bodil bredsdorff
Foto: Suste Bonnén

Bodil Bredsdorff

Else Møller, 1997.
Top image group
bodil bredsdorff
Foto: Suste Bonnén
Main image
Bredsdorff, Bodil
Foto: © John G. Dinesen

Indledning

Dansk forfatter.

Har skrevet børne- og ungdomsbøger Det blev Kragevig-serien, der for alvor slog Bodil Bredsdorffs navn fast. Hun fortæller selv om Kragevig-serien, at bøgerne er skrevet om og til "Barnet", den 12-13-årige, der stiller livets store spørgsmål, men endnu ikke er ramt af den unges/voksnes kæresteproblemer, skinsyge og skuffede forventninger.

 

46958322

Blå bog

Født: 3. marts 1951 i Hillerød.

Uddannelse: Småbørnspædagog.

Debut: Der hvor Linda bor. Fremad, 1975. Billedbog.

Litteraturpriser: Nemos Forfatterlegat, 1979. Børnebibliotekarernes Kulturpris, 1982. Kulturministeriets Børnebogspris, 1995. De frankofone landes ambassadørers litteraturpris, 2008.

Seneste udgivelse: Børnene i Kragevig. Høst, 2019.
 

Artikel type
boern

Om Bodil Bredsdorff

Bodil Bredsdorff er født i 1951 og bor i Hundested. Hun startede på en reklametegneruddannelse på Skolen for Brugskunst, men skiftede uddannelse og blev småbørnspædagog. Hun har også en del år arbejdet med TV-mediet som medarbejder ved Danmarks Radios B&U afdeling. I dag lever hun af at skrive.

Bodil Bredsdorff debuterede i 1975 med Der hvor Linda bor, en socialrealistisk billedbog. I de følgende år kom der flere Linda-bøger, alle illustreret af Lilian Brøgger. Disse Linda-bøger indbragte de to kunstnere BØFAs kulturpris i 1982.

28646445

I 1978 skrev Bodil Bredsdorff en ungdomsbog Det hele er lige begyndt. Også denne bog tilhører den socialrealistiske genre,der netop kendetegnede dette årti - 70erne. Op gennem 80erne er det blevet til flere bøger, blandt andet Manden, der søgte havet og i 1991 ungdomsbogen Piletina.

Men det blev Kragevig-serien, der for alvor slog Bodil Bredsdorffs navn fast. Serien udkom med sine fire bind i årene 1993-95. Den første bog i serien, Krageungen var en direkte udløber af en nordisk konkurrence, hvor forlaget Høst & Søn var den danske initiativtager. Som så ofte før ved konkurrencer blev ikke blot vinderbogen, men også en række andre værker udgivet, heriblandt Krageungen. I de følgende år kom så de tre næste bøger i serien, der nu må anses for afsluttet.

I 1995 fik Bodil Bredsdorff Kulturministeriets Børnebogspris. Prisudvalget fremhævede i sin motivation især Bodil Bredsdorffs sprog. Om det hed det: "Lige så smukt og poetisk som knapt og uden sentimentalitet".

Bodil Bredsdorff fortæller selv om Kragevig-serien, at bøgerne er skrevet om og til "Barnet", den 12-13-årige, der stiller livets store spørgsmål, men endnu ikke er ramt af den unges/voksnes kæresteproblemer, skinsyge og skuffede forventninger. Hun har villet skrive om barndommens højdepunkt, som er tiden lige inden den forsvinder. Da Krageungen var færdig, følte Bodil Bredsdorff ikke, at hun var færdig med at skrive om det univers, hun havde skabt, men Krageungen som person var vokset ud af sin barndom, og Bodil Bredsdorff ville fastholde, at hovedpersonen ikke måtte vare en dag over tretten år. Problemet blev løst ved at skifte hovedpersonen ud og fastholde landskabet. Derfor er der skiftende hovedpersoner i de fire bøger. Da Krageungen vokser ud af barndommen, dumper hun ned i bipersonernes række, og frem træder først Eidi, dernæst Tink og sidst Alek. Alle tilhører de Kragevig, det som sted, som Bodil Bredsdorff har skrevet frem, og alle er de på toppen af deres barndom.

I 1995 modtog Bodil Bredsdorff Statens Kunstfonds Litterære Udvalgs pris på 50.000 kroner som en anerkendelse for bogen Alek og i 1996 Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat.

