Genrer og tematikker

Genremæssigt bevæger Linda Boström Knausgård sig mellem hverdagsrealisme og den psykologiske fortælling.

I ”Helioskatastrofen” trækkes der tråde til den klassiske græske mytologi og myten om Athena, mens der i ”Grand Mal” trækkes tråde til eventyrgenren. Eksempelvis i novellen ”Hvidbjørn Kong Valemon”, hvor en ung pige møder den forheksede Hvidbjørn Kong Valemon, der er bjørn om dagen og mand om natten. Novellen har en direkte reference til det norske eventyr ”Kvitebjørn kong Valemon”. Novellens overordnede tema er kampen mellem det gode og det onde, et tema der er gennemgående i hele novellesamlingen.

Fælles for Linda Boström Knausgårds værker er, at der ikke er langt mellem fantasi og virkelighed, sund og syg, lys og mørke. Kontraster som overordnet handler om forholdet mellem livet og døden. Denne sammensmeltning mellem kontraster er med til at minde os om den jordiske forgængelighed, og om at man aldrig kan vide sig sikker på, om noget varer ved. Om dette tema, har Linda Boström sagt: ”Det er jo sådan, det er. At noget sker, sker hele tiden for mennesker. Telefonen ringer: Din far er død! Alt i dig ændrer sig, rumopfattelsen, det hele. Det er den, jeg er ude efter, fortællingen mellem liv og død. Det er en helt almindelig dag, hvor noget kan ske. Fortællerstemmen i bogen er bevidst om rædslen, at tingene forandrer sig, og at forelskelsen kan holde op. På den måde er der en sammenhæng i bogen – at det er den samme bevidsthed, der taler. Det er ikke en afslappet stemme, der lever livet, og tror, at det hele nok skal gå.” (Dorte Remar: Ud af mørket og ind i livet. Kristeligt Dagblad, 2012-05-03).

Det er svært ikke at læse Linda Boström Knausgårds egen mentale sygdom ind i denne bevidsthed omkring livets skrøbelighed og i det mentale mørke, som gennemsyrer hendes værker.

I ”Grand Mal” kommer det mentale mørke til udtryk gennem angsten, angsten for hvad der sker, hvis vi tager fejl eller træder ved siden af. Angsten for det onde, der konstant lurer i kulissen og truer idyllen. I ”Helioskatastrofen” og ”Oktoberbarn” afdækkes det mentale mørke gennem depressionen. I alle hendes værker repræsenterer kærligheden til familien en stabilitet, som synes værd at kæmpe for.