Bodil Bredsdorff

Artikel type
boern
Else Møller, 1997.
Main image
Bredsdorff, Bodil
Foto: © John G. Dinesen

Indledning

Dansk forfatter.

Har skrevet børne- og ungdomsbøger Det blev Kragevig-serien, der for alvor slog Bodil Bredsdorffs navn fast. Hun fortæller selv om Kragevig-serien, at bøgerne er skrevet om og til "Barnet", den 12-13-årige, der stiller livets store spørgsmål, men endnu ikke er ramt af den unges/voksnes kæresteproblemer, skinsyge og skuffede forventninger.

 

29847053

Blå bog

Født: 3. marts 1951 i Hillerød.

Uddannelse: Småbørnspædagog.

Debut: Der hvor Linda bor. Fremad, 1975. Billedbog.

Litteraturpriser: Nemos Forfatterlegat, 1979. Børnebibliotekarernes Kulturpris, 1982. Kulturministeriets Børnebogspris, 1995. De frankofone landes ambassadørers litteraturpris, 2008.

Seneste udgivelse: Der er stjerneskud om dagen. Aronsen, 2013. For voksne.

 

Om Bodil Bredsdorff

Bodil Bredsdorff er født i 1951 og bor i Hundested. Hun startede på en reklametegneruddannelse på Skolen for Brugskunst, men skiftede uddannelse og blev småbørnspædagog. Hun har også en del år arbejdet med TV-mediet som medarbejder ved Danmarks Radios B&U afdeling. I dag lever hun af at skrive.

Bodil Bredsdorff debuterede i 1975 med Der hvor Linda bor, en socialrealistisk billedbog. I de følgende år kom der flere Linda-bøger, alle illustreret af Lilian Brøgger. Disse Linda-bøger indbragte de to kunstnere BØFAs kulturpris i 1982.

28646445

I 1978 skrev Bodil Bredsdorff en ungdomsbog Det hele er lige begyndt. Også denne bog tilhører den socialrealistiske genre,der netop kendetegnede dette årti - 70erne. Op gennem 80erne er det blevet til flere bøger, blandt andet Manden, der søgte havet og i 1991 ungdomsbogen Piletina.

Men det blev Kragevig-serien, der for alvor slog Bodil Bredsdorffs navn fast. Serien udkom med sine fire bind i årene 1993-95. Den første bog i serien, Krageungen var en direkte udløber af en nordisk konkurrence, hvor forlaget Høst & Søn var den danske initiativtager. Som så ofte før ved konkurrencer blev ikke blot vinderbogen, men også en række andre værker udgivet, heriblandt Krageungen. I de følgende år kom så de tre næste bøger i serien, der nu må anses for afsluttet.

I 1995 fik Bodil Bredsdorff Kulturministeriets Børnebogspris. Prisudvalget fremhævede i sin motivation især Bodil Bredsdorffs sprog. Om det hed det: "Lige så smukt og poetisk som knapt og uden sentimentalitet".

Bodil Bredsdorff fortæller selv om Kragevig-serien, at bøgerne er skrevet om og til "Barnet", den 12-13-årige, der stiller livets store spørgsmål, men endnu ikke er ramt af den unges/voksnes kæresteproblemer, skinsyge og skuffede forventninger. Hun har villet skrive om barndommens højdepunkt, som er tiden lige inden den forsvinder. Da Krageungen var færdig, følte Bodil Bredsdorff ikke, at hun var færdig med at skrive om det univers, hun havde skabt, men Krageungen som person var vokset ud af sin barndom, og Bodil Bredsdorff ville fastholde, at hovedpersonen ikke måtte vare en dag over tretten år. Problemet blev løst ved at skifte hovedpersonen ud og fastholde landskabet. Derfor er der skiftende hovedpersoner i de fire bøger. Da Krageungen vokser ud af barndommen, dumper hun ned i bipersonernes række, og frem træder først Eidi, dernæst Tink og sidst Alek. Alle tilhører de Kragevig, det som sted, som Bodil Bredsdorff har skrevet frem, og alle er de på toppen af deres barndom.

I 1995 modtog Bodil Bredsdorff Statens Kunstfonds Litterære Udvalgs pris på 50.000 kroner som en anerkendelse for bogen Alek og i 1996 Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat.

I sin seneste Bog Safran eksperimenterer Bodil Bredsdorff med fortælleren. "Safran" er i modsætning til Kragevig-serien en roman med en jeg-fortæller. Desuden er den komponeret som et langt tilbageblik, idet jeg-fortælleren som gammel kone ser tilbage på de begivenheder, der fik afgørende indflydelse på hendes voksenliv. Om forfatterskabet.

 

Kragevigserien

Fælles for alle fire Kragevig-bøger er geografien. Bodil Bredsdorff fortæller selv om, hvorledes hun dels fandt stedet rent geografisk, dels udfra det skabte det specielle Kragevig-univers.

På en cykeltur til Skotland for 17 år siden sammen med en veninde nåede de på et tidspunkt frem til en ø. Den stod på deres liste over steder med gode, billige overnatningssteder. Øen hedder Jura, og er en af øerne i Hebriderne vest for Skotland. Øen er 56 km lang, og før Anden Verdenskrig boede der ca. 2.000 mennesker. I dag er befolkningstallet nede på omkring 200.

Opholdet på øen bragte de to turister til Krageungens hus, et hus der ejes af en gammel dame. Hun lader huset stå åbent, så vandrere og spejdere kan bruge det som overnatningssted. Da Bodil Bredsdorff og hendes veninde efter en anstrengende cykeltur nåede over den sidste bakkekam, bredte landskabet sig ud:
"Ved en lille vig, hvor en bæk løb ud i havet, lå tre huse. Det vil sige, det ene var ikke et hus mere. Det var en ruin, kun det nederste af murene stod tilbage.

Det andet hus var også ubeboet. Der var hul i taget, og regn og vand havde skuret kalken af, så man kunne se de grå, tilhuggede sten, det var bygget af.

Det tredje hus lå helt nede ved vandet. Det var hvidt med en skorsten ved hver gavl ..." Således begynder Krageungen , og således ser selve Kragevig ud. Resten af lokaliteterne - de nærmestliggende småbyer og bosteder er fiktive, skabt af Bodil Bredsdorff.

Kragevig hedder ikke rigtigt Kragevig. Lokalhistorien på Jura fortæller, at der ved fuldmåne skyller et kranie i land. Det ligger der og lyser hvidt på stranden, indtil bølgerne igen fører det til havs. Ifølge overleveringerne skulle det være kraniet af en ond herremand, som i sin tid havde plaget og pint indbyggerne. Som straf skulle han være blevet et slags spøgelse. Derfor hedder vigen på øen Jura slet ikke Kragevig, nærmere noget i retning af Kranievig.

Det er i dette delvis opfundne univers, alle fire Kragevig-bøger udspiller sig. Det er fra Kragevig, personernes liv udgår, og det er hertil, de vender tilbage efter deres forskellige rejser ud i området. I løbet af de fire bøger befolkes Kragevig og bliver et velfungerende kollektiv, der på mange måder er selvforsynende.