Mikhail Bulgakovs ”Belaja gvardija” fra 1924 (udgivet uforkortet i 1966, ”Den hvide garde”, 2010) foregår i Kiev under de kaotiske revolutionsår 1918-1920. Byen er efter Første Verdenskrig besat af tyskerne. Besættelsen støttes uden større medvilje af den kontrarevolutionære hvide garde, der består af et uhomogent sammenrend af blandt andet tidligere zaristiske officerer, borgerlige grupperinger og den ikke-bolsjevikiske del af venstrefløjen. Over for denne står bolsjevikkernes røde hær, ukrainske nationalister og en række mindre grupperinger, hvis styrke og antal ingen rigtig kender.
Aleksej, Jelena og Nikolka har netop begravet deres mor, og de tre søskende er nu overladt til sig selv. Begge brødre er engageret i krigen på zarens side i den hvide garde, storebroren Aleksej som feltlæge, den 18-årige Nikolka som kadet, men i borgerkrigens bulder og brag er det svært at holde rede på, hvem der egentlig hører til hvor.
28146957
Bogens fokus ligger da også på beskrivelsen af krigens destruktive natur som sådan og på, hvordan den suspenderer almindelige menneskers hverdagsliv og skaber utryghed, vold og kaos. Bogen er ikke et angreb mod hverken det gamle zarregime, bolsjevikkerne eller nationalisterne, men i stedet en besk kommentar til de højtdekorerede, kujonagtige officerer, som er mere optaget af at pleje egne interesser end borgernes.
Modsat andre af Bulgakovs kendteste værker repræsenterer ”Den hvide garde” en relativt traditionel realisme uden magiske elementer eller science fiction-præg og giver et detalje- og stemningsmættet portræt af borgerkrigens Kiev med udgangspunkt i de tre Turbinsøskende. Bulgakov omdannede i 1926 med stor succes romanen til teaterstykket ”Familien Turbin”, og stykkets succes overstrålede klart romanens. Det var efter sigende Stalins yndlingsstykke, og han så det talrige gange.