Baggrund

Citat
”Snart er der tavshed, snart rejser den gamle kvinde sig, snart gør Dinesen det også, og derefter ser han en hestevognskærre, fyldt til randen med lig, hvis ene hjul bumper hen over kraniet på en af de dræbte kommunarder. Eller måske var han bare hårdt såret og ikke død endnu, da fælgen knuste hjerneskallen? De regeringstro borgere, der nysgerrigt ser på, griner. Kærrens kusk griner. Dinesen græder.”
”Ild og blod”, s. 468.

Tom Buk-Swienty er født den 19. juli 1966 i Eutin i Tyskland, men flyttede som 4-årig til Sønderborg i Sønderjylland, tæt på den slagmark, som danner bagtæppe i flere af hans historiske bøger. Her voksede han op.

Lige siden han var barn, har han været interesseret i historie og drømt om at blive forfatter. På sin hjemmeside fortæller han: I mit barndomshjem havde vi en mystisk kuffert stående oppe på loftet –”morfars kuffert”. I kufferten gemte der sig stakke af tætskrevne notesbøger med noveller, som min morfar i sin ungdom havde skrevet, men aldrig fik udgivet. Hans forfatterdrøm blev min drøm, og også jeg begyndte at fylde det ene hæfte efter det andet. Til mit held havde jeg i folkeskolen to pragtfulde dansklærere, der generøst opmuntrede mig til at skrive løs.

Som barn elskede han at lege krig med sine små legetøjssoldater. Krigen var i hans bevidsthed både fascinerende, men også forbundet med stor rædsel, ikke mindst præget af farfarens historier. Under 2. Verdenskrig var farfaren blevet sendt fire år til Østfronten som tysk soldat. Da Buk-Swientys tur kom til at skulle aftjene sin værnepligt, var det krigsmodstanden, der vandt over den barnlige fascination, og han aftjente værnepligten som militærnægter ved Sønderborg Slot.

I 1992 blev Buk-Swienty cand.mag. i Historie og amerikanske samfundsstudier fra Københavns Universitet og University of California og begyndte herefter at arbejde som freelancejournalist for forskellige dagblade. I 1994 flyttede han med sin familie til USA og fungerede i årene 1996-2005 som Weekendavisens USA-korrespondent. Undervejs rejste han Amerika tyndt og skrev flere bøger, deriblandt rejseberetningen ”Amerika Maxima” fra 2002 og ”Det sidste hus på prærien” fra 2006, som er en samling af reportageartikler.

I 2005 rejste familien tilbage til Danmark, hvor Tom Buk-Swienty blev ansat som lektor i journalistik ved Syddansk Universitet, indtil han i 2010 besluttede sig for at blive forfatter på fuld tid.

I 2014 blev han adjungeret professor på Syddansk Universitet. Privat er han gift med kommunikationsrådgiver Annette Buk-Swienty, som han har to børn med. Parret er bosat i Odense.