Genrer og tematikker

Genremæssigt har Cecil Bødker bredt sig over både poesi, noveller, børnebøger og mere ’traditionel’ romankunst. Forfatterskabet spænder altså vidt, men der er kraftige røde tråde igennem især hendes børnebøger.

Det er karakteristisk for de fleste af Cecil Bødkers figurer, at de er enere, der nogle gange er lidt afvigende og uden for samfundet. Som eksempler kan nævnes to meget forskellige typer: Den kloge, men mystiske daglejer Skyggen i ”Ægget der voksede”, 1988, og den skurkagtige og snu Hestekragen fra ”Silas-bøgerne”.

Gennemgående motiver er frihed og ansvar. Mennesket må være frit, så det i valg af handlinger kan tage ansvar for sig selv og andre. Det ses f.eks. af Silas’ begrundelse for, at han har fanget købmand Plankes løbske firspand: ”Hvis jeg ikke havde været vant til selv at bestemme, havde jeg ikke gjort det ... Jeg vidste at det var på mit eget ansvar hvis jeg brækkede halsen eller blev trampet til krøbling.” (”Silas fanger et firspand”, s. 126).

Friheden kan stækkes af nød og fattigdom, men den kan også begrænses af rigdom og velstand - eller af voksne. Et ofte forekommende tema i Cecil Bødkers bøger er netop de undertrykkende voksne, der indskrænker børnenes frihed. Frihed er at kunne gøre, hvad man har lyst til. Men at værne om friheden er ikke et kollektivt ansvar.
Som Silas siger til Japetus: ”Det er ikke mig der skal sige hvad du skal gøre eller ikke gøre, du skal selv bestemme, uden at skele til din far og mig, og du skal selv tage ansvaret.” (”Silas fanger et firspand”, s. 80).

Hvis nogen - måske endda af velvilje - begrænser ens frihed, må man som Silas - eller Tinke i ”Hungerbarnet” - flygte og prøve at genfinde friheden. Sat på spidsen er det muligt at spore en hyldest til individualismen i forfatterskabet; mens det at indordne sig under og handle i et fællesskab sjældent skildres positivt. For derved er man både ufri og uansvarlig.

Friheden er altså noget man vælger og må kæmpe for - og den er ikke gratis. Prisen er et liv i usikkerhed og frygt.