Sissel Bøe
Foto: Ejskjær fotografi

Sissel Bøe

cand.mag. Tine Lekdorf, iBureauet/Dagbladet Information. 2013.
Top image group
Sissel Bøe
Foto: Ejskjær fotografi
Main image
Bøe, Sissel
Foto: Ejskjær fotografi

Indledning

Glem alt om ondskabsfulde, ækle og lumske trolde, som vi kender dem fra de gamle folkeeventyr! Sissel Bøe og Peter Madsens troldefamilie i troldhøjen i den store skov tæller i alt 11 troldunger og deres forældre, og heriblandt er både charmerende, kloge, sjove, modige og tapre trolde – og de er alle uimodståeligt søde. Sissel Bøe formår i sine historier at blande varme og humor med spænding og uhygge lige så tilpas, at alle fra fire år og opefter kan være med, når troldungerne går på eventyr. Sammen med Peter Madsens fantastiske illustrationer er serien Troldeliv billedbogskunst med klassikerpotentiale.

 

54632541

Blå bog

Født: 8. juli 1957 i Tønsberg, Norge.

Uddannelse: Bibliotekar, 1983. Har desuden studeret sprog og litteratur på Universitetet i Oslo.

Debut: Rødder – en troldebog. Carlsen, 2009.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Troldeliv for de mindste - hvor er Kubbu? Alvilda, 2018. Kunstner: Peter Madsen. Billedbog.

 

Artikel type
boern

Baggrund

”Men i skumringstimen begynder lydene at komme. Nogle siger, det lyder som drøn eller brøl. Andre mener, de har hørt latter derude. Når mørket sænker sig, og skoven bliver helt sort, kan man skimte et underligt lys nede fra træets rødder. Tør du gå tættere på?”
”Rødder”, s. 4.

Sissel Bøe er født i 1957 i Tønsberg i Norge. Hun voksede op i en hektisk købmandsgård med travle forældre, som sjældent havde tid til ferie og fritid. Derfor blev hun ofte sendt til sin moster og sine bedsteforældre på en lille gård langt ude på landet i Norge. Her tilbragte hun tiden i skoven og i stalden. Sissel Bøes mormor havde elleve børn – nøjagtig som troldemor har det i serien Troldeliv.

I nabobygden boede hendes farfar, som var urtemediciner, og hendes farfars søster, fladbrødbageren og tæppevæversken. Hendes farfars søster havde otte katte og fire høns, som alle var velkomne i sofaen i stuen. Forskellen på livet i købmandsgården og hos familien på landet var markant, og skiftet mellem dem kom til at få stor indvirkning på Sissel Bøe. Oplevelserne hos hendes bedsteforældre har senere hen haft stor betydning for serien Troldeliv, og Sissel Bøe siger selv, at hun formentlig ikke kunne have skrevet bøgerne uden disse oplevelser.

Som barn var det sjældent, at Sissel Bøe fik læst højt af sine forældre eller bedsteforældre, men da hun selv lærte at læse, tog hun skolebiblioteket i brug og dykkede ned i bøgernes verden. Hun har arbejdet som bibliotekar både i Norge og Danmark. I 1997 forlod hun Norge til fordel for Danmark, hvor hun flyttede sammen med sin danske mand, tegneren Peter Madsen. Siden 2004 har hun været webmaster, sekretær og oversætter i hans tegnestue. Hun er desuden mor til to børn og to stedbørn.

Rødder

”BANG! Ikke så snart har troldefar og hans hjælpere forladt troldehøjen, før døren ryger op med et brag. Ind stormer tvillingerne Paja og Pajko med en kæmpesæk!
- Mor Æna! Mor Æna! Se, hvad vi har fundet! råber de i kor.”
”Rødder”, s. 12.

Billedbogen Rødder” (Troldeliv 1, 2009) er Sissel Bøes første bog og også den første bog i serien Troldeliv, der er illustreret af hendes mand, tegneren Peter Madsen. Via dragende illustrationer af skoven trækkes læseren på bogens første sider ind i skoven til en mægtig høj midt i en lysning og videre ned under et ældgammelt egetræ. Også teksten opfordrer direkte læseren til at følge de kæmpestore fodspor ind under træets gamle rod.

Herinde skjuler rødderne en gammel dør, og bag døren møder vi for første gang den herlige og muntre troldefamilie. Foruden Far Wrisil og Mor Æna tæller familien 11 ellevilde troldunger i alle aldre, og ca. hundrede, der allerede er flyttet hjemmefra. Troldemors kat og frøen Klubbu hører også med til familien. På indersiden af bogens omslag kan man se alle medlemmer af troldefamilien samt læse en kort beskrivelse af dem.

