Fri os fra kærligheden

Citat
“Alle gifter sig for ikke at være alene – på det eneste tidspunkt hvor de netop ikke er det. Lige fra barnet begynder at tale siger det »jeg vil giftes for at få en stor bil«. For ægteskabet er den eneste modenheds-model, samfundet tilbyder – eller vi tilbyder hinanden. Men det undrer mig så gu at der findes gifte feminister!”
“Fri os fra kærligheden”, side 47.

Suzanne Brøggers debutbog udkom første gang i 1973, og den bærer den oprørske titel “Fri os fra kærligheden”. I værket argumenterer en unavngiven kvindelig jeg-fortæller for, at vi skal befries fra kærligheden. Hun beskriver, hvordan begrebet privatliv opstod i Europa i det 16. og 17. århundrede, og hvordan ideen om privatliv kan knyttes sammen med den kapitalistiske ideologi. Det er ideen om det private, der får mennesket til at føle sig fremmedgjort, men samtidig er det kun ved, at parrene isolerer sig, at de overhovedet kan overleve, hedder det. Flere af kapitlerne består af små beretninger, der skal underbygge tesen om familielivets rædsler. For eksempel berettes der i fjerde kapitel, “Kvindetrip”, om en psykisk ustabil kvinde, som hele tiden skal bekræftes – blandt andet skal hun bekræftes i, at det ikke er hendes skyld, at hendes søn er blevet psykisk syg.

28069421

“Voldtægt” er værkets syvende kapitel, og det handler om to voldtægter. Såvel fortælleren som dennes veninde har været udsat for overgreb, og fortælleren reflekterer over, hvorfor kvinder bliver voldtaget. Brøgger skriver: “Det er ikke jeres pikke, jeg er bange for, men jeres kultur” (side 129). Hun beskriver voldtægt som det mandsdominerede samfunds (patriarkatets) mest magtfulde udtryk og gør et ihærdigt forsøg på at punktere myten om mandens ukontrollerede seksualitet og begær.

I kapitel fjorten argumenteres for, at kvinder ikke bør identificere sig med mænd i kønskampen og tro, at ligheden ligger i udviskelsen af forskellene. I stedet bør de fremstå som et alternativ til mandeverdenen.

Sidste kapitel handler om at blive vasket og om renhed. Som om fortælleren (forfatteren) har brug for at blive vasket ren oven på alle de foregående kapitlers udgydelser. Eller som om de foregående kapitlers udgydelser netop vasker det gamle af, så fortælleren kan starte på en frisk, som fortælleren håber, at alverdens kvinder vil kunne.

Det er ikke bare kærligheden, Brøgger befrier sig fra i værket – det er også de litterære normer, hun ryster sig fri af. Værket stritter således i mange retninger og er umuligt at sætte genremæssigt i bås. De første tre kapitler samt kapitel ni og ti bærer bevisbyrden via litterære, konkrete og akademiske henvisninger samt historiske fakta, mens de øvrige kapitler fremstår som en blanding af noveller og dagbogsberetninger. Genretvivlen opstår, fordi handling, refleksioner, konklusioner, rejseberetninger og interviews blandes i en stor pærevælling. Også identiteten kan man som læser blive i tvivl om. Kapitlerne er båret af en kvindelig jeg-fortæller, og det er ind imellem svært som læser ikke at koble denne fortæller med Suzanne Brøgger.

“Fri os fra kærligheden” er et kampskrift; det er et feministisk manifest af en art, som er skrevet på indignation og drømmen om en anden fremtid. Bogens centrale oprør retter sig mod kærligheden i dens institutionaliserede former – ægteskabet og familien. Forfatteren opfordrer til en mere fri og bevægelig kærlighed baseret på dristighed, leg og generøsitet. Med sin tematik kan værket ses i forlængelse af 1968-oprøret og kvindebevægelsen, og det samme kan efterfølgeren “Kærlighedens veje og vildveje” fra 1975, der fortsætter kritikken af kulturens snærende bånd i en lignende blanding af fiktionsstykker, dagbogssekvenser og erotiske fantasier. Selv tog Brøgger dog afstand fra den organiserede kvindebevægelse, da hun mente, den tog fejl ved at mene, at manden og kvinden skulle være ens.