”Black Hole”, der udkom i en samlet udgave i 2005 (”Sort Hul”, 2010), er umiskendeligt Charles Burns’ Magnum Opus. Han brugte 10 år på at lave den, i første omgang i 12 dele, som han udgav mellem 1994 og 2004.
Historien tager udgangspunkt i Burns’ egen opvækst i 70’ernes Seattle, med et fantastisk tvist. Den er bygget op som en temmelig klassisk historie om amerikanske high school-teenagere, med følgende faste elementer: kærlighed og forelskelse, nørderne og de seje, udstødelse, isolation, stoffer, selvmord, alkohol og akavet sex.
Samtidig er der på nærmest hver eneste side en eksplicit seksuel scene eller reference, og/eller en implicit seksuel metafor, ofte i form af et vaginamotiv eller fallos, og en lind understrøm af symboler der går i dialog med hinanden på kryds og tværs gennem værket, hvilket fører til en forstyrrende, ja næsten kvalm læsning.
28255357
Det fantastiske kommer til udtryk i form af en seksuelt overført sygdom, der medfører mutationer og deformiteter, som svømmehud, udposninger, hudblærer osv. De inficerede udstødes fra samfundet, og finder sammen i en lille skov. Sygdommen kan forstås som metafor for aids, men er nok i virkeligheden en metafor for overgangen til voksen, og det limbo mellem barn og voksen som er teenageårene. De foruroligende symboler og sygdommen sætter en uhyggelig atmosfære, som yderligere forstærkes af et handlingsspor, hvor folk fra de udstødtes samfund i skoven forsvinder, og uhyggelige, sammenflikkede dukker findes hængende fra træerne.
De fire personer der udgør kernen af fortællingen er Keith, der er er forelsket i kunstneren Eliza. Hun har en lille hale, som Keith finder både frastødende og tiltrækkende. Keiths skolekammerat Chris, forelsker sig i Rob, som allerede har sygdommen, og har en lille mund under sit kraveben der taler. Chris bliver smittet og stikker af sammen med Rob. Chris’ deformitet er, at han skifter hud som en slange skifter ham. Burns bruger ingen nuancer i sine sort/hvide tegninger. Især den sorte farve dominerer. Tegningerne har en perfekt, ren stil, og hans billeder står som fastfrosne øjeblikke i tid.