ina bruhn
Foto: Sif Meinke

Ina Bruhn

cand.mag. Maria Roslev, iBureauet/Dagbladet Information. 2013.
Top image group
ina bruhn
Foto: Sif Meinke
Main image
Bruhn, Ina
Foto: Fortællingen.dk

Indledning

Ina Bruhn er en kendt forfatter blandt unge læsere – ikke mindst fordi hendes bøger læses flittigt i skolerne. 10 ungdomsbøger har hun bedrevet indtil videre. I 2010 modtog hun sin første pris for forfatterskabet – Kommunernes skolebiblioteksforenings forfatterpris. En pris hun fik for at have ydet et særligt bidrag til børns og unges læseoplevelser. Bruhns bøger er vedkommende og velskrevne, og hendes filmiske fortællerstil vidner om, at hun også skriver til tv, film og teater.

 

51983467

Blå bog

Født: Roskilde i 1971.

Uddannelse: Cand.mag. i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet.

Debut: I morgen eller en anden dag. Høst & søn, 1995.

Litteraturpriser: Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris, 2010.

Seneste udgivelse: Steffi & Saphir. Høst, 2015. (Hestene på Ponygården, 4).

Inspiration: Hun beundrer forfatterne Bjarne Reuter, Astrid Lindgren, Lars Saabye Christensen, Jonas Gardell, Douglas Coupland, John Irving og Stephen King.

 

Artikel type
boern

Baggrund

”I tror vel ikke på en lykkelig slutning? Efter alt, hvad jeg har vist jer, sidder der vel ikke et par naive idioter blandt jer og regner med, at bare fordi jeg har været sød ved Karen-Inge og min håbløse onkel i ti minutter, så ender det her godt? Skal jeg endnu en gang bevise, at jeg knap nok er et menneske, men et kar af ondskab, der skvulper over, hver gang nogen støder ind i mig?”
”Min fucking familie”, s. 196.

At Ina Bruhn i dag også lever af at skrive til både tv, film og teater lå ikke umiddelbart i kortene, eftersom hun udgav sin første roman, før hun overhovedet begyndte at læse film- og medievidenskab på Københavns Universitet. Kun 21 år gammel debuterede hun som forfatter med novellen ”Av, min næse” i antologien ”Collage – unge tanker i tekst & billeder”. Novellen skrev hun, fordi hun kedede sig. Hun fortæller: ”Novellen kom vel delvist af kedsomhed ... jeg var lige flyttet hjemmefra og havde ikke noget tv – og savnede nok at beskæftige mig med ord og tekst på en eller anden måde. Så en aften satte jeg mig og skrev novellen.” (Maria Roslev: Mailinterview med Ina Bruhn. Forfatterweb, juni 2013).

Hendes romandebut ”I morgen eller en anden dag” kom i 1995 – en fortælling, der voksede ud af novellen. Siden er forfatterskabet bare vokset og vokset.

Før Ina Bruhn blev forfatter, var hun læser. Hun er født og opvokset i Roskilde, hvor barndommen gik med at læse bøger. Særligt en bog var skelsættende for hende. Hun fortæller: ”Jeg var læser – meget læser – før jeg blev forfatter. Jeg fik læst ”Brødrene Løvehjerte” op og læste den også selv. Den gjorde et uudsletteligt indtryk.” (Maria Roslev: Mailinterview med Ina Bruhn. Forfatterweb, juni 2013).

Selv har hun stadig til gode at skrive i fantasy-genren, men det kan være det kommer – og endda med en helt ny vinkel, for som hun fortæller: ”så har jeg længe luret på en fantasy-western. Synes det er på tide at hive fantasy-genren ud af middelalderen, og jeg ELSKER westerns.” (Maria Roslev: Mailinterview med Ina Bruhn. Forfatterweb, juni 2013).

