Velkommen til Amerika

Citat
”Mørket var overalt. Mørket lugtede. Det lugtede af angst og noget sødt. Mørket var det, der fossede ud af vandhanen og fyldte badekarret. Jeg vaskede håret i mørke, min krop, hele mig. Jeg åd af mørket og farvedes af det indeni. Mørket sneg sig ind lidt ad gangen. Det var kun min mor, der stadig var lys. Mørket veg til side for hende.”

”Velkommen til Amerika”, s. 26.

"Välkommen till Amerika", 2016 (Velkommen til Amerika”, 2017) er en fortælling om at være fanget et sted mellem lyset og mørket og om en familie på randen af et sammenbrud.

I romanen møder vi den 11-årige pige Ellen, der som reaktion på sin fars død er holdt op med at tale. Det var nemlig hende, der bad Gud om hjælp til at slå hendes far ihjel. En sandhed, hun kun selv kender til.

Tilbage i familien er nu pigen, hendes storebror og deres mor. På hver deres måde kæmper alle familiemedlemmer med farens død. Ellen klamrer sig til sin tavshed. Den er hendes selvvalgte straf, og den er det eneste, hun selv kan kontrollere.

Broren har barrikaderet sig på sit værelse, han har sømmet døren til og tisser i flasker. Når han bevæger sig ud, tyranniserer han sin lillesøster, der adlyder hans ordrer, fordi hun er bange for ham. Moren, der er skuespiller, søger tilflugt på teatret. Hun holder dog stædigt fast i illusionen om, at familien stadig er en kernefamilie, blandt andet ved insisterende at gentage mantraet ”vi er en lys familie” for sig selv og sine børn. Det er dog langt fra den realitet, der udspiller sig i hjemmet. Alle familiemedlemmer kæmper for at vise, at de hver især er stærkest, men samtidig har de tre brug for hinanden mere end nogensinde. De balancerer konstant mellem afvisning og afhængighed, mellem sammenbrud og ubetinget kærlighed.

52894409

Fra tid til anden opsøges Ellen af sin afdøde far. Pludselig sidder han på hendes seng, når hun kommer hjem fra skole. Han fortæller hende, at hendes måde at håndtere hans død på er den rigtige. Han holder hende fast i mørket og advarer hende mod at tro på sin mor. Ellen er derfor fanget et sted mellem sit indre mørke og sin mors kærlighed og tiltro til lyset. Med tiden lukker Ellens bror og mor nye bekendtskaber ind, og det er med til at flytte på den orden, der ellers har været i familien efter faderens død. Broren inviterer en pige med hjem, mens moderen får sig en ny ung kæreste. Der plantes et nyt håb om en lysere fremtid hos dem alle, men ingen af delene varer ved. For mørket trænger sig stadig på, og trækker dem alle tilbage. 

Hverdagen omkring familien udspilles i et realistisk miljø, mens der i Ellens tanker og drømme åbnes op for et mere psykologisk og magisk univers. Drømmene er samtidig et rum, hvor Ellen kan miste kontrollen. Her får hendes tale frit løb, og her kan hun leve videre, som om intet var hændt.