En hunds hjerte

Citat
”Hunden Sharik lå med spredte lemmer på det smalle operationsbord, og dens hoved dunkede hjælpeløst mod den voksdugbeklædte hvide pude. Maven var nøgen, efter at klippemaskinen havde gjort sit værk, og nu var doktoren i gang med dens hoved uden at spilde et sekund.”
”En hunds hjerte”, s. 59.

Mikhail Bulgakovs ”Sobach’e serdtse” (”En hunds hjerte”, 1973) er skrevet i 1925, men manuskriptet blev beslaglagt af de russiske censurorganer og nægtet udgivelse. Den satiriske roman om hunden Sharik, der bliver menneske, udkom således først officielt i Sovjetunionen i 1987, men var i cirkulation som samizdat, dvs. uofficielle kopier, længe inden.

I romanen tager videnskabsmanden Filipp Filippovich Preobrazhenskij en herreløs hund ind fra Moskvas kolde gader. Hunden er sin nye ejer evigt taknemmelig, men det viser sig hurtigt, at professor Preobrazhenskij ikke er drevet af ren og skær barmhjertighed, men derimod af en trang til at presse videnskaben til den yderste grænse og bringe mennesket ind i en ny æra. Han indopererer eksperimentelt testikler og hypofyse fra en bolsjevikisk drukkenbolt i hunden, som snart begynder at udvise flere og flere menneskelige træk. Den lyder nu navnet Poligraf Poligrafovich, begynder at ytre sig proletarvenligt om borgerrettigheder og opfører sig i øvrigt ganske ubehøvlet over for sine nye medmennesker.

26209943

Poligrafovich bliver efterhånden en pest for sine omgivelser i en sådan grad, at professoren tvinges til at overveje, om eksperimentet skal afsluttes, inden det går helt galt.

”En hunds hjerte” tematiserer kritisk den mangel på etisk bevidsthed, der præger den moderne videnskab, hvor det, at noget er muligt, ofte ureflekteret bliver opfattet som en invitation til at gøre det. Den er skrevet med oplagt henvisning til Mary Shelleys ”Frankenstein” og H.G. Wells’ ”Doktor Moreaus ø”, men stammer også fra en tid, hvor den franskrussiske læge Serge Voronoff udfører eksperimenter meget lig romanens Preobrazhenskij, og den russiske biolog Ilya Ivanov eksperimenterer med at skabe hybrider mellem mennesker og aber. I disse vilde eksperimenter træder videnskaben så at sige i guds sted og forstyrrer den naturgivne orden.

At romanen blev underlagt udgivelsesforbud skyldes dog, at den samtidig åbenlyst kan læses som en allegori over Lenins kvaler med det nyligt frigjorte og utæmmelige sovjetiske proletariat.