”Master i Margarita” (”Mesteren og Margarita”, 1968) betragtes som Mikhail Bulgakovs ubestridte hovedværk og som en klassiker i russisk litteratur. Romanen er blevet til over en længere årrække – Bulgakov begyndte at skrive på bogen i 1928 og blev først færdig med den kort tid før sin død i 1940. I romanen får Moskva besøg af Djævlen selv i skikkelse af den excentriske Woland og hans farverige følge.
Woland henvender sig i bogens indledning til redaktøren Berlioz og digteren Den Hjemløse, der sidder i dyb samtale om et ateistisk digt, som den unge digter er i gang med at skrive. Woland fortæller dem levende og detaljeret om Pontius Pilatus og Jesus. Han forudser desuden redaktørens snarlige død, og da denne forudsigelse viser sig at holde stik, bliver Den Hjemløse overbevist om, at der er noget overnaturligt på færde. Hans forsøg på at advare omverdenen om Woland og hans kumpaner fører imidlertid ikke andet med sig, end at den unge digter ender på en sindssygeanstalt.
27103731
Her træffer han Mesteren – en desillusioneret forfatter, der i desperation over talrige afvisninger har brændt manuskriptet til sin bog om Pontius Pilatus og vendt verden ryggen. Mesterens hemmelige elsker, Margarita, er ulykkelig over Mesterens forsvinden, og da Woland tilbyder hende chancen for at søge retfærdighed over for dem, der har holdt hendes elskede fanget på sindssygeanstalten, griber hun den.
”Mesteren og Margarita” har en sort humoristisk grundtone og satiriske træk. Den rummer desuden en række magiske elementer, som bryder den ellers realistiske ramme. Romanen har været genstand for heftig analyse de seneste 50 år, hvilket blandt andet skyldes dens tematiske tyngde og symbolske mangfoldighed, som peger i mange forskellige retninger. De to handlingsspor – Moskva i Bulgakovs samtid og Jerusalem på Jesu tid – sættes op som et gennemgående modsætningspar. Det er tradition og religion over for kommunisme og ateisme, men også en påpegning af de komplekse relationer, der eksisterer mellem disse fænomener. Det samme kan siges om andre markante temaer i romanen: skyld og uskyld, ondskab og godhed, tillid og mistillid mv.