilligede overfaldsmanden i at betale pigen en sum penge. Da Enfield havde spurgt om mandens navn, havde han uden at tøve sagt: Edward Hyde. Da Utterson hører dette navn, bliver han rystet. Han har netop lavet et testamente for sin ven, lægen Henry Jekyll med en ny hovedarving, Edward Hyde.

62354895

Opsat på at afdække forbindelsen mellem den højst respektable Jekyll og den brutale Hyde indleder Utterson sin egen efterforskning. Han finder ud af, at Hyde har en nøgle til Jekylls hjem og kan komme og gå, som det passer ham. Da Utterson deler sin bekymring over Hyde med Jekyll, holder lægen fast i, at Utterson skal blande sig udenom.

Hvad Utterson ikke ved, er at Jekyll og Hyde er en og samme person. Jekyll er overbevist om, at et menneske ikke består af en men to personligheder. Han har formået at lave en mikstur, der fysisk forvandler den, der indtager den, til en skabning styret af lyst og begær. Og selvom Jekyll er henrykt over sin opdagelse, begynder han at tvivle på, om det er ham, der styrer Hyde eller omvendt. En tvivl der forstærkes af de blodige erindringsglimt fra Hydes natlige voldseskapader, som Jekyll får indblik i gennem deres delte bevidsthed.

Tematisk beskæftiger romanen sig med den menneskelige naturs sammensathed. For hvad er et menneske, hvis alle hæmninger skrælles væk? Behageligt fri for snerrende normer eller fanget af sine egne drifter?

Kenneth Bøgh Andersen har tilpasset sproget og øget tempoet i fortællingen og dermed gjort den lettere tilgængelig for nutidens læsere. Samtidig har han føjet en åben slutning til fortællingen, der inviterer til, at man selv digter videre.

I 2023 udkom ”Dracula - genfortalt” som tredje bog i serien af klassiske gysere fortolket af Kenneth Bøgh Andersen. Bogen er illustreret af Rasmus Jensen.

Den unge advokat Jonathan Harket rejser til Transsylvanien for at hjælpe en greve ved navn Dracula med at foretage nogle ejendomshandler i London. Men ankommet til slottet går det hurtigt op for ham, at noget ikke er, som det skal være. Hans vært opfører sig besynderligt. Han spiser aldrig, har intet spejlbillede og udviser en foruroligende interesse for Jonathans forlovede, Mina. Jonathan er fuld af bange anelser, der kun bliver forstærket, da sandheden om greven går op for ham. Dracula er et monster, og han planlægger at bosætte sig i London, hvor han kan jage iklædt storbyens anonymitet.

137040883

I England venter Mina. Sammen med sin veninde Lucy holder hun ferie ved havet. En nat forliser et skib, hvor eneste mand ombord er den døde kaptajn, der knuger et krucifiks i hånden. Kort tid efter bliver Lucy syg. Og mens Mina rejser til Budapest, hvor Jonathan mirakuløst er dukket op efter sit ophold i Draculas borg, tager Lucy tilbage til London. Her tilses hun af lægen John Seward, der ikke aner sine levende råd. Han kontakter derfor sin gamle professor Van Helsing. Professoren har en formodning om, hvad der er sket med Lucy, men vil ikke dele sin viden. Lucys tilstand forværres, og hendes forlovede Arthur Holmwood når kun akkurat hjem, før hun dør.

Snart efter begynder små børn at forsvinde, for senere at dukke op med mærker på halsen, og Van Helsing indvier endelig Seward og Holmwood i sin mistanke. At Lucy er en vampyr. Sammen med Mina og Jonathan, der er kommet tilbage fra Budapest, indleder Holmwood, Seward og Van Helsing jagten på Dracula i et forsøg på at stoppe ondskaben i at sprede sig.

Centralt i fortællingen står, hvordan mennesker både kan drages og frastødes af det grusomme. Men fortællingen er også et eksempel på, hvordan monstre på tværs af tid, lige fra folketroens mare til Bram Stokers Dracula har en indbygget svaghed, der gør dem overvindelige. Kenneth Bøgh Andersen har føjet en epilog til fortællingen, der giver forlægget, Bram Stokers roman ”Dracula” (1897), et dystert twist. Et twist der giver greven det sidste ord.