Udover at skrive bøger er Ina Bruhn altså også manuskriptforfatter – både på tv-serier og film. Det er det, hun lever af. Hun har blandt andet skrevet til tv-serierne ”Nikolaj og Julie” og ”Jesus og Josefine”, og hun har skrevet manuskript til filmene ”Den store dag”, ”Lotto”, ”Guldhornene” og ”Karlas Kabale”. Hvor manuskripterne er en vej til penge, er bøgerne udelukkende skrevet af lyst: ”Mine ungdomsbøger skriver jeg af lyst, for jeg tror, at det er enormt vigtigt, at man beholder noget skrivearbejde i sit liv, som man har det sjovt med.” (Maria Eriksen Britt: Ina Bruhn: Det hele startede med bøgerne. Fortællingen.dk, juni, 2010).

I morgen eller en anden dag

”Han får lagt mig ned i sengen og hiver tæppet over mig. ”Det hele er bare sådan noget lort.” ”Det bliver bedre i morgen.” ”Gør det?” ”I morgen eller en anden dag,” siger Mikkel og går selv i seng. I morgen eller en anden dag. Jeg trækker vejret dybt og falder langsomt til ro.”
”I morgen eller en anden dag”, s. 127.

Ina Bruhns debutroman ”I morgen eller en anden dag” fra 1995 handler om 17-årige Johannes, eller Jo, som han hedder blandt venner. Vi følger ham i slutningen af gymnasiet, igennem eksaminerne og til studenterfesterne, der kommer bagefter. Jo er som så mange andre gymnasieelever i 3.g ved at være godt og grundigt skoletræt, men hans bedste ven Mikkel holder fanen højt for dem begge og sørger for, at de både får lavet lektier, får læst til studentereksamen og kommer sikkert hjem fra festerne.

Venskabet sættes imidlertid på en prøve, da Jo bliver kærester med sin drømmekvinde – Johanne. Det er svært at fordele sol og vind lige, og hovedpersonen kæmper med at virke lige så nærværende over for sin bedste ven som tidligere. Det lykkes ikke altid lige godt for ham – især ikke fordi han konstant tolker og overfortolker vennens udsagn, pauser og stilhed. Bruhns beskrivelse af hovedpersonens tvivl er meget præcise. At være god nok er for de fleste unge netop det afgørende og en konstant frygt.

Hovedpersonens største krise indtræder, da gymnasiet slutter. Det han har længtes efter, synes pludselig som et stort tab. Alle andre har travlt med at komme videre med arbejde og uddannelse. Jo derimod vil helst stoppe tiden, så alle ville blive ved med at være, som de altid havde været.

Hovedpersonens melankoli og vrede over, at tiden forandrer alle på nær ham, kulminerer i en central slapstickagtig scene, der udspiller sig i København, hvor han fester sammen med vennerne Mikkel og Torben. Midt i festen stikker Jo af for at gøre et sidste desperat forsøg på at vinde Johanne tilbage i en scene, der vidner om Bruhns filmiske uddannelse. I det hele taget findes der flere filmiske referencer i romanen både på indholdsplanet og rent stilistisk. Derudover beskrives romanens omdrejningspunkt – gymnasietiden – både omhyggeligt og detaljeret.

”I morgen eller en anden dag” er en realistisk ungdomsbog fra dengang smartphones og Facebook ikke var centrum i de unges liv. Det er en velskrevet fortælling om venskab, om ung kærlighed og om tiden.

Min fucking familie

”Se, det er mig. Det er det, jeg vælger at vise jer. Mig, der råbende og bandende rasler hen over gruset på en ambulancebåre, mens min mor løber ved siden af.
Ser I de to ambulancefyre veksle blikke hen over min sprællende krop? Det her bliver en af de historier, der kan fortælles videres til kollegerne.(...)
Og se lige min mor! Et styk hidsig tranlampe med farvet hår og nedringet patværk, der rynker i midten.”
”Min fucking familie”, s. 7.

