Både Kragevig -serien og Safran er kendetegnet ved et sansemættet sprog. I Kragevig-serien er sproget ganske vist karskt og knapt som landskabet, og det har netop en farve af det barske landskab, personerne agerer i. Ligeledes er der mange sansninger i beskrivelsen af de mange måltider. Men her er der ingen overflødige ord og samtaler. Personerne er også på det verbale område "fattige" og økonomiske.
Safran er også sprogligt præget af miljøet. Men da klima, plantevækst, landskab og befolkning er ganske anderledes, er det sproglige udtryk farvemættet og fyldt med krydrede dufte. Personernes verbale ageren er mere ordrig og lidenskabelig end i Kragevig.
Safran og de personer, der omgiver hende, givet i højere grad udtryk for deres følelser verbalt. De er lidenskabelige sydlændinge med et større udadvendt følelsesregister end de indadvendte fåmælte nordboere i Kragevig.