Baggrund

Citat
”(…) de mange/ små kryds havde/ på et andet kort været sol eller/ skydække fra vestkysten til/ Falster her i byen er de antallet af/ døde venner og en iskold/ fortælling om at indtil nu/ har vi/ været heldige hver dag/ er der flere”
”Så efterlades alt flæskende”, s. 34.

Mikkel Brixvold er født i Frederikssund og opvokset på Møn. Han påpeger selv, at hans CV peger i mange retninger. Han er uddannet bådebygger og skibsassistent, har været udsendt som elitesoldat under Danmarks indsats i krigen i Irak og har, siden han forlod Frømandskorpset i 2008, både udstillet sorte skulpturer på mindre gallerier og arbejdet som matros.

I juli 2012 fik han debatindlægget ”Tis og kugler” trykt i dagbladet Information. Indlægget var en reaktion på både danske og udenlandske politikeres forargelse over, at en gruppe amerikanske soldater, i et videoklip, tisser på tre dræbte talibanoprørere. ”Hvorfor skaber det mere forargelse, når soldater tisser på fjenden, end når de slår ham ihjel? Måske fordi det får vores fortællinger om den retfærdige krig og den kærlige soldat til at krakelere,” skrev han (Mikkel Brixvold: Tis og kugler. Information, 2012-01-19). Brixvold mener, at medierne beskriver krigen med en hyklerisk humanisme, som den danske befolkning tager ukritisk til sig.

Hans næste debatindlæg om Danmark som krigsførende nation udviklede sig i stedet til poesi. ”Jeg var i gang med at skrive en kronik, og så kom det her, og så blev jeg bare ved,” fortæller han om sin skriveproces (Jannie Schjødt Kold: Han vil bygge et nyt sprog for krig. Information, 2014-04-25). Det resulterede i debuten ”Så efterlades alt flæskende”, som udkom i juni 2014. Bogen er den første digtsamling om den danske krigsdeltagelse i det nye årtusind skrevet af en tidligere soldat.

Mikkel Brixvold gik i krig, fordi han er eventyrlysten og elsker fysisk hårdt arbejde. Han havde ingen ambitioner om at redde verden, da han tog til Irak. Han vidste allerede inden da, at der ikke var masseødelæggelsesvåben, og at det reelle formål med krigen var at opretholde et godt forhold til USA. I dag arbejder han som matros og bådebygger på det gamle, norske sejlskib Statsraad Lehmkuhl. Han skal ikke tilbage til militæret, men han kan godt forestille sig, at han i fremtiden vil rejse til krigshærgede områder rundt om i verden for at skrive om det.