Ina Bruhns sjette ungdomsroman ”Min fucking familie” fra 2009 er et portræt af Nina, der foretrækker at blive kaldt Christoffer. Nina er født i den forkerte krop. Hun er en meget vred dreng gemt i en pige. Romanen skydes i gang med en direkte læserhenvendelse og et mislykket selvmordsforsøg. Dermed er startskuddet gået til et vildt familiedrama, der gemmer på utroskab, voldtægt, incest, pyromani, mord og mere til. Fortællerstemmen ulmer af vrede – en vrede, der driver ud i sætningerne og sætter skub i handlingen.

Vreden er ifølge hovedpersonen nedarvet i generationer. Den har rødder tilbage til en tiptipoldemor, der tog livet af uønskede spædbørn i en spand med vand og en tiptipoldefar, der var slavehandler, så med en mor, der i den grad har svigtet med druk, hor og skodmænd og en slægtshistorie, der driver af ondskab, må man sige, at Christoffer har grunde nok til sin vrede.

27646727

I begyndelsen af romanen samles den nulevende familie Svendsen til Christoffers mormors fødselsdag i den overdådige nordsjællandske villa, som bliver romanens ramme. Det er her til familiefesten, at alle skeletterne langsomt begynder at rasle ud, og sammenhængene familiemedlemmerne imellem afsløres bid for bid. Hvem, der er far til hvem, hvem, der er søskende og hvem, der har slået hvem ihjel, skal ikke afsløres her, men det hele går op til sidst.

Familien Svendsen har så mange skeletter i skabene, at det næsten bliver for meget. Og så alligevel ikke. Det hele fortælles så indlevende, realistisk og med en bidende humor, at man tror på det. Fortællerstemmen insisterer på at tale direkte til læseren, og det både forfører og involverer. Sproget er skarpt, humoristisk og poetisk.

Bruhns filmiske fortællerstil gør ”Min fucking familie” til en ungdomsroman med et højt tempo og et veldrejet plot.

 

Anna for altid

”Det er et hjerte, skåret ud i den ældgamle bark. Han gjorde det i går, og træet nedenunder er stadig lysende gult. ”Kan du se det?” Jeg nikker. Egen har lukket arret med mørkere træ, men jeg kan tydeligt se det hjerte, som Michael skar for niogtyve år siden. Ordene inden i i hjertet er der også stadig. Anna for altid. Det har han skrevet til mig.”
”Anna for altid”, s. 340.

Ina Bruhns roman fra 2012 ”Anna for altid” handler igen om gymnasietiden, men til forskel fra mange af hendes tidligere romaner er hovedpersonen denne gang en pige. Anna er netop vendt tilbage fra et år i Atlanta i USA, hvor hun har boet, kort gået på High School, været dopet af sin psykiaters ordineringer og brugt alle sine kræfter på at læge fysiske som psykiske sår fra en brandulykke, hvor hun mistede begge sine forældre. En umulig opgave selvfølgelig. Sorgen flytter da også med til den nye andelslejlighed, som onkel Walter, hendes eneste tilbageværende familie, har købt til hende. Hun skal begynde i gymnasiet, bo alene og i det hele taget klare sig selv. Walter gør sit bedste for at vejlede hende, men han er bedst til at styre hendes økonomi og arv og evner ikke omsorgsdelen.

29529450

Anna ved fra begyndelsen, at hun får svært ved at passe ind sammen med de nye klassekammerater. Hun kan umuligt dele glæden, festerne og begejstringen for alt det nye og fremtiden. Derudover tynges hun af slørede og upræcise erindringer fra en barndom, som hun føler var præget af mobning og ensomhed. Men hun overraskes. Karla, der igennem gymnasietiden bliver hjerteveninde, åbner for noget, der minder om et normalt gymnasieforløb, og især åbner hun vejen til Annas hjerte – og erindring. Og det er overraskende, hvad der gemmer sig der – både for læseren og Anna selv.

