Det er en kattedame, der pryder forsiden af “Linda Evangelista Olsen”, der udkom i 2001. Romanen handler da også om en kattedame – eller det vil sige om en kvinde, som har haft indtil flere katte, og hvis mor også var en kat. Nu skal sidstnævnte nok ikke tages helt bogstaveligt, men ligesom mødrene i romanen “Jadekatten” fremstilles som katte, således har også jeg-fortælleren en mor, der opfører sig som en kat. “Hun lavede aldrig mad, for det behøvede hun ikke. Hun åd nemlig sine børn, hvis hun var sulten, for det var det mest praktiske.” (s. 12-13), som det hedder om fortællerens mor, der desuden beskrives som “primært et erotisk princip” (s. 14).
23753804
I sit voksenliv får fortælleren selv en kat. Det sker helt tilfældigt, da hun er 25 år gammel og cykler en tur i byen Løve på Sjælland. Her møder hun en sort kat, som kommer til at være hendes følgesvend i de næste knap tyve år, hvilket viser sig at være et utroligt lykketræf for fortælleren. Blandt andet bliver kvinden klar over, hvor usundt et forhold, hun på et tidspunkt er i – ikke fordi hun bliver opmærksom på, hvordan manden behandler hende, men fordi hun ser, hvor dårligt han behandler katten. På den måde bliver katten katalysator for fortællerens evne til at sætte grænser.
Ligeledes bliver katten et spejl på fortællerens forhold til hendes mor – katten, som kvinden derigennem får adgang til bedre at forstå. Til gengæld har kvinden svært ved at sætte grænser for katten, fordi den efterhånden bliver som hendes barn, eller måske nærmere som en del af hende, så da fortælleren faktisk møder en sød mand og får barn med ham, er hun fuld af dårlig samvittighed over for katten, der nu bliver forvist fra soveværelset.
Tematisk kommer romanen omkring emner som: moderskab, svigt, kærlighed, død, litteratur og identitet, og værkets hovedmotiv er, hvordan man kan frigøre sig fra sin opvækst og skabe en tilværelse, der er tro over for ens selv.