”Women” fra 1978 (”Kvinder”, 1994) følger Bukowskis alter ego Chinaski i tiden efter, at han har kvittet jobbet i postvæsenet og er blevet forfatter på fuld tid i starten af 1970’erne. Hans bøger om druk og hor er efter en periode med kultstatus og begrænset udbredelse endelig begyndt at sælge, og det betyder afslutningen på næsten fire års ufrivilligt cølibat. For selvom Chinaski er midt i halvtredserne og absolut ikke er nogen skønhedsåbenbaring med sin fede vom og en hud, der er rødsprængt af druk, så flokkes unge kvinder alligevel omkring ham. De står i kø efter hans digtoplæsninger, de vedlægger nøgenbilleder i deres breve og nogen gange kommer de bare forbi med en six-pack i hånden og byder sig til. Chinaskis nyfundne status som berømthed gør ham nemlig interessant for det andet køn, og han udnytter alle muligheder for nye seksuelle erobringer til det yderste.
Det løse liv er dog ikke uden sine omkostninger. Til sidst i romanen får Chinaski et gevaldigt anfald af bondeanger over den måde, som han har behandlet de mange kvinder i sit liv på. Derfor vælger han udelukkende at koncentrere sig om den 25 år yngre Sara, der har mere at byde på end bare sex.
På overfladen kan ”Women” godt virke som en monoton omgang macho-pral fra Bukowskis side med sine endeløse beskrivelser af engangsknald med unge kvinder og udsvævende drukture. Bag selviscenesættelsen ligger dog sårbarheden hos en mand, der det meste af sit liv har været en taber. I værker som ”Factotum” og ”Post Office” er Chinaski blevet beskrevet som et nul på samfundets bund, der har købt sig til menneskeligt samvær på snuskede beværtninger og lurvede bordeller. I ”Women” oplever han, hvordan det er at være eftertragtet af det andet køn. Noget Chinaski har drømt om i årevis, og det nyder han uhæmmet og uden undskyldninger. Også selvom de fleste bare vil have del i berømthedens stråleglans.
Sproget i ”Women” er som i de fleste af Bukowskis værker råt og skrællet fri for al unødvendig udenomssnak. Han lægger bestemt ikke fingrende imellem, når Chinaskis mange seksuelle eskapader med villige litterære groupies løber af stabelen. Det er dog værd at huske på, at romanen er skrevet i slipstrømmen på den seksuelle revolution i 1968. En tid, hvor AIDS endnu ikke havde stukket sit grimme hoved frem, og hvor de fleste kønssygdomme kunne klares med en stor dosis penicillin.