Sissel Bøe

Artikel type
boern
cand.mag. Tine Lekdorf, iBureauet/Dagbladet Information. 2013.
Main image
Bøe, Sissel
Foto: Ejskjær fotografi

Indledning

Glem alt om ondskabsfulde, ækle og lumske trolde, som vi kender dem fra de gamle folkeeventyr! Sissel Bøe og Peter Madsens troldefamilie i troldhøjen i den store skov tæller i alt 11 troldunger og deres forældre, og heriblandt er både charmerende, kloge, sjove, modige og tapre trolde – og de er alle uimodståeligt søde. Sissel Bøe formår i sine historier at blande varme og humor med spænding og uhygge lige så tilpas, at alle fra fire år og opefter kan være med, når troldungerne går på eventyr. Sammen med Peter Madsens fantastiske illustrationer er serien Troldeliv billedbogskunst med klassikerpotentiale.

 

52647827

 

Blå bog

Født: 8. juli 1957 i Tønsberg, Norge.

Uddannelse: Bibliotekar, 1983. Har desuden studeret sprog og litteratur på Universitetet i Oslo.

Debut: Rødder – en troldebog. Carlsen, 2009.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Troldeliv : julekalenderbogen. Carlsen, 2016.

 

 

Baggrund

”Men i skumringstimen begynder lydene at komme. Nogle siger, det lyder som drøn eller brøl. Andre mener, de har hørt latter derude. Når mørket sænker sig, og skoven bliver helt sort, kan man skimte et underligt lys nede fra træets rødder. Tør du gå tættere på?”
”Rødder”, s. 4.

Sissel Bøe er født i 1957 i Tønsberg i Norge. Hun voksede op i en hektisk købmandsgård med travle forældre, som sjældent havde tid til ferie og fritid. Derfor blev hun ofte sendt til sin moster og sine bedsteforældre på en lille gård langt ude på landet i Norge. Her tilbragte hun tiden i skoven og i stalden. Sissel Bøes mormor havde elleve børn – nøjagtig som troldemor har det i serien Troldeliv.

I nabobygden boede hendes farfar, som var urtemediciner, og hendes farfars søster, fladbrødbageren og tæppevæversken. Hendes farfars søster havde otte katte og fire høns, som alle var velkomne i sofaen i stuen. Forskellen på livet i købmandsgården og hos familien på landet var markant, og skiftet mellem dem kom til at få stor indvirkning på Sissel Bøe. Oplevelserne hos hendes bedsteforældre har senere hen haft stor betydning for serien Troldeliv, og Sissel Bøe siger selv, at hun formentlig ikke kunne have skrevet bøgerne uden disse oplevelser.

Som barn var det sjældent, at Sissel Bøe fik læst højt af sine forældre eller bedsteforældre, men da hun selv lærte at læse, tog hun skolebiblioteket i brug og dykkede ned i bøgernes verden. Hun har arbejdet som bibliotekar både i Norge og Danmark. I 1997 forlod hun Norge til fordel for Danmark, hvor hun flyttede sammen med sin danske mand, tegneren Peter Madsen. Siden 2004 har hun været webmaster, sekretær og oversætter i hans tegnestue. Hun er desuden mor til to børn og to stedbørn.

Rødder

”BANG! Ikke så snart har troldefar og hans hjælpere forladt troldehøjen, før døren ryger op med et brag. Ind stormer tvillingerne Paja og Pajko med en kæmpesæk!
- Mor Æna! Mor Æna! Se, hvad vi har fundet! råber de i kor.”
”Rødder”, s. 12.

Billedbogen Rødder” (Troldeliv 1, 2009) er Sissel Bøes første bog og også den første bog i serien Troldeliv, der er illustreret af hendes mand, tegneren Peter Madsen. Via dragende illustrationer af skoven trækkes læseren på bogens første sider ind i skoven til en mægtig høj midt i en lysning og videre ned under et ældgammelt egetræ. Også teksten opfordrer direkte læseren til at følge de kæmpestore fodspor ind under træets gamle rod.

Herinde skjuler rødderne en gammel dør, og bag døren møder vi for første gang den herlige og muntre troldefamilie. Foruden Far Wrisil og Mor Æna tæller familien 11 ellevilde troldunger i alle aldre, og ca. hundrede, der allerede er flyttet hjemmefra. Troldemors kat og frøen Klubbu hører også med til familien. På indersiden af bogens omslag kan man se alle medlemmer af troldefamilien samt læse en kort beskrivelse af dem.

Det er tvillingerne Paja og Pajko, der er handlingens hovedpersoner. Far Wrisil har fødselsdag, og tvillingerne har fundet en magisk rod, de vil give ham i gave. De har mange bekymringer omkring, hvad stokken mon skal bruges til og ender med at bygge et lænestolsstativ til alle troldefars ting og sager. Men den magiske rod ved selv, hvad den kan bruges til, og den viser sig at fungere fantastisk som en stok for Far Wrisil, der har dårlig ryg.

Sissel Bøe beskriver varmt troldelivet i Troldhøjen med mange detaljer og paralleller til vores verden, og børn kan nemt identificere sig med troldungerne. F.eks. når de skændes med deres søskende, eller når de smutter på opdagelse alene i skoven uden helt at have fået lov. Lidt uhygge sniger sig også ind: Hvis troldene går ud om dagen og bliver ramt af en solstråle, stivner de nemlig og bliver til en sten eller en rod. Og selvom troldungerne på illustrationerne er utrolig søde, så er de også lidt ulækre, når de spiser fødselsdagslagkage med larvecreme og kløverblomster pyntet med flotte, røde slimsvampe. På samme måde er Peter Madsens illustrationer også lidt dystre og mørke samtidig med, at de skildrer troldene med en varme og et glimt i øjet.