Sølve

Den vestsjællandske landsby Løve er afsæt for værket “Sølve” fra 2006. Det er den by, Suzanne Brøgger har boet i de sidste mange år, og i romanen fortæller hun områdets historie. Helt tilbage til det 12. århundrede og opbygningen af Antvorskov Kloster bringer Brøgger læseren – og helt frem til nutiden tager hun os igen og tilbyder indsigt i de mennesker, der bebor området. Undervejs tager Brøgger læseren med på en snak om livet på landet, og hvordan det har udviklet sig, om globalisering og politik, om de danske børns manglende interesse for lærdom, moderne børneopdragelse og manglen på fællesskab. Og hun kommer selvfølgelig også omkring sin egen opvækst og familie og den mangel på omsorg og overskud, som hun led under.

26897548

Brøgger møder sin verden åbent, fordomsfrit og analytisk, og det er på den måde, hun serverer den for sine læsere i “Sølve”. Om det er landbefolkningens originaler som Hartvig Sild, Marie Murer og Jørgen Tommeltot, så skildrer hun dem med kærlighed og nysgerrighed. Ligeledes beskriver hun den unge palæstinensiske kvinde Yasmin, som har gået i skole med Brøggers datter. Da de nogle år efter afsluttet skolegang møder Yasmin, der nu bærer tørklæde og er blevet gift med en palæstinensisk økonom fra Libanon, hedder det: “Jeg kan ikke umiddelbart vurdere, om Yasmin eller min pige vil få det bedste liv. Om det er bedst at eksperimentere med sin ungdom eller at få den hurtigst muligt overstået for at komme til sagen” (s. 141).

Som i flere af Brøggers andre værker, heriblandt “Fri os fra kærligheden”, er “Sølve” et genrehybridt værk. Der er optegnelser fra hverdagen, politiske kommentarer, egnshistorie, notater til læste bøger, madopskrifter og så videre. På den måde viser Brøgger, at alting hænger sammen – det politiske og det private, den store historie og den lille hverdagslige. Intet er for småt til at blive skrevet om og lignet med verdenshistoriske begivenheder. Samtidig giver fortællingerne om landbefolkningens originaler associationer til en forfatter som Bent Vinn Nielsen, men også til Jens Smærup Sørensens værk ”Evigt i tiden” (2023).