27920594

Det er tvillingerne Paja og Pajko, der er handlingens hovedpersoner. Far Wrisil har fødselsdag, og tvillingerne har fundet en magisk rod, de vil give ham i gave. De har mange bekymringer omkring, hvad stokken mon skal bruges til og ender med at bygge et lænestolsstativ til alle troldefars ting og sager. Men den magiske rod ved selv, hvad den kan bruges til, og den viser sig at fungere fantastisk som en stok for Far Wrisil, der har dårlig ryg.

Sissel Bøe beskriver varmt troldelivet i Troldhøjen med mange detaljer og paralleller til vores verden, og børn kan nemt identificere sig med troldungerne. F.eks. når de skændes med deres søskende, eller når de smutter på opdagelse alene i skoven uden helt at have fået lov. Lidt uhygge sniger sig også ind: Hvis troldene går ud om dagen og bliver ramt af en solstråle, stivner de nemlig og bliver til en sten eller en rod. Og selvom troldungerne på illustrationerne er utrolig søde, så er de også lidt ulækre, når de spiser fødselsdagslagkage med larvecreme og kløverblomster pyntet med flotte, røde slimsvampe. På samme måde er Peter Madsens illustrationer også lidt dystre og mørke samtidig med, at de skildrer troldene med en varme og et glimt i øjet.

 

Bedstevenner

”Men, Paja, det lyder så uhyggeligt! Hvis du skal synge den dumme sang, så vil jeg ikke være med! Er du min bedsteven, eller hvad, Paja?

- Hahaha! Pajko er en tøsedreng! Pajko er en tøsedreng! Griner storebror Truzlon.”
”Bedstevenner”, s. 11.

Anden bog i serien Sissel Bøes serie Troldeliv kom i 2009 under titlen ”Bedstevenner”. Heri ligger tågen tæt over skoven, og troldungerne kan derfor trygt forlade troldehulen. De skal med Mor Æna ud og samle urter, og Paja og Pajko følges ad. Men forskellige små bemærkninger fra Paja har fået Pajko til at tvivle på, om han stadig er Pajas bedste ven. Hvorfor vil hun sove i sin egen lille hule ude i skoven og ikke i sengen sammen med de andre troldunger? Og hvem er de drømmevenner, hun taler om? Og hvorfor skræmmer hun ham med sin bjørnesang?

54150679

Det bliver ikke bedre, da han ikke tør følge med Paja hen til hendes brombærsted af frygt for bjørnen Brunpels, og Paja i stedet forsvinder med storebror Vittar ind i skoven. Pajko er rasende og vil vise, at han tør mindst ligeså meget som Vittar. På trods af Mor Ænas kraftige formaninger spiser han af de røde fluesvampe og bliver forgiftet. Kun en ting kan redde Pajkos liv nu, og det er troldkirsebær, som vokser mellem klosterruinerne tæt ved kirken. Et yderst farligt sted for trolde, idet de kan miste al deres troldekraft, hvis kirkeklokkerne begynder at ringe i deres nærhed. Ingen tør gå derhen, men Paja rejser alt sit mod og melder sig frivilligt og ender med at redde sin bedste vens liv.

Det er store temaer som jalousi, mod og troskab, Sissel Bøe trækker frem i denne bog. Mange børn har sikkert oplevet noget tilsvarende Pajkos jalousi, hans angst for ikke længere at være Pajas bedsteven, og hans behov for at vise Paja og resten af flokken, at han er ligeså modig som sine brødre. Sissel Bøe fortæller fint, hvordan troldene (og vores) handlinger kan få dybt alvorlige konsekvenser, ja måske endda med døden til følge. Der er en høj grad af spænding i denne bog, hvor vi følger Frejas kapløb med tiden: Kan hun nå at hente troldkirsebærrene, inden Pajko dør? Samtidig afventer vi i spænding, om hun slipper væk fra klosterruinen, inden kirkeklokkerne begynder at ringe.

Der er aldrig nogen, undtagen Pajko, der har tvivlet på, at han var Pajas bedsteven, men denne fortælling illustrerer meget fint, hvordan vores følelser kan forblinde os og overskygge selv det mest indlysende.

 

Brunpels

”Troldungerne står måbende ved kanten af hullet.
- Kan Brunpels ikke gå mere nu?, spørger Pajko.
Bjørnen er ved at vågne til live. Den klynker så svagt og ynkeligt, at Paja får helt ondt i maven.”
”Brunpels”, s. 19.

