Da Brorson var præst, begyndte han at skrive salmer til menigheden, som i første omgang udkom i små hæfter. I 1739 blev de imidlertid samlet i bogen ”Troens rare Klenodie”, som på nudansk ville lyde noget i retning af ”troens sjældne genstand”. Den består af ikke mindre end 274 salmer og er et hovedværk inden for den danske pietisme. En del af salmerne er oversat fra tysk, men disse falder naturligt ind blandt Brorsons originaltekster, da hans let genkendelige toneleje også skinner igennem, når han oversætter.
”Troens rare Klenodie” er opbygget, så salmerne tilsammen tegner en bevægelse gennem forskellige psykologiske faser frem mod troserkendelsen. Samtidig intensiveres rytmen gradvist. På den måde er samlingen ikke blot en række salmer, men kan i høj grad læses som et stramt komponeret værk, hvor omdrejningspunktet er at lede den enkelte frem til foreningen (nogle gange beskrevet i ægteskabelige termer og med nærmest erotiske undertoner) med Jesus og Gud.
Vækkelsen eller omvendingen til ”den sande tro”, som både betød meget for Brorson personligt, og som spillede en stor rolle i pietismen, kan derfor ses som et hovedtema i flere af salmerne. Videre i tråd med pietismen er et meget karakteristisk træk ved ”Troens rare Klenodie”, at der i høj grad er fokus på det personlige gudsforhold, hvilket bl.a. kommer til udtryk i, at mange af salmerne har et jeg, som her i salmen ”Hvorledes skal jeg møde”:
”Hvor har du milde hierte
Dog ingen møye spart,
At dempe all den smerte,
Som klemte mig saa haart,
Da jeg i mørkheds sæde
Og satans rige sad,
Da komst du selv, min glæde,
Og giorde mig saa glad.”
Dette ’jeg’ i salmedigtningen var aldrig før set på denne måde i dansk sammenhæng og giver flere steder associationer til en kærlighedssang mellem to elskende. Det er det for så vidt også, for kærligheden til Jesus, der fremstilles som kærlig og mild, er overstrømmende og lidenskabelig: da jeget ’møder’ Jesus, eller med andre ord oplever en kristen vækkelse, forsvinder en stor, næsten fysisk beskrevet smerte. Mødet med troen beskrives som livsomvæltende og frisættende for den trængte sjæl, og på den måde drager Brorson et psykologisk aspekt ind i salmedigtningen.