Skæbnemageren

Citat
”Skæbnemageren, han er…, ja, altså, han er skæbnemageren. Det er ham, der fletter folks skæbne. Han kan give dig den skæbne, du ikke har: At redde din bror.”

”Skæbnemageren”, s. 65.

I 2017 udkom ”Skæbnemageren” med tekst af Kenneth Bøgh Andersen og illustrationer af Lars Gabel. ”Skæbnemageren” er en såkaldt graphic novel eller grafisk roman, der benytter sig af tegninger som medie for en længere fortælling.

Simon og Tim er tvillinger. Tim er populær, mens Simon holder sig for sig selv. Efter et skænderi ønsker Simon sig brændende, at hans bror aldrig var blevet født. Da Simon vågner næste morgen, går det op for ham, at noget er galt. Det er, som om Tim aldrig har eksisteret. Han er ikke længere på familiebillederne, og deres forældre har ingen erindring om, at de skulle have haft endnu et barn. Simon bliver bekymret for, at han er ved at blive skør, men da han i erindringsglimt ser Tim, husker han aftenens skænderi og fortryder sit ønske.

53203973

Fra et gammelt maleri på væggen på Simons værelse spørger en stemme, om Simon vitterlig fortryder ønsket og vil have sin bror tilbage? Det er drengen Tom, der spørger. Da Simon har rystet chokket af sig, går han gennem maleriet ind i en anden verden for med Toms hjælp at redde sin bror.

Tom og Simon begiver sig først mod Skæbnemageren, som er den eneste, der kan ændre menneskers skæbner og dermed gøre det til Simons skæbne at redde sin bror. Dernæst drager de mod Spindelheksen, et kæmpe edderkoppelignende monster, der lytter til og opfylder børns ønsker om at slippe af med deres brødre og søstre. Hos Skæbnemageren finder Simon ud af, at han ingen skæbnetråd har. Noget der ikke burde være muligt. Simon må derfor først skaffe sig en skæbnetråd i Spindelheksens mose, før han kan gøre sig håb om at befri sin bror og vende tilbage til sin egen verden.

”Skæbnemageren” er en fortælling, der tematisk kredser om ondskab, skæbne og fri vilje. Simons ønske om at slippe af med sin bror får konsekvenser, som Simon i sin vildeste fantasi ikke havde kunnet forestille sig. Men gør det ham ond? Og kan han ændre på noget, som allerede er bestemt? Fortællingen følger en hjemme-ude-hjemme-struktur, der spejles i selve fortællingens ordlyd: ”Hvornår er man ond? Er jeg ond? Er jeg?” og afsluttes med spørgsmålene, direkte henvendt til læseren: ”Hvornår er man ond? Er du ond? Er du?”. Simon har været på sin rejse, nu er det læserens tur.