Alle fire bøger handler om et barn, der er eller føler sig forladt. I alle fire bøger har hovedpersonen mistet en eller begge forældre. Alle de voksne lider i større eller mindre grad af ulykkelig kærlighed.
I Kragevig kan fællesskabet holde sorgen på afstand og gøre den udholdelig. Et andet fællestema i bøgerne er at påtage sig ansvaret for andre mennesker og dermed leve i et fællesskab med andre. Krageungen påtager sig ansvaret for Dåp, Eidi for Tink, Tink for Burd og Alek for Thala og sin bror Ravnar. Det er gennem fællesskabet og medmenneskeligheden, at hovedpersonen finder sig selv og sit eget livsindhold.
Bøgerne viser også tydeligt, at sorg og glæde er bedst og lettest at bære i fællesskab med andre. Det er ligeledes tydeligt, at barnet på toppen af sin barndom viser en større ansvarlighed omkring fællesskabet end de voksne, der kan have mange skjulte motiver i de handlinger, de udøver.
Hovedpersonerne i de fire Kragevig-bøger er nemlig noget i kraft af det, de kan og den rolle de indtager i det lille samfund. For hovedpersonerne bliver livet meningsfuldt, når de udfylder en nødvendig plads i fællesskab med andre. Selv om der er megen sorg og ulykke - voldsom og pludselig død - er Kragevig-serien alligevel bøger, der er med til at fastholde troen på det gode i livet. Slutningen i hver af de fire bøger viser, at hovedpersonen finder sin livslykke. Kragevig er fristedet for de fattige og udstødte.
Dagligliv i Kragevig:
På ægte robinsonade-/nybyggervis skildrer Bodil Bredsdorff detaljeret, hvorledes livet leves med alle dets praktiske gøremål. Læseren får indblik i fårehold fra pasning af får til forarbejdning af ulden. Læseren er med, når der fiskes, og når fangsten forarbejdes. Og op fra bøgerne stiger madlugten fra de mange madgryder.