Solstenen

Solstenen med de to efterfølgende bøger: Måneringen og Stjernehavet er en serie som levende fortæller om livet på landet i 1600-tallet. Hovedpersonen Dan står alene i verden og må klare sig selv. Af sin mor har han fået den ene halvdel af en solsten - som er et navigations-instrument. Den anden halvdel fik hans bror Jakob, som er sømand, og som Dan ikke har set i mange år. Jakob er hos Dan blevet sat op på en piedestal, men da de to efter lang tid, igennem solstenen, endelig møder hinanden, kan han slet ikke leve op til Dans forventninger. Men de kommer igennem en masse, og da Dan finder ud af at redde sin bror fra hans skæbne, vokser han også selv som menneske.

Denne serie indeholder to temaer som har Maj Bylock´s store interesse; Gotland som gammelt kulturområde med alt, hvad det indebærer og Värmland. Solstenen er tydeligt bygget op omkring grundambitioner: At skildre skik og brug i det historiske Gotland, samt at vise at drømme og forventninger desværre ikke altid stemmer overens med virkeligheden.

I denne trilogi forener Maj Bylock på en flot måde, sin kunnen som lærebogsforfatter med skønlitteraturens kunst. Igennem hovedpersonen Dan, viser hun hvor vigtigt det er at mennesker i afgørende øjeblikke, står frit for at følge deres egen overbevisning om hvad der er rigtigt, og derfor hurtigt kan beslutte sig, hvor ubehagelige konsekvenserne end kan være, når man bryder sig imod den almindelige mening!