Ina Bruhns debutroman ”I morgen eller en anden dag” fra 1995 handler om 17-årige Johannes, eller Jo, som han hedder blandt venner. Vi følger ham i slutningen af gymnasiet, igennem eksaminerne og til studenterfesterne, der kommer bagefter. Jo er som så mange andre gymnasieelever i 3.g ved at være godt og grundigt skoletræt, men hans bedste ven Mikkel holder fanen højt for dem begge og sørger for, at de både får lavet lektier, får læst til studentereksamen og kommer sikkert hjem fra festerne.
Venskabet sættes imidlertid på en prøve, da Jo bliver kærester med sin drømmekvinde – Johanne. Det er svært at fordele sol og vind lige, og hovedpersonen kæmper med at virke lige så nærværende over for sin bedste ven som tidligere. Det lykkes ikke altid lige godt for ham – især ikke fordi han konstant tolker og overfortolker vennens udsagn, pauser og stilhed. Bruhns beskrivelse af hovedpersonens tvivl er meget præcise. At være god nok er for de fleste unge netop det afgørende og en konstant frygt.
Hovedpersonens største krise indtræder, da gymnasiet slutter. Det han har længtes efter, synes pludselig som et stort tab. Alle andre har travlt med at komme videre med arbejde og uddannelse. Jo derimod vil helst stoppe tiden, så alle ville blive ved med at være, som de altid havde været.
Hovedpersonens melankoli og vrede over, at tiden forandrer alle på nær ham, kulminerer i en central slapstickagtig scene, der udspiller sig i København, hvor han fester sammen med vennerne Mikkel og Torben. Midt i festen stikker Jo af for at gøre et sidste desperat forsøg på at vinde Johanne tilbage i en scene, der vidner om Bruhns filmiske uddannelse. I det hele taget findes der flere filmiske referencer i romanen både på indholdsplanet og rent stilistisk. Derudover beskrives romanens omdrejningspunkt – gymnasietiden – både omhyggeligt og detaljeret.
”I morgen eller en anden dag” er en realistisk ungdomsbog fra dengang smartphones og Facebook ikke var centrum i de unges liv. Det er en velskrevet fortælling om venskab, om ung kærlighed og om tiden.