Beslægtede forfatterskaber

Der er én dansk kvindelig forfatter, det især er relevant at sammenligne Suzanne Brøggers forfatterskab med – nemlig Karen Blixen. Et centralt tema hos begge er kritikken af ægteskabet og dræbende strukturer, og ligeledes foregår begges værker ofte i en global virkelighed. Desuden har begge forfattere i høj grad brugt deres eget liv som afsæt for deres fortællinger. Brøgger iscenesætter for alvor sig selv i værker som ”Creme fraiche” og ”Koral”, og sidstnævnte bærer da også undertitlen ”Romanbiografi”. Blixen satte ligeledes sit liv i scene, da hun i 1931 kom hjem fra Afrika og skrev romanen ”Den afrikanske farm”.

Andre danske forfattere, der arbejder med en sådan iscenesættelse, er Peter Høeg og  Madame Nielsen – sidstnævnte har ligefrem taget livet af sig selv i kunstens navn, og har undertiden optrådt  og optræder nu enten som Das Beckwerk, men i dag møder vi ham primært som eller Madame Nielsen.

Også norske Linn Ullmann er værd at drage paralleller til – ikke mindst romanen ”De urørlige”, hvor forfatterinden tematiserer sin opvækst hos kunstnerforældrene Liv Ullmann og Ingmar Bergman.

Blandt andre forfattere, der som Brøgger beskæftiger sig med psykisk sygdom, kan nævnes Marie Cardinal, der i ”Ord som forløser” også netop fremhæver skriften som forløser i forhold til psykiske traumer, og også Sylvia Plaths ”Glasklokken” og Amalie Skrams ”Professor Heieronimus” bør fremhæves i denne forbindelse.

Familien er et centralt tema hos flere andre kvindelige forfattere. Christina Hesselholdts roman ”I familiens skød” tager den moderne familie under behandling, og i Jytte Borbergs roman ”Skråskrift” beskrives en kvindes kamp for et liv trods opvæksten hos en totalt dominerende mor, der har søgt at kvæle ethvert tilløb til selvstændighed og uafhængighed hos hende – som også Liane gør overfor sin datter Zeste i Brøggers roman ”Jadekatten”. Også Elfriede Jelinek skriver psykologiske portrætter af kvinder, og i “Spillelærerinden” skildres en kvinde, der er voldsomt domineret af sin mor, og som søger sin egen identitet igennem et sadomasochistisk forhold til en elev. Flere af Brøggers karakterer eksperimenterer også med erotikken og seksualiteten i et forsøg på at blive frie.

Sluttelig skal slægtskabet med Pablo Llambías fremhæves. Begge skriver fra en dobbeltposition som dokumentarister og digtere, og begge tager gerne virkeligheden under kritisk og kærlig behandling. Ifølge Llambías har han altid været fascineret af Brøgger – en fascination der i 2009 gav sig udslag i en gen- og omskrivning af Brøggers “Kærlighedens veje og vildveje”, hvor Llambías gav mandekønnets perspektiv på kønnet og kærligheden.