I ”Brunpels” (Troldeliv 10, 2013) er en kæmpestor bjørn gået i hi lige ved siden af troldehøjen. Troldungerne er skrækslagne, og de vil have, at far Wrisil skal jage bjørnen langt væk. Mor Æna og Far Wrisil beroliger troldungerne med, at bjørnen ikke er farlig, når blot de lader den være i fred. Men troldungerne har besluttet sig for, at de vil af med bjørnen, og anført af Truzlon og Vittar graver de en bjørnefælde. Det ender dog helt galt, da bjørnen kommer slemt til skade og lider voldsomt. Mor Æna og Far Wrisil er oprørte over ungernes opførsel og forsøger at hjælpe bjørnen, men først da Paja synger bjørnen til ro, kan Mor Æna hjælpe den.

Som i de øvrige bøger i serien er der også i denne bog en fin morale fortalt i børnehøjde. Man skal ikke frygte andre, fordi de er anderledes men vise venlighed og respekt for hinandens forskelligheder. I stedet for at forsøge at forstå Brunpels og hans natur prøver børnene at fjerne årsagen til deres frygt – dette leder unægtelig tankerne hen på den virkelige verden, hvor tilsvarende handlinger finder sted hver dag. Paja udtrykker det meget præcist med sætningen: ”Vi ville jo ikke skade ham … Vi vil bare ikke have ham til at bo her, lige ved siden af troldehøjen,” siger hun (s. 19).

50651134

I ”Brunpels” beskriver Sissel Bøe også den magt og forførelse, som kan opstå, når man færdes i flok. Troldungerne lader sig alle rive med af hinanden og er nærmest helt ekstatiske, da de skal vække bjørnen. De ”marcherer” på ”rad og række”, Pajko dirigerer, pigerne blæser i barkhorn, drengene skråler og Truzlon banker rytmen – de er som en hær over for den enlige, sovende bjørn, der egentlig kun udgør en trussel i troldungernes hoveder.

Budskabet i den vemodige slutning er, at man kan og skal råde bod, når man har forvoldt skade. Med Mor Ænas bjørnetand om halsen går den kloge Paja ud i natten og synger for bjørnen, og så sker der noget: ”Tanden bliver varm. Tung og varm. Og i ét nu ER Paja bjørnen” (s. 24). Kløften mellem troldene og den fremmede bjørn er væk.

 

Genrer og tematikker

Sissel Bøes billedbøger er i stort format og henvender sig til børn fra fire år og op til tiårsalderen. Der er et fokus på evigtgyldige og gode værdier som venskab, fællesskab, sammenhold i familien, ærlighed og kærlighed, som er gennemgående i alle bøgerne i serien.

Historierne bygger på den nordiske folketro (folklore), hvor bl.a. trolden var en fremtrædende figur. Sissel Bøes trolde lever, ligesom troldene i folketroen, i huler under jorden, men hvor de i gamle sagn og myter blev beskrevet som ondskabsfulde, tyvagtige, dumme og grimme, er Sissel Bøes troldefamilie mere charmerende og positivt skildret. F.eks. er troldefar Wrisils kæmpeskat ikke stjålne ting fra menneskene – det er blot ting han har ’lånt’. På fortællingen.dk står der om Peter Madsen fantastiske illustrationer: ”På trods af det mørke og dystre troldeunivers udstråler figurerne sjæl og varme og har et dejligt glimt i øjet” (Sissel Bøe og Peter Madsen: Troldeliv 1-3. 2009-11-15).

Mange andre væsner og elementer fra den nordiske folketro findes i Sissel Bøes bøger: Elverpiger, vætter, hekse, hekseringe, magiske rødder, urter og bær – og også huldren og nøkken dukker op i en af bøgerne (”Festen”, 2010). Sammen med folketroen er naturen en stor inspirationskilde for Sissel Bøe, og på forfatterens hjemmeside lægges der op til, at enhver kan finde spor af troldene, når man går rundt i skoven, når blot man har ’troldeblikket’ på. På hjemmesiden kan man læse følgende: ”Paja og Pajko dukkede pludselig op sommeren 2006. Og da vi fik øje på dem oftere og oftere i løbet af efteråret, begyndte Sissel at skrive historierne om dem ned, og Peter tegnede massevis af skitser” (Troldeliv.dk).

Sissel Bøes trolde har mange menneskelige træk, og i hver bog beskriver hun et tema, en følelse eller en problematik, som de fleste børn kender fra deres eget børneliv. Det kan for eksempel være kræsenhed, som i ”Troldsuppe” (2012), hvor Rolla ikke vil spise den magiske troldsuppe. For hun kan kun lide søde sager og vil selv bestemme, hvad hun vil spise. I ”Festen” er temaet generthed – Paja vil kun holde fest med dem, hun kender og ikke en masse uhyggelige fremmede. Alle børn vil også nemt kunne sætte sig ind i, hvordan Pajko har det i ”Sov godt” (2010), når han ligger i stilheden og er den eneste, der ikke kan falde i søvn.

