For både Kragevig -serien og Safran gælder det, at tiden er en ikke nærmere defineret fortid, hvor man stadig lever som bønder, fiskere og landbrugere.
Megen handel foregår som udveksling af naturalier, omend penge eksisterer. Man er afhængig af naturen og i høj grad underlagt dens luner. Det er havet, der bringer fisk, og stormen, der bringer drivtømmer til ilden. Jorden giver afgrøder til dyr og mennesker. Maskiner er ikke opfundet, og håndværket er stadig i højsædet. Dog er bøssen opfundet.
I forhold til den fjerne fortid, alle bøgerne foregår i, er det bemærkelsesværdigt, at personerne både i Kragevig og Safran arbejder og gebærder sig på tværs af de formodede arbejdsområder for mænd og kvinder. Krageungen - Unna - går på jagt, Rossan strikker strømper, og mænd og kvinder laver maden, deltager i markarbejdet og pasningen af dyr og børn, og kvinder - på det nærmeste børn endnu - kan være ejere af den vigtige jord ( Krageungen og Safran ) eller bestride ledende poster ( Eidi ).