Creme fraiche, Ja og Transparence

Citat
“Mit hus bevægede sig med forrygende fart gennem et snelandskab. Snefygningen mod ruden, et mikrokosmos af bevægelse og lys, fnug der opstod og roterede omkring lysstrålen fra min stue, altings opståen og opløsning i samme sekund. Hvirvlen mod min rude, en minimælkevej. Sne der både var der og ikke var der. Dette var – og er – det hele. Velkommen nytår!”
“Transparence”, s. 243.

I 1978 udkom romanen “Creme fraiche” som første del af en trilogi omhandlende en unavngiven jeg-person, der er forfatter. Romanen er konstrueret som en rammefortælling, hvor rammen udgøres af en flyrejse fra New York til København. I flyet sidder forfatteren med en såret fod og skriver, og alt imens serveres fortællerens livshistorie, fra hun var omkring 14 og boede i Bangkok og til flyturen tyve år senere. Romanen tematiserer en barn- og ungdom præget af morens psykiske sygdom, et ungdomsliv på kostskole og fortællerens forhold til den ældre mand Max. Erfaringerne har sat sit præg i fortælleren, som insisterer på at leve livet “mindst kedeligt og mest interessant" – uden for de vedtagne ideer om en bestemt livsform.

Andet bind i trilogien bærer titlen “Ja” og er fra 1986. Ja’et er synonymt med fortællerens forlovelse med en mand. Men det, der i første omgang ser ud til at være et kærlighedsforhold fuldt af forløsning, bliver destruktivt for jeg’et, da manden forsøger at forandre fortælleren ved at styre, strukturere og tæmme hende.

26092973

“Transparence” fra 1993 er tredje og sidste bind i serien. Her tager forfatteren på en art åndelig rejse ind i sig selv og ud i verden i selskab med den fallerede musiker Ben og den tibetanske lama Padmesambhawa. De tre har det til fælles, at de beskrives som en slags emigranter i det moderne liv.

Trilogiens afsluttende titel – transparence – er en form for konklusion på fortællerens hidtidige liv. Hvor hun i den første roman hylder den frie kærlighed og erotik og i den anden ender op med at bekende sig til en nærmest religiøs livsforståelse, så handler tredje del om, hvordan forfatterens selv er forsvundet i livseksperimenter og forsøg på at tilpasse sig andres forventninger. Hun er blevet så transparent – gennemsigtig og udvisket -, at hun på det nærmeste er forsvundet. Trilogiens overordnede motiv er, hvordan man kan frigøre sig fra sin opvækst og fra samfundets forventninger og leve et liv i pagt med sig selv og hverdagens nærvær.

Sproget er præget af både hverdagslige gengivelser, filosofiske betragtninger over livet og kærligheden samt psykologiske portrætter. Der er et væld af metaforer – blandt andet dyremetaforer -, og fortællerstemmen er præget af en vilterhed, der giver sig udslag i mange associationer og spring i tid, sted og emne.