Trine Bundsgaards serie om Asta, serien om børnene på Rosenmarkskolen og serien Asfaltpatruljen handler om hverdagen og dens konflikter. I disse serier gælder det også, at det er det, der sker mellem mennesker, der er omdrejningspunkt, og det kendetegner i det hele taget forfatterskabet. Det er dilemmaerne og spændingsfeltet mellem mennesker, der driver Bundsgaards fortællinger, ikke plot eller spænding. Hun skriver derfor om børns relationer og om, hvordan de påvirker hinanden. Selv siger hun om det fokus i forfatterskabet: ”Det interesserer mig meget, hvor svært det er for mennesker at forstå hinanden. Det er spændende – også i børnehøjde. Hverdagen rummer uendeligt meget stof. Alt det dér med at finde ud af, hvem man er, og hvad man kan – det driver mig.” (Trine Bundsgaard: I virkeligheden kan jeg bedst li' virkeligheden. www.gyldendal.dk, 2015).
Forfatterskabet er rigt på hovedpersoner, der føler sig alene og udenfor – uden at det dog gør bøgerne triste og uden håb. Og netop det at skrive børnebøger, der giver læseren håb, ligger forfatteren på sinde. Handlingen må gerne være barsk, trist og ærlig, men hun mener, at man som forfatter også har et ansvar for efterlade læserne med noget positivt. Om det siger hun: ”Jeg synes ikke, at vi kan være bekendt at efterlade børnene uden håb og uden mening. Og det er ikke det samme som at sige, at verden er marineret i saftevand. Vi kan ikke være bekendt at efterlade børn i et dystopisk hul, hvor mor har skudt far, fordi han var irriterende. Det er ikke en god joke.” (Trine Bundsgaard: Debat: Med hilsen fra det sorte hul. Information, 2012-03-02).
Bundsgaards bøger handler altså om alt det, der er svært ved at være sammen med andre, og hun tager fat i temaer som venskab, solidaritet, mobning, familie, kærlighed og køn.
Det er primært realistiske bøger hun skriver, og hun skriver troværdigt, direkte og rammende i børnehøjde. Med serien ”Feernes Ø” fra 2015 har hun imidlertid kastet sig ud i en ny genre, nemlig fantasygenren. Om det genreskift siger hun: ”jeg føler mig klart mest hjemme i den realistiske lejr, selv om jeg også oplevede en sproglig frihed i arbejdet med feerne. Men selv om det er et fantastisk univers, så endte jeg alligevel med at sidde og tænke over, om feer ikke får ondt i vingerne…” (Maria Roslev: Interview Forfatterweb, juni 2015).