I sin seneste Bog Safran eksperimenterer Bodil Bredsdorff med fortælleren. "Safran" er i modsætning til Kragevig-serien en roman med en jeg-fortæller. Desuden er den komponeret som et langt tilbageblik, idet jeg-fortælleren som gammel kone ser tilbage på de begivenheder, der fik afgørende indflydelse på hendes voksenliv. Om forfatterskabet.

 

Kragevigserien

Fælles for alle fire Kragevig-bøger er geografien. Bodil Bredsdorff fortæller selv om, hvorledes hun dels fandt stedet rent geografisk, dels udfra det skabte det specielle Kragevig-univers.

På en cykeltur til Skotland for 17 år siden sammen med en veninde nåede de på et tidspunkt frem til en ø. Den stod på deres liste over steder med gode, billige overnatningssteder. Øen hedder Jura, og er en af øerne i Hebriderne vest for Skotland. Øen er 56 km lang, og før Anden Verdenskrig boede der ca. 2.000 mennesker. I dag er befolkningstallet nede på omkring 200.

Opholdet på øen bragte de to turister til Krageungens hus, et hus der ejes af en gammel dame. Hun lader huset stå åbent, så vandrere og spejdere kan bruge det som overnatningssted. Da Bodil Bredsdorff og hendes veninde efter en anstrengende cykeltur nåede over den sidste bakkekam, bredte landskabet sig ud:
"Ved en lille vig, hvor en bæk løb ud i havet, lå tre huse. Det vil sige, det ene var ikke et hus mere. Det var en ruin, kun det nederste af murene stod tilbage.

Det andet hus var også ubeboet. Der var hul i taget, og regn og vand havde skuret kalken af, så man kunne se de grå, tilhuggede sten, det var bygget af.

Det tredje hus lå helt nede ved vandet. Det var hvidt med en skorsten ved hver gavl ..." Således begynder Krageungen , og således ser selve Kragevig ud. Resten af lokaliteterne - de nærmestliggende småbyer og bosteder er fiktive, skabt af Bodil Bredsdorff.

Kragevig hedder ikke rigtigt Kragevig. Lokalhistorien på Jura fortæller, at der ved fuldmåne skyller et kranie i land. Det ligger der og lyser hvidt på stranden, indtil bølgerne igen fører det til havs. Ifølge overleveringerne skulle det være kraniet af en ond herremand, som i sin tid havde plaget og pint indbyggerne. Som straf skulle han være blevet et slags spøgelse. Derfor hedder vigen på øen Jura slet ikke Kragevig, nærmere noget i retning af Kranievig.

Det er i dette delvis opfundne univers, alle fire Kragevig-bøger udspiller sig. Det er fra Kragevig, personernes liv udgår, og det er hertil, de vender tilbage efter deres forskellige rejser ud i området. I løbet af de fire bøger befolkes Kragevig og bliver et velfungerende kollektiv, der på mange måder er selvforsynende.

Genre og komposition

Opbygningen i Kragevig-serien minder meget om opbygningen i eventyr: Hjemme - ude - hjemme. Fx medbringer Krageungen på sin rejse tre leveregler og sit gode hjerte. Hun møder ondskab, men også hjælpsomhed, dels fra naturen - de to krager - dels fra gode mennesker. Hun opholder sig tre steder, inden hun kan vende hjem til sit eget. Hun har løst opgaven, nemlig at finde sig selv og et fællesskab.

På indholdsplanet kan Kragevig-serien siges at være meget realistisk. Der optræder fx ingen overnaturlige hjælpere. Handlingen foregår i tæt kontakt med naturen, uden at den dog på overnaturlig vis griber ind. Personerne er ganske vist underlagt naturens kræfter, men på det realistiske plan.

Og alligevel - i alle fire Kragevig-bøger må hovedpersonerne på bedste eventyrvis forlade hjemmet og rejse ud. For alle personer bliver udrejsen, hvad enten den er en rigtig rejse som for Krageungen, Eidi og Alek, eller en indre rejse, som for Tink, netop den personlige prøve og udvikling, der skaber det helstøbte menneske, der på lige fod med de andre i Kragevig kan indgå i det lille samfund som et fuldgyldigt medlem. Også i Safran kommer hovedpersonen ud for en rejse, hvor hun i lighed med personerne fra Kragevig-serien møder ondskab, men også godhed og hjælpsomhed. Da hun vender hjem, kan hun indfri sine drømme.

