I sin sidste lyriske udgivelse ”Digte til musik” fra 1996 har Poul Borum lagt de hårde nitter på hylden. I digtsamlingen forener Borum sin kærlighed til musikken, lyrikken og det besværlige liv. En tredjedel af samlingen er digte skrevet til forskellige klassiske musikstykker af blandt andre Haydn og Schubert. Ligesom de klassiske komponister er Borum ikke bange for at tage fat på livets alvorlige sider og spinde reflekterende ender over dem.
Med samlingens første digt til Heinrich Schütz’ Geistliche Konzerte slås samlingens andægtige og dog uhøjtidelige stemning an: ”Disse hvidkalkede protestantiske kirkerum/ hvor renhedskrav siler ned af væggene” (s. 9). Som citatet antyder, er Borums alvor ikke en protestantisk pæn og skyldsbetynget alvor, men en sprælsk og ærlig alvor, der kan rumme alle livets facetter – de såkaldt urene inkluderet. Der er digte om indre kaos og sønderrevne nerver. Digte om den udødelige kærlighed som en dødeligt skabt konstruktion (s. 10) og digte om at leve det i dødens skygge (s. 14 og 26). Borum kommer omkring det hele på sin egen underfundige og lune facon og lader det klassiske soundtrack underbygge ordenes tyngde. Digtene er dog ikke tunge i sig selv, men fremstår legende og lette i deres rytmiske frie vers, hvor ord og sætninger ofte får lov til bare at flyde ud over verslinjernes grænser.
I samlingens anden del ”Husmusik” tager Borum læseren med på en tur gennem huset. Her skiftes der til en fast poetisk punktform. Med denne kontante stil beskriver Borum hjemmet – rammen om livet og samlivet – med udgangspunkt i dets fysiske konstruktion. Med afsæt i f.eks. lofter, gulv og vægge opstiller Borum punkt for punkt livets og samlivets forunderlige interaktion med sin døde ramme.
Både i de to første og samlingens sidste del ”Andre digte” er Borums sproglige søgen efter den præcise italesættelse af den uhåndgribelige virkelighed gennemgående. Denne understreges i et metadigt om at indfange livet med en BIC kuglepen med følgende afsluttende sætning: ”Lykken findes:/ det præcise ord” (s. 22). Med sine uregerlige formuleringer og humoristiske selvopfundne ord, også kaldet neologismer, er Borum netop ekspert i at indfange den komplekse virkelighed præcist i en tone, der skifter løbende mellem at være kontant og øm, munter og alvorlig.