Palle Bregnhøi bruger ofte kontrasterne til at generere den energi, der strømmer gennem alt, hvad han laver, og man kan finde kontrasterne på flere forskellige planer i bøgerne, i billedernes farver, i tegnestilen eller i forholdet mellem tekst og billede.
F.eks. forlener de brækkede farver i farvekridtstegningerne det lette og flyvende i historien om Kirsebær-Martin med tyngden i den sanselige glæde ved tingene, der også er en side af Palle Bregnhøis udtryk. Dog er tyngden mere udtalt i farvekridtstegningerne end i Palle Bregnhøis senere bøger, hvor han arbejder med akvareller.
Akvarellerne i sig selv giver farverne mere lys, men desuden er Palle Bregnhøi mesterlig til at bruge dem, så papirets hvide lys er med til at give liv og dybde i billedet. Tit lader han f.eks. billedets figurer afgrænses og afrundes af hvidt. "Jeg elsker lyset," siger han, "jeg synes det er noget af det mest spændende. Det er også sådan noget, som er kommet efterhånden i løbet af de 30 år, jeg har arbejdet."
Uanset teknikken, han anvender, bruger Palle Bregnhøi altid stærke farver, eller som han foretrækker at betegne dem ´kraftige farver´. "Jeg synes ikke selv, jeg bruger stærke farver. Jeg bruger altid snavsede farver. Jeg blander dem. Det er aldrig rene farver. Min yndlingsfarve er blåt, og jeg må styre mig for at prøve at bruge andre farver også. Jeg synes godt om at lave kontrasten. Jeg har næsten ikke lavet et billede, uden at der er blåt og grønt. Det er min måde."
Netop i akvarelbillederne bliver kontrasterne meget tydelige, dels mellem det luftige i det hvide lys og det sanselige i farvevalget, og dels også mellem det på en gang løse og sikre i den tegnestil, der er kendemærket for Palle Bregnhøi. Der er noget løst skitserende og let krøllet over stregens mange små svinkeærinder undervejs, indtil den alligevel sikkert slutter om den naturalistisk skildrede form.
Samtidig er det et karakteristisk udtryk for hans humor, at han ofte fanger sine personer i et yderpunkt af en bevægelse. Sammen med det løse i hans streg får det skildringen af en dreng som Rasmus fra Kære far og mor til nærmest at sitre og blafre af energi.