Et fællestræk i kompositionen i Kragevig-serien er start og slutning på hver af de fire bøger. Alle starter de med et kig ud over Kragevig fra forholdsvis kort afstand, og de slutter bortset fra Eidi igen med dette kig over Kragevig. Det er læserens ind- og udgang til romanerne.

Krageungen

Krageungen vokser op hos sin bedstemor, og da denne dør, forlader Krageungen hjemmet og rejser ud i verden. Med sig har hun som den vigtigste bagage sin bedstemors tre leveregler. Krageungen får god brug for disse leveregler på sin færd ud i verden.

Først træffer hun den nærige kone, som hun hurtigt forlader igen. Dernæst træffer hun den lille dreng, Dåp og hans far, der har mistet sin kone ved en tragisk drukneulykke. Han vender nu sorg indad og raserer huset, så Krageungen må tage Dåp med sig.

Den videre rejse bringer Krageungen i kontakt med kvinden Foula og dennes datter Eidi, der er et par år yngre end Krageungen. Det lille selskab på nu fire rejsefæller beslutter sig for at vende tilbage til Kragevig, men da de træffer den hjertensgode eneboer Rossan, stopper de op hos ham for at samle kræfter til den videre rejse.

Bogen slutter på bedste eventyrvis med hjemkomsten. Krageungen får befolket sit sted, hun får sit navn og dermed sin identitet. Hendes rejse er lykkedes. Bedstemorens leveregler har hjulpet hende til at skelne mellem godt og ondt.

Eidi

Næste bog i serien har Eidi som hovedperson. Siden den lille flot vendte tilbage til Kragevig er der yderligere kommet en beboer til, nemlig Dåps far, der nogenlunde har forvundet sorgen over sin døde kone. Han danner par med Eidis mor Foula, og da deres fællesbarn bliver født, føler Eidi sig tilovers.

Hun vil i lighed med Krageungen ud i verden og finde sin identitet. Første stop på rejsen bliver hos Rossan, der igen bliver katalysator for et barns prøven sine egne grænser af.

Da hun senere sammen med Rossan tager til den nærliggende by for at sælge uld, træffer hun den rige og barske Bandon. Hun bliver ansat hos ham som væverske og tager sig samtidig af Tink, en lille dreng, der bor hos Bandon.

Eidi påtager sig ansvaret for drengen Tink. Hun flygter med ham og når endnu engang frem til fristedet hos Rossan, og endnu engang vender Eidi tilbage til Kragevig. Hun har Tink med sig, hun er klar over sine familierødder og dermed klar til livet.

Tink

Tink er i bogens start i dyb krise. Høsten er slået fejl i Kragevig, og Tink glemte at lukke leddet til køkkenhaven, så fårene åd en stor del af den høst, der skulle have klaret vinteren for det lille kollektiv.

Tinks store problem er, at han ikke føler, at han hører til i Kragevig, så han beslutter sig for at forlade det lille samfund og søge sin bestemmelse et andet sted. Det bliver både hans og Kragevigs redning.

21332100

Tink kommer nemlig ikke mange meter fra Kragevig, inden han støder ind i Foulas første mand, den fordrukne Burd. Han er faldet om af udmattelse nær Kragevig, og Tink redder hans liv. Og selv om Burd på mange måder bliver et problem og bringer ufred ind i det lille samfund, redder han også beboerne fra den truende hungersnød med sit fiskeri.

Hele vinteren fisker Tink og Burd, og Tink påtager sig ansvaret både for Burd og fiskeriet. Da Bandon dukker op for at handle, er Tink klar til at levere fiskeprodukter og træskærerarbejde.

Tinks "rejse" er endt: Han har bevist, at han duer, og han hører til i Kragevig. Samfundet får også tilført nye medlemmer. Rossan bygger sit eget lille hus i Kragevig, og hans nevø Kotka flytter sammen med Unna.

Alek

I seriens fjerde og sidste bog er Dåp hovedpersonen. Dåp hedder han stadig her i starten af bogen, men ligesom Krageungen fik sit navn Unna og dermed sin identitet, får Dåp også sit rigtige navn Alek og finder gennem udrejsen sin identitet. Således knytter Bodil Bredsdorff de fire bøger sammen til en helhed.

