Koral

Citat
”Spørgsmålet om, hvorfor jeg ikke bare kunne blive, hvor jeg var, lod sig ikke mere stille. Jeg havde set alt, hørt alt og gjort alt. Jeg havde været alle vegne og måtte videre, lige så sikkert som blomsten må springe ud eller visne. Der er ikke noget midtimellem, stilstand findes ikke, lige så lidt som vejen tilbage.”
”Koral”, s. 394.

I 2017 udkom romanbiografien ”Koral”, der er en sammenskrivning af Suzanne Brøggers tre tidlige værker ”Creme fraiche”, ”Ja” og ”Transparence”. Her er de i alt knap 1000 sider kogt ned til 416, og tematikkerne har forrykket sig.

Den centrale fortælling er Brøggers destruktive og følelsesmæssigt opslidende kærlighedsforhold til ”fødselslægen”, som hun kalder ham. Så længe de to holder sig til sengen, er alt godt, men kærligheden kan ikke holde til mødet med omverdenen. Da bliver deres forskellige tilgange til køn og kærlighed alt for faretruende, og kun ved at styrte tilbage til dobbeltsengen, kan de puste liv i kærligheden igen. Således kommer værket til at tematisere såvel sex og kærlighed som køn. For det er, som om fødselslægen kun kan relatere til Brøgger, når hun er ren og skær krop, mens han ikke ved, hvordan han skal håndtere hendes ånd. Og eftersom Brøgger er et skrivende og kreativt væsen, fylder hendes ånd temmelig meget. Fødselslægen går til gengæld meget op i det konkrete – i ting og sager, og i hvad andre tænker om ham (og hans forhold til hende). På den måde udfordres de ældgamle kønsroller – hos Brøgger tilhører kreativiteten og ånden kvinden, mens manden sidder fast i kroppen og normaliteten.

52973295

Med vingen som central metafor handler det også om at blive flyvefærdig og frigøre sig fra fastlåste forestillinger om kvinde, køn og kærlighed. Romanens slutning byder da også på en form for spirituel og transcenderende fest, hvor Brøgger sprænger egne rammer for at blive sig selv på ny. Værket fremstår som en (kvindelig) dannelsesroman og et manifest for frigørelse og Eros forstået som længslen i dybeste og bredeste forstand.

Titlen ’Koral’ henviser både til de farverige kalkformationer af koraldyrs skeletrester, til smykkesten samt til den enkle del af kirkesangen, som alle kan synge med på. Dermed peger det på de mange Brøggerske røster, der som altid optræder på kryds og tværs i værket.

Om baggrunden for at revidere og forkorte de tre romaner fortæller Brøgger i Skønlitteratur på P1: ”Jeg tror, at man livet igennem reviderer sin livshistorie, og når man bliver ældre, ser man den i et andet lys. (…) Jeg synes, det er spændende at se, hvad der sker, når man koger ned og koger ind til essensen af min livshistorie og se på de nye betydninger, det samme stof kan kaste af sig.” (Nanna Mogensen: Skønlitteratur på P1: Suzanne Brøgger. Dr.dk, 2017-02-22).