”Anna for altid” falder i fire dele, hvor de to første giver et inderligt og detaljeret portræt af en ung piges sorg og ensomhed, hendes venskab og kamp med den første kærlighed. De to følgende dele byder på et genreskifte – og det socialrealistiske bevæger sig mere i retning af sci-fi-genren. Alt er nemlig ikke, hvad det udgiver sig for. Det gælder både onkel Walter og omstændighederne omkring branden. Mere skal ikke afsløres her, men man kan roligt sige, at 3. og 4. del giver ungdomsromanen en filosofisk overbygning, der konkret behandler eksistentielle temaer som evigt liv, tid, gentagelser og døden.

Genrer og tematikker

Tematisk kredser mange af Ina Bruhns romaner om gymnasietiden. Hun skriver om overgangen fra barn til voksen – for det meste om unge fyre på vej til at blive voksne. Det gælder de tre første romaner, men for så vidt også ”Min fucking familie” og de to bøger i serien Genstart. I ”Dame, knægt, joker” fra 2003 og ”Den anden bror” fra 2004 har hun flere fortællere, så synsvinklen veksler, men det er stadig gymnasietiden, der er i centrum. Bruhn skriver handlingsmættede historier, der fastholder læseren og giver rig mulighed for identifikation. Sproget er præcist, legende og nuanceret. Måden, plot og fortælling er skruet sammen på, vidner om hendes filmiske baggrund – det er økonomisk og tempofyldt.

Hendes bøger handler om unge i krise. Det handler om alt det, der rører sig, når man er på vej til at blive voksen – kærlighed, venskab, identitet, ensomhed, køn, tid og død.

I de senere bøger finder man en mere udtalt leg med genrer. Bruhn skriver realistiske ungdomsbøger, men med et touch af noget andet. Det gælder både ”Min fucking familie”, der iblander ungdomsromanen krimitræk og ”Anna for altid”, hvor ungdomsroman og sci-fi mikses. Serien ”Genstart” er også en genreblanding. Den er en ungdomsromanserie iblandet effekter og temaer fra krimien. Bogserien er desuden inspireret af tv-mediets manuskriptskrivning. Ina Bruhn har været hovedforfatter og tovholder på projektet. Hun har skrevet to af seriens seks bøger, og Caroline Ørsum og David Meinke har hver skrevet to bøger i serien.

Ina Bruhns bøger genrebestemmes typisk som ungdomsbøger – bøger, der især henvender sig til de ældste elever i folkeskolen, men flere af hendes bøger placerer sig i feltet mellem ungdoms- og voksenlitteratur. Det gælder især hendes seneste roman ”Anna for altid”, men også ”Min fucking familie”. Bøgerne er psykologisk indsigtsfulde og byder begge på hemmeligheder, der skal opklares både af hovedperson og læser. De taler de unges sprog og byder på direkte identifikation, men indeholder også en filosofisk overbygning, der italesætter mere eksistentielle temaer. Om ungdomsbogen som genre, siger Bruhn: ”Jeg sætter mig ikke til computeren for at skrive om mennesker, der har en bestemt ALDER. Jeg skriver om mennesker, der har nogle bestemte problemer, relationer, udviklingspotentialer etc. Så jeg sidder aldrig og tænker: ”Øhj, hvordan mon nutidens teenagere føler og taler?” Det rager mig faktisk langsomt, for at være helt ærlig.” (Boggnasker.dk: Miniinterview med Ina Bruhn. 2010-05-08.).

Beslægtede forfatterskaber

Generelt gælder det for Ina Bruhns romaner, at hun skriver indsigtsfulde portrætter af unge. Hun skriver om livet, som det er, og skriver om det, der gør ondt. Den tendens findes bredt i dansk ungdomslitteratur for øjeblikket. Forfattere som Sanne Søndergaard, Sanne Munk Jensen, Ronnie Andersen og Anders Johansen skriver også barske ungdomshistorier. De tager ungdommen og dens problemer alvorligt.

