Brorsons sidste værk, ”Svane-Sang”, indeholder 70 salmer og arier, hvoraf to er oversættelser. Indlevelsen i Jesus’ liv er gennemgående, og mange af salmerne bruger et scenisk fortællende greb, som her i ”Kierligheden kunde for ingen Ting det bære”:
”Jeg, sagde han, paatager
Mig Adams Kiød og Plager,
Synd og Nød.
Her er jeg i Steden
At lide Dom og Død”
Brorson så at sige gennemskriver begivenheder fra Det Nye Testamente og lægger sig tæt op ad Jesus’ oplevelser. Citatet kredser om (Brorsons udlæggelse af) Jesus’ tanker om at påtage sig menneskets synder: At stå i stedet for Adam, som fik mennesket udvist fra Paradis, og via sin totale selvopofrelse at frelse mennesket fra arvesynden. Via det indskudte ”sagde han” muliggør teksten at skrive om Jesus i førsteperson. I ”En Paaske-Sang” er hele salmen skrevet i førsteperson, og i nedenstående strofe er identifikationen med Jomfru Maria, der forgæves leder efter Jesus ved graven, efter han er genopstået:
”O! maatte jeg kun vide
Saasant, til hvilken Side
De har min Herre lagt;
Jeg hented’ ham med Magt.
Hvor skulde min Taare
Da salve dig paa Baare,
Og sige dig: God Nat,
Min ævig søde Skat!”
Her ses en psykologisk vinkling af situationen, hvor Maria står ved sin søns grav, og på den måde søger teksten ind i den universelle sorg, som tabet af en søn udgør, samtidig med at sorgen personliggøres: I Brorsons univers skal man ikke se Jesus’ død symbolsk og distanceret, men følelsesmæssigt sætte sig ind i den lidelse, han ifølge Bibelen gennemlevede for menneskets skyld.
”Svane-Sang” kan læses som den ældre Brorsons længsel efter det Paradis, han tror på, man møder efter døden. Om Det Ny Jerusalem (Paradis) står der i ”Johannes’ Åbenbaring”, som er sidste bog i Det Nye Testamente, at Gud: ”vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet”. En lignende opfattelse af det jordiske og det himmelske liv, hvor lidelse og sorg tilhører livet, mens sorgernes ophør og evig glæde vil følge efter døden, finder man hos Brorson. Når livet er slut, kan man – endelig – sige ”Verden glædelig: Farvel!” for at forenes med Gud i Paradis.