Til T

Citat
”Tigerdyr er faldet i staver, fordi den går tur med Kængu rundt om Sortedamssøen, og Kængu spørger: – Er det ikke en god idé, hvis far flytter? Tigerdyr nikker. For at vise sig situationen voksen. Og tilføjer: – For han smider sine sokker alle vegne.”
”Til T”, s. 114.

I året for sit 40-års jubilæum som forfatter debuterede Suzanne Brøgger som romanforfatter med romanen ”Til T” (2013). De 200 sider rummer et portræt af en sammenbragt og temmelig dysfunktionel familie bestående af moderen Lady Gaga, manden Jakob, døtrene Sulamit og Bibsen og drengebarnet Pelle. Lady Gaga omdøber i første kapitel hele familien efter fortællingerne om Peter Plys, så i resten af bogen omtales de som hhv. Kængu, Jakob, Tigerdyr, Grisling og Kængubarnet.

Den eneste konkrete handling i romanen er, at familien skal på skovtur, og at de venter besøg fra bedsteforældrene, der gerne vil komme til the og se familiens rækkehus i Nærum. Hverken at tage i skoven eller få gæster til the er begivenheder, som familien magter. Ingen kan tage beslutninger og de har for øvrigt slet ikke seks ens tekopper. Og hverken the eller mælk heller. Og da romanen foregår i 1958, er der ikke nogen døgnåbne butikker, man kan skaffe den slags i.

29758581

Kængu og Jakob kan ikke leve op til deres ansvar som forældre, og den uligevægtige Kængu forsøger flere gange at begå selvmord. Det bliver dermed børnene, der må holde sammen på familien. I en flugt fra den mistrøstige virkelighed drømmer Tigerdyr sig væk i farverige og absurde billeder samt en tilbagevendende beskrivelse af Jesu liv set fra Marias synsvinkel.

Romanens komposition er bygget op om ni kapitler, der alle afsluttes med en frase fra den gamle børneremse om skratskratterat og sipsippenip. En tydelig og fremadskuende fortæller blander sig og kigger frem mod en tid, karaktererne ikke kan have kendt. Fortælleren harcelerer over den udvikling, samfundet går mod med alt for meget fjernsyn, alt for mange sygdomsdiagnoser og for meget ansvar for egen lykke.

Med sit flertydige fokus bliver ”Til T” et portræt af en generation, der troede, at lykken befandt sig i lyse og nybyggede omgivelser i forstæderne og samtidig en kritisk kommentar til den virkelighed, vi befinder os i her i begyndelsen af det 21. århundrede. Skildringen af de vanrøgtede og oversete børn er primært set fra Tigerdyrets synsvinkel og dermed meget nærgående og rørende.

Suzanne Brøgger bruger sit skarpe blik og hvasse pen i denne lille roman, der er lige dele familieportræt, samfundskritik og kulturessay.