Tematisk kredser mange af Ina Bruhns romaner om gymnasietiden. Hun skriver om overgangen fra barn til voksen – for det meste om unge fyre på vej til at blive voksne. Det gælder de tre første romaner, men for så vidt også ”Min fucking familie” og de to bøger i serien Genstart. I ”Dame, knægt, joker” fra 2003 og ”Den anden bror” fra 2004 har hun flere fortællere, så synsvinklen veksler, men det er stadig gymnasietiden, der er i centrum. Bruhn skriver handlingsmættede historier, der fastholder læseren og giver rig mulighed for identifikation. Sproget er præcist, legende og nuanceret. Måden, plot og fortælling er skruet sammen på, vidner om hendes filmiske baggrund – det er økonomisk og tempofyldt.
Hendes bøger handler om unge i krise. Det handler om alt det, der rører sig, når man er på vej til at blive voksen – kærlighed, venskab, identitet, ensomhed, køn, tid og død.
I de senere bøger finder man en mere udtalt leg med genrer. Bruhn skriver realistiske ungdomsbøger, men med et touch af noget andet. Det gælder både ”Min fucking familie”, der iblander ungdomsromanen krimitræk og ”Anna for altid”, hvor ungdomsroman og sci-fi mikses. Serien ”Genstart” er også en genreblanding. Den er en ungdomsromanserie iblandet effekter og temaer fra krimien. Bogserien er desuden inspireret af tv-mediets manuskriptskrivning. Ina Bruhn har været hovedforfatter og tovholder på projektet. Hun har skrevet to af seriens seks bøger, og Caroline Ørsum og David Meinke har hver skrevet to bøger i serien.
Ina Bruhns bøger genrebestemmes typisk som ungdomsbøger – bøger, der især henvender sig til de ældste elever i folkeskolen, men flere af hendes bøger placerer sig i feltet mellem ungdoms- og voksenlitteratur. Det gælder især hendes seneste roman ”Anna for altid”, men også ”Min fucking familie”. Bøgerne er psykologisk indsigtsfulde og byder begge på hemmeligheder, der skal opklares både af hovedperson og læser. De taler de unges sprog og byder på direkte identifikation, men indeholder også en filosofisk overbygning, der italesætter mere eksistentielle temaer. Om ungdomsbogen som genre, siger Bruhn: ”Jeg sætter mig ikke til computeren for at skrive om mennesker, der har en bestemt ALDER. Jeg skriver om mennesker, der har nogle bestemte problemer, relationer, udviklingspotentialer etc. Så jeg sidder aldrig og tænker: ”Øhj, hvordan mon nutidens teenagere føler og taler?” Det rager mig faktisk langsomt, for at være helt ærlig.” (Boggnasker.dk: Miniinterview med Ina Bruhn. 2010-05-08.).