Norsk omelet

Citat
”Det er dybt ironisk – for ikke at sige tragisk – at Vesten opretholder et selvbillede af oplysning og humanisme, der i virkeligheden baserer sig på vold og racisme. Vesten vil uanfægtet indføre demokrati og modernitet overalt, men har mistet virkelighedssansen.”

”Norsk omelet”, s. 139.

Baggrunden for Suzanne Brøggers omfattende essaysamling ”Norsk omelet” fra 2018 er, at norske Kagge forlag præsenterede Brøgger for ideen om, at hun skulle skrive en bog om Norge, sådan som hun så på landet. Resultatet er blevet en særegen rejseskildring fuld af stedsbeskrivelser, gengivelser af samtaler med kendte norske kulturpersonligheder blandet op med Brøggers egne refleksioner.

I værket skriver hun blandt andet om oliens betydning for landet og nordmændenes forhold til naturen, og så tager hun selvfølgelig temperaturen på kulturens og litteraturens tilstand i landet. Selv om Norge er omdrejningspunkt, drages der kontinuerligt paralleller til de øvrige nordiske lande, ikke mindst Danmark og Sverige.

Brøgger har et enormt bagkatalog at trække på af både belæsthed og konkrete kulturmøder i livet. Hun beskriver møder med blandt andre den norskfødte forfatter Siri Hustvedt, Karl Ove Knausgård, Linn Ullmann samt den tidligere norske statsminister Jens Stoltenberg. Alle de menneskelige møder genfortælles kursorisk, idet Brøgger blot gengiver brudstykker af samtalerne – og ofte bruger dem som springbræt til at italesætte egne holdninger. Der reflekteres endvidere løbende over store norske forfattere som Ibsen, Hamsun og Holberg, som giver anledning både til korte digressioner over deres samtidige diskussioner og deres værkers betydning. Ikke mindst får Ibsens ”Et dukkehjem” en del ord med på vejen for dets iscenesættelse af den frie og selvstændige kvindeskikkelse Nora.

54098669

Forholdet til ’den anden’ er helt centralt i værket. Det gælder såvel forholdet mellem Nord- og Sydnorge samt de nordiske lande imellem. Her er en af Brøggers pointer, at landene måske næsten er for ens, og at vi derfor har brug for at pege fingre og grave grøfter (ikke mindst mellem Danmark og Sverige). Også landenes forhold til flygtninge og indvandrere beskriver Brøgger ret indgående, blandt andet igennem samtaler med journalist og forfatter Åsne Seierstad. Her taler Brøgger for en langt mere humanistisk tilgang til flygtninge og indvandrere og er kritisk overfor de nordiske landes strammerkurs (se også citatet). Sidst, men ikke mindst tematiserer værket andethed igennem kønnenes forhold til hinanden – og ikke mindst Brøggers forhold til køn, seksualitet og eros.