- © Palle Bregnhøi
Også i den bog er det et barns høje aktivitetsniveau, der skaber den ydre handling. Rasmus er på ferie hos sin moster og onkel og kusine og skriver et brev hjem om sine oplevelser. Brevet er bogens tekst, stakåndet og ulogisk springende. Billederne kontrasterer den lakoniske tekst, så man får alle nuancer i situationerne med, gjort på en måde, der er underholdende og forståelig for både børn og voksne.
Foruden at være en humoristisk effekt virker spændingen mellem tekst og billede også som en rørende påmindelse om, hvor sårbar kommunikationen mellem børn og voksne i grunden er, fordi vores positioner i verden er så forskellige, at selv sproget ikke umiddelbart er fælles, selvom Rasmus gør sit bedste.
F.eks. fortæller han, at han for at redde en kat ned fra taget må slæbe en stige derhen og klatre op ad den. Det går endda. Problemet er at komme ned igen, og Rasmus skriver kryptisk: Det var også fordi onkel har et drivhus lige ved siden af. Jeg kommer nok hjem imorgen. Billedet viser den forknytte dreng på taget, stigen liggende blandt glasskår tværs gennem et smadret drivhus og en truende udseende onkel ventende ved siden af. Så forstår vi alt.
Palle Bregnhøi lader taktfuldt historien ende på en måde, så barnet ikke hænges ud og viser, at lige så meget barnets uhæmmede energiudfoldelse kan komme på tværs, lige så livsnødvendig er den også - bogstavelig talt. På bogens sidste side meddeler Rasmus, at imorges faldt lille Ane i dammen. Men jeg hev hende bare op igen. Og nu har jeg spist is og jordbær og chokolade og småkager og lakrids og saftevand hele dagen, og jeg kommer først hjem om fjorten dage.
Netop det energisk skabende og levende står i centrum, når Palle Bregnhøi fortæller om, hvad det er, han ser, når han tegner børn: "Alle illustratorer tegner personer forskelligt i samklang med, hvem de selv er. Jeg vil gerne tegne ungerne i bevægelse, og at de laver en hel masse. Det er det, der er min tanke med det. Det er den udstråling, ungerne har, og som siger de unger, som skal se billederne noget. Jeg havde tre unger selv og har været med til deres fødsel, så jeg ved godt, hvordan sådan nogle unger ser ud, og hvordan de triller sig. Jeg har haft dem som modeller ustandselig - og det var det værste de vidste!"