Fiktioner

Citat
”Folk på denne planet er – genetisk – idealister. Deres sprog og alt, hvad det har ført med sig – religion, litteratur, metafysik – har idealismen som forudsætning. For dem er verden ikke et sammensurium af objekter i rummet; den er en heterogen række af uafhængige handlinger. Den er successiv, temporal, ikke rumlig.”
”Tlön, Uqbar, Orbis Tertius”, ”Fiktioner”, s. 103.

Novellesamlingen ”Ficciones” fra 1944 (”Fiktioner”, 1998) er måske Jorge Luis Borges’ mest berømte værk og den gyldne krone på hans særegne stil.

Borges mente ikke, det gav mening at forfatte lange romaner med handlingsforløb, som kunne forklares på få minutter. I stedet skal forfatteren hellere lade som om, at de historier allerede eksisterer, og så komme med kommentaren til dem, mente han. Og det er ofte det, der sker i denne samlings noveller. De er filosofiske, tætpakkede tankeeksperimenter, som fortæller mere, end man troede var muligt, på de linjer, de omfatter, og hver novelle er essensen af en tyk roman. 

22110756

Novellen ”Tlön, Uqbar, Orbis Tertius” fortælles af hovedpersonen Borges af to omgange. Første del udspiller sig i 1940, hvor novellen første gang blev udgivet. Her forsøger Borges sammen med vennen Bioy Casares at løse gåden om landet Uqbar, som på mystisk vis har fundet vej ind i et eksemplar af Encyclopedia Britannica fra 1902, men som ellers lader til at være et opdigtet sted. Skridt for skridt graver Borges flere oplysninger frem, og det viser sig, at det ikke kun er et land, men en hel planet, der gemmer sig i de encyklopædiske skrifter. På planeten Tlön opfattes tingenes eksistens, deres væren, fundamentalt anderledes end på jorden, for her er intet i realiteten, men eksisterer kun i kraft af, at nogen begriber det.

Fortællingen bygges op af Borges’ tankeeksperimenter udi Tlöns underfundige sprog, filosofi og erkendelsesteori, og i det utidssvarende efterskrift flyttes historiens synsvinkel til 1947, og det afsløres, at Tlön i sin tid var en hemmelig intellektuel gruppes værk. Gennem generationer er dette fiktive univers blevet udvidet for til slut at bevise sin egen pointe, da jorden, efterhånden som ideen om Tlön breder sig, selv bliver til Tlön.

”Tlön, Uqbar, Orbis Tertius” udforsker filosoffen Berkeleys immaterialisme. Fortællingen er denne idealisme vækket til live med en litterær kraft, der giver den billeder at gå på, og hvor Borges bl.a. udfolder sin interesse for sproget som et værktøj til at begribe verden med.