21332194

På mørkenatten, årets sidste nat fortæller Frid Dåp, at hans rigtige navn i virkeligheden er Alek. Frid og Alek tager til Sidstehavn sammen med Eidi, da hun kommer for at handle med sine gamle bofæller. De har også et andet mere vigtigt ærinde, nemlig at besøge Ravnar, der har taget fiskehyre i Sidstehavn, hvortil han er flyttet, da Unna valgte Kotva.

Da Frid drager hjem til Kragevig, bliver Alek i Sidstehavn. Han redder den fremmedartede Thala op fra havet, og giver dermed sig selv og ikke mindst Ravnar en ny mening med tilværelsen. Alek og Ravnars mor druknede - Alek redder Thala fra druknedøden og giver Ravnar livsmodet tilbage. Og således kan Krageungens bedstemors leveregel nummer tre stadig siges at gælde.

Temaer og motiver i Kragevig-serien

Alle fire bøger handler om et barn, der er eller føler sig forladt. I alle fire bøger har hovedpersonen mistet en eller begge forældre. Alle de voksne lider i større eller mindre grad af ulykkelig kærlighed.

I Kragevig kan fællesskabet holde sorgen på afstand og gøre den udholdelig. Et andet fællestema i bøgerne er at påtage sig ansvaret for andre mennesker og dermed leve i et fællesskab med andre. Krageungen påtager sig ansvaret for Dåp, Eidi for Tink, Tink for Burd og Alek for Thala og sin bror Ravnar. Det er gennem fællesskabet og medmenneskeligheden, at hovedpersonen finder sig selv og sit eget livsindhold.

Bøgerne viser også tydeligt, at sorg og glæde er bedst og lettest at bære i fællesskab med andre. Det er ligeledes tydeligt, at barnet på toppen af sin barndom viser en større ansvarlighed omkring fællesskabet end de voksne, der kan have mange skjulte motiver i de handlinger, de udøver.

Hovedpersonerne i de fire Kragevig-bøger er nemlig noget i kraft af det, de kan og den rolle de indtager i det lille samfund. For hovedpersonerne bliver livet meningsfuldt, når de udfylder en nødvendig plads i fællesskab med andre. Selv om der er megen sorg og ulykke - voldsom og pludselig død - er Kragevig-serien alligevel bøger, der er med til at fastholde troen på det gode i livet. Slutningen i hver af de fire bøger viser, at hovedpersonen finder sin livslykke. Kragevig er fristedet for de fattige og udstødte.

Dagligliv i Kragevig:
På ægte robinsonade-/nybyggervis skildrer Bodil Bredsdorff detaljeret, hvorledes livet leves med alle dets praktiske gøremål. Læseren får indblik i fårehold fra pasning af får til forarbejdning af ulden. Læseren er med, når der fiskes, og når fangsten forarbejdes. Og op fra bøgerne stiger madlugten fra de mange madgryder.

Safran - At blive herre over sit eget liv

Bogen er i sin opbygning et langt tilbageblik eller snarere en rammefortælling. Den har som hovedperson den handlekraftige Safran. Hun går ikke af vejen for oplevelser og handlinger, der næsten grænser til lovbrud for at nå sine mål. Hun ved, hvad hun ønsker sig her i livet. Omkring sig har hun et persongalleri, hvor faren og hendes senere mand, Snushan spiller særlig betydningsfulde roller.

21443727

Da Safran vender tilbage til sin rejse, ophæves farens forbandelse, og han bliver herre i sit eget hus. På samme måde bliver Safran i ganske bogstaveligste forstand herre i sit eget hus. Hendes rejse har frisat ikke blot hende selv, men hele familien, så i lighed med Kragevig-serien er rejsen og hjemkomsten vigtige ingredienser i et menneskes liv og mening.

I Safran har Bodil Bredsdorff arbejdet med fortællerrollen ved at opbygge bogen som en jeg-fortælling. Dermed er synsvinklen lagt fast hos hovedpersonen, og alle begivenheder ses herfra.

Tidsbilledet

For både Kragevig -serien og Safran gælder det, at tiden er en ikke nærmere defineret fortid, hvor man stadig lever som bønder, fiskere og landbrugere.

Megen handel foregår som udveksling af naturalier, omend penge eksisterer. Man er afhængig af naturen og i høj grad underlagt dens luner. Det er havet, der bringer fisk, og stormen, der bringer drivtømmer til ilden. Jorden giver afgrøder til dyr og mennesker. Maskiner er ikke opfundet, og håndværket er stadig i højsædet. Dog er bøssen opfundet.