Stilistisk og sprogligt har ”Min fucking familie” og Ronnie Andersens debutroman ”Date med en engel” mere til fælles. Begge forfattere er inspireret af filmens sprog og skriver filmsproget direkte ind i handlingen. Deres hovedpersoner er begge filmfreaks, der fortæller om deres barske liv, som var det en film. Desuden har både Bruhn og Ronnie Andersen et veludviklet øre for unges sprog, og de skriver begge knivskarpe replikker, der giver bidende og humoristiske dialoger, som skyder handlingen derudad.

”Min fucking familie” trækker også tråde til dogmeinstruktør Thomas Vinterbergs film ”Festen”. Både i film og roman er familiefesten scenen, hvor alle løgne og skeletter rasler ud af skabene, og selvom hovedpersonerne i henholdsvis film og roman har meget forskellig alder og ikke deler samme kønsdilemma, så deler de det at være ud af en familie, der under overfladen er mere end almindelig dysfunktionel. Mord, misbrug, utroskab, ægte og uægte børn og søskende gemmer sig bag familiernes pæne facader.

En af Bruhns erklærede litterære helte er John Irving. Han skriver store, brede og plotdrevne romaner. Bruhn skriver tilsvarende plotdrevet, så selv om de to er langt fra hinanden tematisk og genremæssigt, deler de forkærligheden for den store fortælling. Hvor Irving er en varm fortaler for plot, begynder Bruhn sine fortællinger med karakteren. Hun siger: ”Jeg starter altid med karaktererne, og så kommer miljø/sted og plot bagefter.” (Maria Roslev: Mailinterview med Ina Bruhn. Forfatterweb, juni 2013.)

 

Bibliografi

Romaner

Bruhn, Ina:
I morgen eller en anden dag. Høst & søn, 1995.
Bruhn, Ina:
To skridt og et lysår. Høst & søn, 1996.
Bruhn, Ina:
I år er alting anderledes. Høst & søn, 1999.
Bruhn, Ina:
Dame, knægt, joker. Høst & søn, 2003.
Bruhn, Ina:
Den anden bror. Høst & søn, 2004.
Bruhn, Ina:
Vilde veje til øen. TV2, 2008.
Bruhn, Ina:
Min fucking familie. Høst & søn, 2009.
Meinke, David, Caroline Ørsum og Ina Bruhn:
Ordenen. Høst & søn, 2011.
Bruhn, Ina:
Anna for altid. Høst & søn, 2012.

Serien Genstart

Bruhn, Ina:
Gennem nattens gader. Genstart 1. Høst & søn, 2009.
Bruhn, Ina:
Under englens vinger. Genstart 4. Høst & søn, 2009.

Serien Hestene på Ponygården

Bruhn, Ina:
Ditte & Lady. Høst, 2013. (1).
Bruhn, Ina:
Sofie & Alvar. Høst, 2014. (2).
Bruhn, Ina:
Maja & Dancer. Høst, 2014. (3).
Bruhn, Ina:
Steffi & Saphir. Høst, 2015. (4).

Noveller

Bruhn, Ina:
Av, min næse. I novellesamlingen: Collage: unge tanker i tekst & billeder, red. af Lene Bjerg og Ulrik T. Skafte. Høst & søn, 1992.
Bruhn, Ina:
De velinformerede. I novellesamlingen: City: Noveller om unge i storbyen, red. af Anne Mørch Hansen. Høst & søn, 1999.

Drama

Bruhn, Ina:
Dage som døde. Gråsten, 2006.
Bruhn, Ina:
Kvindelist og mandefald. Gråsten, 2006.
Bruhn, Ina:
Med liv i egne hænder. Gråsten, 2006.
Bruhn, Ina:
Jorden er giftig. Gråsten, 2007.

Om forfatterskabet

Artikel

Larsen, Steffen:
Jeg tænker kun på at underholde mig selv. Tidsskrift: Børn & bøger, Årg. 63, nr. 4, 2010.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Ina Bruhn

Kilder citeret i portrættet

Britt, Maria Eriksen:
Ina Bruhn: Det hele startede med bøgerne. Fortællingen.dk, juni, 2010.
Roslev, Maria:
Mailinterview med Ina Bruhn. Forfatterweb, juni 2013.