Bedstevenner

Citat
”Men, Paja, det lyder så uhyggeligt! Hvis du skal synge den dumme sang, så vil jeg ikke være med! Er du min bedsteven, eller hvad, Paja?

- Hahaha! Pajko er en tøsedreng! Pajko er en tøsedreng! Griner storebror Truzlon.”
”Bedstevenner”, s. 11.

Anden bog i serien Sissel Bøes serie Troldeliv kom i 2009 under titlen ”Bedstevenner”. Heri ligger tågen tæt over skoven, og troldungerne kan derfor trygt forlade troldehulen. De skal med Mor Æna ud og samle urter, og Paja og Pajko følges ad. Men forskellige små bemærkninger fra Paja har fået Pajko til at tvivle på, om han stadig er Pajas bedste ven. Hvorfor vil hun sove i sin egen lille hule ude i skoven og ikke i sengen sammen med de andre troldunger? Og hvem er de drømmevenner, hun taler om? Og hvorfor skræmmer hun ham med sin bjørnesang?

54150679

Det bliver ikke bedre, da han ikke tør følge med Paja hen til hendes brombærsted af frygt for bjørnen Brunpels, og Paja i stedet forsvinder med storebror Vittar ind i skoven. Pajko er rasende og vil vise, at han tør mindst ligeså meget som Vittar. På trods af Mor Ænas kraftige formaninger spiser han af de røde fluesvampe og bliver forgiftet. Kun en ting kan redde Pajkos liv nu, og det er troldkirsebær, som vokser mellem klosterruinerne tæt ved kirken. Et yderst farligt sted for trolde, idet de kan miste al deres troldekraft, hvis kirkeklokkerne begynder at ringe i deres nærhed. Ingen tør gå derhen, men Paja rejser alt sit mod og melder sig frivilligt og ender med at redde sin bedste vens liv.

Det er store temaer som jalousi, mod og troskab, Sissel Bøe trækker frem i denne bog. Mange børn har sikkert oplevet noget tilsvarende Pajkos jalousi, hans angst for ikke længere at være Pajas bedsteven, og hans behov for at vise Paja og resten af flokken, at han er ligeså modig som sine brødre. Sissel Bøe fortæller fint, hvordan troldene (og vores) handlinger kan få dybt alvorlige konsekvenser, ja måske endda med døden til følge. Der er en høj grad af spænding i denne bog, hvor vi følger Frejas kapløb med tiden: Kan hun nå at hente troldkirsebærrene, inden Pajko dør? Samtidig afventer vi i spænding, om hun slipper væk fra klosterruinen, inden kirkeklokkerne begynder at ringe.

Der er aldrig nogen, undtagen Pajko, der har tvivlet på, at han var Pajas bedsteven, men denne fortælling illustrerer meget fint, hvordan vores følelser kan forblinde os og overskygge selv det mest indlysende.