Tempus fugit

Citat
”Vidste de ikke hvem han var? At han var en forbandet gud? Herre over både liv og død? Fatter I det ikke. Han rakte hånden ud over rækværket, ventede på det rigtige øjeblik. Slap stenen.”
”Tempus fugit”, s. 37.

Kenneth Bøgh Andersens ”Tempus fugit” blev først udgivet som føljeton i Weekendavisens tillæg for børn, Faktisk, i vinteren 2013-14. I oktober 2014 udkom historien i samlet romanform på forlaget Høst og Søn.

Drengen Victor bliver dagligt drillet af plageånden Casper. Victor fantaserer om at turde sige fra, men det bliver altid kun ved tanken. Lige indtil den dag han ved et tilfælde finder et gammelt lommeur ude i skoven.

51340671

Lommeuret har inskriptionen Tempus fugit. Det betyder ”tiden flyver” på latin. Victor finder hurtigt ud af, at uret ikke kun kan vise klokken, men at man ved at stille på viserne kan rejse tilbage i tiden. Men kun en time. Og kun tilbage. Aldrig frem.

Victor rejser ivrigt tilbage i tiden, hvor han benytter sin viden om fremtiden til at få uvant succes i idrætstimen, til at kysse Mathilde, han er hemmeligt forelsket i og til at give Casper en lærestreg. Men Victor må snart sande, at det ikke er omkostningsfrit at ændre på historiens gang, og at uret får større og større magt over ham. Hvad der starter som forholdsvis uskyldige manipulationer af begivenheder og mennesker, udvikler sig til et spil på liv og død. Et spil som Victor ender med at tabe.

Kompositorisk kan man som læser godt fornemme, at bogen først har været udgivet som føljeton. Hvert kapitel slutter med en cliff hanger, det vil sige en spænding, der først forløses i det følgende kapitel. Det tager sig for eksempel således ud ”Gudskelov gik der ikke noget galt denne gang. Men om aftenen … Da gik det helt galt.” (s. 50.)

Tematisk kredser ”Tempus fugit” om magt og om, hvordan den der har magten forvalter den. Victor bliver opslugt af magten. Han overskrider for eksempel Mathildes grænser, da han flere gange rejser tilbage i tiden og kysser hende, selvom hun ikke vil have det, ligesom han også tager livet af sin søster. Da Victor endelig får øjnene op for, hvad han er i færd med, må han tage stilling til, om man skal gøre ting, bare fordi man kan? Eller om der med magten følger et ekstra stort ansvar? Nemlig at afstå fra at anvende sin magt?