Selvom Poul Borum i 1980’erne tematisk red på samme håbløshedsbølge som Michael Strunge og andre unge danske 80’er digtere, er der en gennemgående uhøjtidelighed i hans forfatterskab, der adskiller Poul Borum fra disse.
Med sin gennemgående lune og sproglige præcision har Borum overordnet set mere til fælles med den jævnaldrende kollega Jørgen Leth, der også ivrigt benytter sig af sjove neologismer og andre sproglige spidsfindigheder. Borums poesi er imidlertid ikke helt så kølig i sin tone som Leths, men mere påtrængende følsom i sit udtryk og i sine tematikker.
Med sin humor og sit gennemgående musikalske udtryk er Borum desuden beslægtet med en digter som Dan Turèll, der ligesom Borum trækker tråde fra 1950’ernes amerikanske beatdigtere som Allen Ginsberg og Lawrence Ferlinghetti og deres jazzinspirerede rytmiske poesi.
På den nyere litterære scene herhjemme har litteraturkritiker på Weekendavisen og nuværende Hvedekornsredaktør Lars Bukdahl udnævnt det unge forfatterskoletalent Olga Ravn til at blive den nye Poul Borum. Borums formmæssige og sproglige legesyge går ifølge Bukdahl igen også hos den yngre generation af digtere herhjemme.