I forhold til den fjerne fortid, alle bøgerne foregår i, er det bemærkelsesværdigt, at personerne både i Kragevig og Safran arbejder og gebærder sig på tværs af de formodede arbejdsområder for mænd og kvinder. Krageungen - Unna - går på jagt, Rossan strikker strømper, og mænd og kvinder laver maden, deltager i markarbejdet og pasningen af dyr og børn, og kvinder - på det nærmeste børn endnu - kan være ejere af den vigtige jord ( Krageungen og Safran ) eller bestride ledende poster ( Eidi ).

Sproget

Både Kragevig -serien og Safran er kendetegnet ved et sansemættet sprog. I Kragevig-serien er sproget ganske vist karskt og knapt som landskabet, og det har netop en farve af det barske landskab, personerne agerer i. Ligeledes er der mange sansninger i beskrivelsen af de mange måltider. Men her er der ingen overflødige ord og samtaler. Personerne er også på det verbale område "fattige" og økonomiske.

Safran er også sprogligt præget af miljøet. Men da klima, plantevækst, landskab og befolkning er ganske anderledes, er det sproglige udtryk farvemættet og fyldt med krydrede dufte. Personernes verbale ageren er mere ordrig og lidenskabelig end i Kragevig.

Safran og de personer, der omgiver hende, givet i højere grad udtryk for deres følelser verbalt. De er lidenskabelige sydlændinge med et større udadvendt følelsesregister end de indadvendte fåmælte nordboere i Kragevig.

Bibliografi

Bibliografi

Bredsdorff, Bodil:
Der hvor Linda bor. Fremad, 1975. Billedbog.
Bredsdorff, Bodil:
Det hele er lige begyndt. 1977
Bredsdorff, Bodil:
Johanne. 1978
Bredsdorff, Bodil:
Piletina. 1991
Bredsdorff, Bodil:
Krageungen. 1993. 1. del af serie
Bredsdorff, Bodil:
Eidi. 1993. 2. del af serie
Bredsdorff, Bodil:
Tink. 1994. 3. del af serie
Bredsdorff, Bodil:
Alek. 1995. 4. del af serie
Bredsdorff, Bodil:
Safran. 1996
Bredsdorff, Bodil:
Drengen på Elmegården. 2000
Bredsdorff, Bodil:
Det brasilianske dovendyr og min fars epifytter. 2001 1. del af serie
Bredsdorff, Bodil:
Colabananstranden og min mors eskapader. 2003 2. del af serie
Bredsdorff, Bodil:
Misafirs engel 2004
Bredsdorff, Bodil:
Slangefloden. 2005.
Bredsdorff, Bodil:
Pigen med den gule hund. 2005
Bodil Bredsdorff har også skrevet billedbøger og bøger til begynderlæsning.
Bredsdorff, Bodil:
Min slagsbror. 2007
Bredsdorff, Bodil:
Hvad der kan ske, når man drikker cabanga. 2007
Bredsdorff, Bodil:
Farfars vilde gås. Klematis, 2009. (bi).
Bredsdorff, Bodil:
Pigerne i Villa Sorrento. Høst, 2009.
Bredsdorff, Bodil:
Særlingen. Høst, 2009.
Bredsdorff, Bodil:
Eidi. Farrar Straus Giroux, 2010. (83)
Bredsdorff, Bodil:
Pizza og en far i Amerika. Forum, 2010.
Bredsdorff, Bodil:
Kaptajnen i blommetræet. Høst, 2011.
Bredsdorff, Bodil: Børnene i Kragevig. Høst, 2019.

For voksne

Bredsdorff, Bodil:
Der er stjerneskud om dagen. Aronsen, 2013.

Læs mere om Bodil Bredsdorff

Forfatterne fortæller. 1995 (81.67)
Mangfoldighedens veje. 1997 (81.67)
Møller, Else:
Bodil Bredsdorff. 1997 (99.4 Bredsdorff, Bodil)
Christensen, Nina:
Den danske billedbog 1950-1999. 2003 (81.67)

Om forfatterskabet

Links

Her får man de vigtigste pejlemærker i Bodil Bredsdorffs forfatterskab. Årstal for litterære priser, angivelse af debut og markante værker, henvisninger til biografier i håndbøger og links til omtaler på nettet.
Forfatterportrætter udarbejdet af bibliotekarer over hele landet. Portrættet indeholder blandt andet biografi, bibliografi, tekstuddrag og lyd-eksempler.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Bodil Bredsdorff