 

Beslægtede forfatterskaber

Den svenske forfatter Elsa Beskow var en af de få forfattere fra århundredeskiftet, der helligede sig børnelitteraturen. Hun både skrev og illustrerede selv sine bøger, der var fulde af mystik og folkemytologiske detaljer. I ”De små skovnisser” fra 1911 og ”Puttes eventyr i Blåbærskoven” fra 1912 er teksten og de smukke akvareltegninger tilsyneladende idylliske men med ildevarslende understrømme. For som i Troldeliv møder vi også her skovens farer i form af bjergtrolde, kæmpebjørne, ubehagelige myrer m.m.

Når vi taler om trolde i børnelitteratur, kommer man ikke uden om den 41 bind lange serie om Troldepus skrevet af Dines Skafte Jespersen fra 1956-1988. Serien er en letlæsningsserie for skolebørn, hvor illustrationerne er langt mindre bærende end i Sissel Bøes serie Troldeliv, men der er alligevel mange ligheder. Troldepus er også en ’hyggelig’ lille trold, der kommer ud for mange spændende og undertiden også farlige ting, uden at det dog bliver for farligt. Også Troldepus bor i en troldhøj omkranset af egetræer dybt inde i en stor skov.

Josefine Ottesens serie om hullerikkerne foregår ligeledes i skovens eventyrlige verden. Det er bøger, der også appellerer til både drenge og piger fra 7-10 år. Ottesen skriver, ligesom Sissel Bøe, uden sentimentalitet om de små hullerikker og skovens dyr, der lever side om side, men som også til tider frygter hinanden. Også hos hullerikkerne, der har en vis lighed med børn, er der store følelser på spil. Ligesom Paja og Pajko må også hullerikkerne til tider sætte egne behov og ønsker til side og udvise alt deres heltemod.

 

Bibliografi

Troldeliv-serien

Bøe, Sissel og Peter Madsen:
Rødder. Carlsen, 2009. (1). Billedbog.
Bøe, Sissel og Peter Madsen:
Bedstevenner. Carlsen, 2009. (2). Billedbog.
Bøe, Sissel og Peter Madsen:
Spor. Carlsen, 2009. (3). Billedbog.
Bøe, Sissel og Peter Madsen:
Mit eller dit? Carlsen, 2010. (4). Billedbog.
Bøe, Sissel og Peter Madsen:
Festen. Carlsen, 2010. (5). Billedbog.
Bøe, Sissel og Peter Madsen:
Sov godt Pajko! Carlsen, 2010. (6). Billedbog.
Bøe, Sissel og Peter Madsen:
Er det sandt? Carlsen, 2011. (7). Billedbog.
Bøe, Sissel og Peter Madsen:
Heksen. Carlsen, 2011. (8). Billedbog.
Bøe, Sissel og Peter Madsen:
Troldsuppe. Carlsen, 2012. (9). Billedbog.
Bøe, Sissel og Peter Madsen:
Brunpels. Carlsen, 2013. (10). Billedbog.
Bøe, Sissel: Nøkkens jul : en troldebog. Alvilda, 2018. Kunstner: Peter Madsen. (Troldeliv,11).

Troldeliv

Bøe, Sissel og Peter Madsen:
Troldeliv - fem fortællinger fra skoven. Carlsen, 2015. Billedbog.
Bøe, Sissel og Peter Madsen:
Gemmeleg : en troldebog. Carlsen, 2015. Billedbog.
Bøe, Sissel:
Troldeliv : julekalenderbogen. Carlsen, 2016.
Bøe, Sissel: Troldeliv - fem historier fra højen. Alvilda, 2017. Kunstner: Peter Madsen.

Troldeliv for de mindste - serie

Bøe, Sissel: Troldeliv for de mindste - hvor er Kubbu? Alvilda, 2018. Kunstner: Peter Madsen. Billedbog.

Om forfatterskabet

Web

Hjemmesiden er et farverigt troldeunivers med mange af Peter Madsens illustrationer. Her kan man besøge troldehulen og klikke på de enkelte trolde for at lære dem at kende. Du kan læse fakta om trolde, lære at bruge ’troldeblikket’ i skoven og genlæse magiske rim og remser fra bøgerne. Der er desuden en oversigt over alle bøgerne og lidt fakta om forfatter og tegner.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Sissel Bøe

Kilder citeret i portrættet

Interview

Sissel Bøe og Peter Madsen: Troldeliv 1-3. Fortællingen.dk, 2009-11-15.